Indianerreservat

Et indianerreservat er et afgrænset område, muligvis fredet, som er forbeholdt indianere.

Indianerreservater i USA

Det bor omkring 700.000 indianere i Amazonas, 400.000 af dem i reservater, hvor de forsøger at beskytte deres traditionelle kultur, sproget og måden at leve på. I Canada findes over 600 indianerreservater.

Den lovgivende magt i indianerreservatet er stammerådet. Indianerreservaterne har ofte en egen form for regering, selv om mange har ligheder med hinanden. I nutiden bor der et stort antal indianere og inuitter på andre steder end i reservaterne. Ofte bor de i storbyer i det vestlige USA, som Phoenix og Los Angeles.

Indianerreservater i USARediger

 
Northern Cheyenne Indian Reservation, Montana, byder velkommen

I USA findes ca. 300 indianerreservater, hvilket indebærer, at ikke alle 500 indianerstammer har egne reservater. Visse stammer har mere end ét reservat, som f.eks. cheyennerne med reservater i både Oklahoma og Montana.[1]:11 . Andre stammer deles om et reservat, som det er tilfældet med arikara-, hidatsa- og mandan-stammen i Fort Berthold Indian Reservation i North Dakota.[2]:xi Endvidere er der visse reservater, som på grund af videresalg og omfordeling af områderne udgør en separat enklave. Dette kan medføre store administrative vanskeligheder. Reservaterne er ujævnt fordelt over USA; i visse stater findes der ingen indianerreservater (Se kortet).

Et indianerreservat i USA er et område med en større eller mindre grad af selvbestemmelse. Rammerne for enhver stammes handlefrihed er bl.a sat af den præcise ordlyd i den givne stammes traktater med USA, fundamentale føderale love[3]:33 samt relevante kendelser truffet af USA's højesteret.[3]:34

Retten til selvbestemmelseRediger

Grundlæggende er en højesteretsdom fra 1823. Heri anerkendes de europæiske landes overhøjhed over fjerne kontinenter og områder, i takt med at de opdagelsesrejsende blev klar over eksistensen af disse og udforskede dem; eventuelt siden overdraget til andre nationer. Videre hedder det, at en lille nation (en indianerstamme) kan anerkende en stormagt (USA) og indgå traktater med denne uden derved at afskrive sig retten til at være en selvstændig nation med eget styre.[3]:15

I f.eks. 1950erne truede den såkaldte Termination Act (der gik ud på at nedlægge visse velstillede indianer-reservater) denne ret til selvbestemmelse, og det samme gjorde Public Law 280 (der gav delstater ret til at vedtage love for reservaterne i delstaten uden at rådføre sig med lokalbefolkningen og uden hensyn til gældende føderale love).[4]:21

Navnlig efter vedtagelsen af Indian Self-Determination Law i 1975[3]:22 har de siddende præsidenter[3]:23 samt USA’s højesteret betonet retten til selvbestemmelse.[3]:28

StammerådetRediger

Et reservat ledes gerne af et stammeråd, hvis medlemmer vælges ved almindelig afstemning.[4]:64 Rådet styres af enten en formand (chairman),[4]:5 en præsident (president)[5]:61 eller ligefrem – som bl.a. hos choctaw-indianerne - en stamme-høvding (tribal chief) for at markere fri ret til også selv at vælge embeds-titlerne anvendt i reservatet.[6]:41

Rådets medlemmer sidder gerne i en fireårs-periode, ofte forskudt for hinanden, så der er valg til halvdelen af pladserne i rådet hvert andet år. Northern Cheyenne Reservation har et råd med 10 medlemmer,[5]:61 mens f.eks. Rocky Boy’s Reservation kun har syv.[5]:68

Stammerådet kan gerne lægge sager af stor betydning for hele reservatet ud til almindelig afstemning.[4]:64

Hvad bestemmer reservaterne over?Rediger

 
En bro til vildt i flathead reservatet, Montana, med skilt med tekst på både lokalsproget og engelsk

Generelt kan stammerne opkræve skat, også fra f.eks. amerikanske firmaer og ikke-medlemmer af stammen, der driver forretning i reservatet.[3]:27 En stamme har gerne ret til at regulere al adgang til fiskeri og jagt i reservatet.[3]:33

 
Skilt med jagtforbud og intet fiskeri i Pine Ridge Oglala Reservation

Med selvbestemmelses-loven fra 1975 fik stammerne mere magt over midlerne brugt til undervisning i reservatet. De fik også indflydelse på indholdet i skolebøgerne samt pensummet som sådan,[4]:23 så børnene f.eks. kan have obligatoriske sprogtimer om stammens eget sprog.[7]:16 The Indian Mineral Development Act fra 1982 gav stammerne øget mulighed for at indgå lokalt tilpassede aftaler om udnyttelsen af reservatets natur-ressourcer, som f.eks. vandkraft, tømmer, sand, grus, kul, olie og gas.[3]:27 Ved føderal lov er reservater gerne sikret fortrinsret til brug af vandet i vandløb, der gennemløber reservatet, altså også vandet opstrøms og udenfor reservatet.[4]:24

Stammen kan retsforfølge og dømme dens medlemmer for handlinger, som ifølge reservatets egen lov regnes for en overtrædelse eller en forbrydelse. I 1990 kunne en stammedomstol højst idømme bøder på 5.000 dollars og fængselsstraffe på et år; strafferammerne var fastlagt af den amerikanske kongres. I mere alvorlige sager med en jury er de mindst seks indkaldte jury-medlemmer som hovedregel alle indianere fra reservatet.[3]:25 En stamme har ofte, men ikke nødvendigvis, myndighed til også at regulere ikke-indianeres adfærd i reservatet, hvis handlingerne truer stammens mål og ønsker for lokalsamfundets udvikling.[3]:27

Mens stammedomstole i vid udstrækning kan dømme i civil-sager, er reservaternes domstole underlagt en række restriktioner, når det drejer sig om kriminal-sager.[3]:32

ReferencerRediger

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  1. ^ Stands In Timber, John and Margot Liberty: Cheyenne Memories. Lincoln and London, 1972.
  2. ^ Meyer, Roy W.: The Village Indians on the Upper Missouri. Lincoln and London, 1977.
  3. ^ a b c d e f g h i j k l Lopach, James J., Margery Hunter Brown and Richmond L. Clow: Tribal Government Today. Politics on Montana Indian Reservations. Boulder, San Francisco and London. 1990.
  4. ^ a b c d e f Allen, Minverva et al.: Creating a Better Understanding of Tribal Government and History Concerning the Fort Belknap Indian Reservation. Billings, 1980.
  5. ^ a b c McCulloch, Linda: ”Northern Cheyenne Reservation.” Montana Indians. Their History and Location. Pp. 59-63. Helena, 2004.
  6. ^ Brescia, William (Ed.): Choctaw Tribal Government: A New Era. Mississippi Band of Choctaw Indians, Philadelphia. Philadelphia, 1982.
  7. ^ Lansdowne, Michele: Tribal Business Assistance Center. Salish Kootenai College. Pablo, MT. 1998.