Åbn hovedmenuen
Photographic Studies in Hypnosis, Abnormal Psychology (1938)

Hypnose er en tilstand, hvor bevidsthedens kritiske sans passiviseres i en mental fokusering. Det opleves naturligt ved fx dagdrømme, at falde i staver eller at blive opslugt (af en god bog e.l.). Under hypnose er sindet mere tilbøjeligt til at opfatte det der fokuseres på som signifikant. Dog kun indenfor ens grundlæggende sikkerhedsmæssige, etiske og moralske grundopfattelser. Tilstanden betegnes som trance. Hvad der i denne tilstand fokuseres på betegnes som en suggestion. Suggestioner kan være verbale udsagn. De kan også opfattes som bevægelser opfattes af underbevidstheden alene.

Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

ForskningRediger

Der er forsket virkelig meget i hypnose. Der findes over 12.000 studier af høj kvalitet der bakker brugen af terapeutisk hypnose op og som kan påvise hypnotiske fænomener. På trods af det, er der stadig ikke konsensus omkring, hvad hypnose egentligt er. Så det er derfor meget svært at give en kort præcis definition. Nogle forskere mener, det er en speciel tilstand, en tilstand der adskiller sig fra normaltilstanden f.eks. i form af trance. Andre mener at bevidsthedens kritiske sans passiviseret i en mental fokusering. De fleste prominente forskere i dag bl.a. forskeren Irving Kirsch, mener dog at hypnose ikke adskiller sig fra normaltilstanden. Hypnose består af helt normale kognitive processer også som finder sted i enhver anden social sammenhæng. Der er indtil nu ikke nogen, der har kunnet påvise at en hypnotiseret hjerne er anderledes end en ikke-hypnotiseret hjerne. Man har med andre ord ikke kunne finde en tilstandsændring i hjernen som fortæller, at nu er personen hypnotiseret. Man kan dog se at folk, der er i hypnose, reagerer en anelse mere på suggestioner (forslag fra hypnotisøren), end de normalt ville have gjort og at hjernen opfatter det de forestiller sig som om det er virkeligt.

Hypnose kan derfor også opleves på en væld af forskellige måder. Nogle vil opleve at det føles lidt lige som at dagdrømme, at falde i staver eller at blive opslugt (af en god bog e.l.), at man lever sig ind i forestillingen, som om det er virkeligt. Andre vil opleve enorm energi, andre igen vil opleve afslapning. Nogen vil slet ikke opleve, at noget er anderledes eller at de fokuserer på en anden måde end normalt, de reagerer bare på suggestioner øjeblikkeligt som om det er virkeligt selvom intet føles anderledes. Der er meget der tyder på, at hypnose ikke er andet end kunsten at give suggestioner fra hypnotisørens side og evnen til leve sig ind i og tro på den suggestion fra den hypnotiseredes side. Hvis hypnotisøren betoner afslapning er det det hypnose bliver oplevet som, er det energi er det det, er det optagethed eller trance er det gerne det man får, men suggestionen kan være hvad som helst.Under hypnose er sindet mere tilbøjeligt til at opfatte det der fokuseres på som signifikant. Dog kun indenfor ens grundlæggende sikkerhedsmæssige, etiske og moralske grundopfattelser. Suggestioner kan være verbale udsagn, kropsprog, kontekst, rummet omkring os, alt det som vi kan opfatte og som kan lede vores oplevelse. De kan også opfattes som bevægelser opfattes af underbevidstheden alene.

Nogle hypnotisører betoner, at de taler med et ubevidst sind eller direkte med underbevidstheden. Hjerneforskere har dog svært ved at finde en ubevidst sind, der adskiller sig fra andre neurologiske processer. Der er med andre ord aldrig blevet fundet et ubevidst sind. Vi ved, at vi er bevidste, vi har bare endnu ikke fundet ud af hvad bevidsthed er. Så at dele bevidsteheden op giver ikke rigtig mening. Det giver måske mere mening at tale om nogle neurologiskeprocesser og at nogle af de processer genkender, vi som bevidste tanker. Gennem tænkning kan vil blive påvirkede gennem suggestioner fra omverdenen, og gennem vores indre oplevelser kan vi blive påvirkede og blive bevidste om det og den oplevelse kan skabe nye tanker.

Denne definition siger det meget godt. Selvom den er møntet på hypnoseterapi, er det det samme der skaber andre hypnotiske fænomener: ”Hypnoseterapi er ... en terapi bestående af ”forestillede suggestioner” af ord der bliver brugt til at stimulere bevidste forestillinger gennemgribende nok til at bringe terapeutisk forandring.” – (Donald Robertson, 2013, s. 3)

Det er bevidste forestillinger, der skaber fænomenet. Det er ikke den anden vej rundt. Man behøver med andre ord ikke omgå noget kritisk sind, eller være i dyb trance, eller ændre en tilstand. Det der skaber hypnose, er en bevidst forestilling, som personen kan leve sig nok ind i, og det sætter række processer igang, så hjernen oplever det som virkeligt i større eller mindre grad. Hypnotisøren kan udnytte forskellige tricks til at gøre den forestilling stærkere f.eks., ved hjælp af små chok, eller et begreb som man kalder "pacing and leading" indenfor NLP, samt visualiseringer, og andre ting som hjælper med til at bekræfte at suggestionen tager effekt. Derved styrker tankerne og den indre oplevelse/følelserne hinanden, og der bliver skabt en form for oplevelses-loop, som skaber hypnose (at det opleves som om det er sandt)

HypnoterapiRediger

Hypnoterapi er et slang ord og en forkortelse af hypnoseterapi. Der findes en hel profession af hypnotisører, der guider deres klienter frem til hypnose via suggestioner i overensstemmelse med de forhold der ønskes bearbejdet eller den adfærd der ønskes ændret. Her er der selvfølgelig tale om hypnosebehandling. Det giver anledning til at hypnose bliver brugt sammem med terapi.

HistorieRediger

Hypnosetilstanden og suggestion kontrol har været brugt i helbredende øjemed fra 1552 f.Kr., dateringen for en egyptisk papyrusrulle, som beskriver hypnotiske suggestioner – og sandsynligvis endnu før, men det vides ikke med sikkerhed.

Den nuværende form for hypnoseterapi har rod i Freuds (1856-1936) og C.G. Jungs (1875-1961) psykologiske modeller. Både Freud og Jung studerede hypnose og hypnoseterapi. Især Freud var i en periode overbevist om hypnoses virkning ift. at nå de lag i psyken, som ellers ikke er tilgængelige.

Dr.phil. Alfred Lehmann (1858-1921), den første danske professor i psykologi og senere stifter af Psykologisk Laboratorium, skrev bøger om hypnose som normaltilstand. I mange år var hypnose imidlertid ikke accepteret hverken som redskab i forbindelse med anden terapi eller som selvstændig, helbredende terapiform

Med den amerikanske psykiater Milton H. Erickson (1901-1980) fik hypnoterapien en teori samt teserne "hypnose er en tilstand med speciel bevidsthed og modtagelighed overfor ideer…speciel villighed til at undersøge ideer for deres iboende værdi" og "hypnose = trance er en tilstand af intens og snævert fokuseret opmærksomhed, en tilstand hvor klienten lægger mærke til det, der er umiddelbart vigtigt". I USA er hypnoseterapi nu anerkendt og hypnosetilstanden bliver brugt f.eks. som anæstesi på hospitaler.

Den danske grundbog i hypnoterapi, "Hypnose og hypnoterapi" udgivet på forlaget Klim, 2004, er skrevet af den århusianske læge Jens-Jørgen Gravesen. I årene omkring 2000 er hypnose og hypnoterapi blevet en almindeligt anerkendt, nærmest moderne, behandlingsform også i Danmark. Hypnoterapiskoler er skudt op, og som ved andre terapeutiske uddannelser er der kun Foreningen af Danske psykoterapeuters (FaDP) registrerings ordning, der garanterer kvaliteten af de uddannelser, der udbydes.

BehandlingenRediger

Behandlingerne kan foregå på mange forskellige måder da der ikke er nogen skabelon for hvordan en hypnose eller hypnoseterapeutisk behandling foregår. Nogle starter behandlingen med at guide klienten i hypnose og derefter have samtale med klienten om problemstillingen imens han eller hun er i hypnose. Andre bruger indirekte hypnoseinduktion også kaldt convert hypnose. Dvs. de leder klienten i hypnose under samtale uden klintens viden. Nogle hypnotisører og hypnoseterapeuter bruger kun lyn induktioner.

Hypnoterapi eller hypnoseterapi har et bredt anvendelsesområde fra total anæstesi, smertebehandlig, rygestop, vægtreduktion til behandling af fobier, angst o.l.med andre ord alle problemstillinger som har med tanker følelser og adfærd at gøre.


Registrering af hypnotisører og hypnoterapeuterRediger

Hypnotisør og hypnoterapeut er ikke en beskyttet titel, så alle kan i princippet kalde sig det. Sundhedsstyrelsen har fremsat en lov om registrering af alternative behandlere. Denne lov betyder, at de hypnotisører og hypnoterapeuter, der lever op til bestemte faglige og uddannelsesmæssige krav og betaler et årligt beløb til RAB, kan kalde sig registrerede, alternative behandlere (RAB), hvilket er en beskyttet titel. Hypnoseuddannelsessteder skal endvidere godkendes og betale et beløb til RAB for at kunne uddanne hypnotisører, der må kalde sig ved RAB-titlen. Derudover findes der psykoterapeutiske uddannelser der bruger hypnose som redskab, disse har den beskyttede titel: Reg. Hypnopsykoterapeut FaDP, til forskel fra RAB ordningen har disse eksempelvis bestået 4 eksamener og gennemført specifikt tilrettelagte uddannelser målrettet psykoterapeuter.

Åbenhed overfor hypnoseRediger

Der er uenighed omkring brugen af begrebet modtagelighed, da de fleste mennesker er modtaglige. Grunden til, at der i videnskaben er en opfattelse af, at nogle er "nemmere" at hypnotisere end andre er kort sagt mangel på viden om hypnose og måder, hvorpå hypnosetilstanden opnås. Langt de fleste velfungerende mennesker kan bringes i hypnose. Forskellen ligger kun i trancedybden. De mennesker, som har evnen til komme dybest ned i hypnosetilstanden, bliver ofte udvalgt af showhypnotisører, som, vha. suggestioner, manipulation og situationen som helhed, får dem til at agere på en underholdende måde.

Der er bred enighed i litteraturen om, at al hypnose i realiteten er selvhypnose. Det indebærer at Hollywood-opfattelsen af hypnose som en måde, hvorpå man kan tage kontrol over et andet menneske mod dets vilje ikke kan bekræftes eller afkræftes.

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
 Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.