InfoMedia

dansk virksomhed
(Omdirigeret fra Infomedia)
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold.
Se evt. nærmere begrundelse på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Stop hand nuvola.svgDenne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.

Infomedia A/S er et dansk medieovervågningsselskab, der indsamler og overvåger indhold fra samtlige landsdækkende og mange regionale dagblade samt lokale ugeaviser, tidsskrifter, fagblade og nyhedsbureauer.

Infomedia A/S
INFOMEDIA logo.svg
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab
Branche Public relations og kommunikation
Grundlagt 2002
Hovedsæde Pilestræde, København
Nøglepersoner Thomas Vejlemand
Produkter Artikeldatabase, medieovervågning, annonceovervågning, medie- og kommunikationsanalyser m.v.
Regnskab
Resultat 5,725 mio. kr. (2012)[1]
Egenkapital 18,499 mio. kr. (2012)
Organisation
Ejer JP/Politikens Hus og Berlingske Media
Eksterne henvisninger
http://www.infomedia.dk/
CVR-nummer 26937698 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/26937698 Rediger på Wikidata

Infomedia blev dannet i november 2002 som en fusion af de hidtige artikeldatabaser Polinfo og Berlingske Avisdata. Selskabet ejes ligeligt af JP/Politikens Hus og Berlingske Media. I sommeren 2006 købte Infomedia samarbejdspartneren Ajour Klip Gruppen A/S, der leverede presseklip. I februar 2009 købte selskabet konkurrenten Cision Danmark (det tidligere Observer).[2] I juni 2012 overtog Infomedia de danske aktiviteter i Infopaq, og Infopaq blev samtidig Infomedias samarbejdspartner i Sverige og Tyskland.

Databasen rummer over 70 mio. artikler. De fleste kilder er kommet til efter 2000.

Udover artikeldatabasen leverer virksomheden medieovervågning og medieanalyse til virksomheder og organisationer. Adgang til Infomedia kræver abonnement. De fleste større uddannelsesinstitutioner og folkebiblioteker har adgang til databasen.

Kort overblikRediger

Administerende direktør: Thomas Vejlemand.

Ejerforhold: JP/Politikens Hus ejer 50 pct. af Infomedia. De øvrige 50 pct. ejes af Berlingske Media.

Markedsposition: Infomedia er en aktør inden for ”media intelligence”, de leverer medieanalyser baseret på redaktionelle medier og sociale medier til virksomheder og organisationer, samt giver adgang til Danmarks største online artikeldatabase.

Ansatte: Infomedia beskæftiger over 160 medarbejdere.

Samarbejdspartnere: Infomedia samarbejder med mere end 100 partnere lokalt og globalt. I Skandinavien er Infomedia en del af Media Intelligence Alliance, som er en strategisk alliance mellem det danske Infomedia, det svenske Infopaq og det norske Opoint. Sammen har Media Intelligence Alliance over 300 medarbejdere, mere end 4.750 kunder og en dermed har de en af de bredeste kildedækninger.

Danmarks største mediearkivRediger

Infomedias mediearkiv er Danmarks største online mediearkiv og en stor avisdatabase med artikler i fuldtekst fra en lang række danske aviser. Artiklerne går tilbage til ca. 1990 - for enkeltes vedkommende tilbage til 1985. Desuden er der mulighed for at læse telegrammer fra nyhedsbureauerne. Basen indeholder også en række tidsskrifter som Ingeniøren, Landbrugsavisen, Computerworld og Dagens medicin.

Mediearkivet opdateres døgnet rundt fra:

• alle landsdækkende dagblade

• alle regionale og lokale dagblade

• lokale ugeaviser

• fagblade og magasiner

• nyhedsbureauer

• webmedier

• radio- og tv-udsendelser

Mediearkivets historieRediger

Mediearkivet blev etableret i 1975, efter at Politikens Hus havde besluttet at erstatte det traditionelle udklips- og kartotekskort-arkiv med en EDB-løsning. Forbilledet var New York Times’ Information Bank som på det tidspunkt var det eneste system i verden af sin art. Politikens system blev døbt Redak (senere Redak-75), og bestod af meget korte resumeer på en enkelt linje, tilføjet fire kontrollerede søgeord og oplysninger om kilde, dato og sidetal. Originalartikler kunne derefter findes og kopieres fra mikrofilm. Der blev skrevet resumeer af indhold i Politiken, Ekstra Bladet og udvalgte artikler i andre landsdækkende medier.

Resumeerne blev skrevet i hånden på tastebilag, som efterfølgende blev indskrevet på en skærmterminal. Der var to skærmterminaler til rådighed. En til indtastning og en til søgning. Skærmterminalerne kunne kun håndtere store bogstaver, så al tekst i systemets første år bestod af versaler. Det blev hurtigt muligt at skrive længere resumeer, og flere skærmterminaler kom til.

Et nyt system der gjorde fuldtekstsøgning på alle ord i en artikel mulig - DocuMaster - blev indført i 1983. Samtidig etableredes med Politikens Informationsvirksomhed – Polinfo – med den opgave at redigere og sælge adgang til informationssystemet. Kundekredsen var begrænset, og kommunikation med informationssystemet foregik via modem og telefonlinje. 1200 bits pr. sekund blev anset for hurtigt.

1980’erne så pc’en indført som arbejdsredskab, og da aviserne indførte nye elektroniske produktionssystemer blev det fra 1989 muligt at overføre hele artikler fra aviserne til Polinfo. Da diskplads på mainframes dengang var dyr, valgte koncernledelsen kun at gemme det komplette indhold fra aviserne i tre måneder. Polinfos medarbejdere kunne så udvælge artikler som det var vigtigt at gemme for eftertiden, hvilket skete i et noget større omfang end oprindeligt tilsigtet. Polinfo udviklede hurtigt systemer dedikeret til redigering og indeksering af de stærkt voksende mængder af indhold og etablerede således et dynamisk system, hvor stof fra mange forskellige kilder indgik, hvor der blev skrevet artikler udelukkende til elektronisk publicering, og hvor artikler løbende kunne tages op til redigering, hvis der fremkom nye oplysninger eller blev opdaget fejl.

Polinfos aktiviteter kom i Registertilsynets søgelys. Tilsynet mente, at det var en overtrædelse af registerloven, at et system som Polinfo blev stillet til rådighed for offentligheden, fordi det kunne indeholde personfølsomme oplysninger. Flere politikere fremførte bekymring over, at man ved hjælp af en sådan database på et senere tidspunkt kunne citere enkeltpolitikere for synspunkter, som de ikke længere havde.

Det førte til en politianmeldelse mod Polinfo, som dog fortsatte sin virksomhed. Den civile ulydighed førte til vedtagelsen af en lov om massemediers informationsdatabaser. Loven trådte i kraft i 1994, og indebar, at Polinfos informationssystem skulle anmeldes til Pressenævnet, så det blev omfattet af medieansvarsloven, samt registreres af Registertilsynet, så det blev bekendtgjort, at der fandtes et system med denne type af oplysninger. Politikens Hus deltog aktivt i lovens udformning, og den endelige lovtekst stemte overens med bladhusets interesser i en sådan grad, at jurister efterfølgende kaldte loven Lex Polinfo.

Allerede fra starten havde ledende medarbejdere i og omkring Politikens redaktionsarkiv en vision om at lave et samlet landsdækkende arkiv omfattende alle danske aviser – en vision, der mange år senere blev realiseret i Infomedia. Derfor var det et naturligt næste skridt at få leveret indhold fra andre kilder. Den første eksterne leverandør af artikler var ugebladet Ingeniøren, senere blev nyhedstelegrammer i realtid fra Ritzau, Reuters og Telebørsen samt indhold fra en række tidsskrifter og regionale dagblade føjet til. I 1996 begyndte Jyllands-Posten at levere redaktionelt indhold til Polinfo. DocuMaster blev udskiftet med BRS/Search og et omfattende indekseringssystem med kontrollerede person- og organisationsnavne, samt emneord i en thesaurus blev fælles for hele systemet, som også blev grundlaget for medieovervågningsproduktet Artikelservice, som blev lanceret i 1999.  Man manglede dog stadig at få Det Berlingske Hus med i kurven, da konkurrenten var i 1990 var gået solo med Berlingske Avisdata, der udelukkende bestod af artikler fra Berlingske Tidende, BT og Weekendavisen

Efter et langvarigt tovtrækkeri med konkurrencemyndighederne, der forudså et monopol på området, lykkedes det de to bladhuse at få tilladelse til at fusionere Polinfo og Berlingske Avisdata, og i 2002 kom det selvstændige aktieselskab Infomedia Huset – siden 2017 blot Infomedia – til verden. Infomedia har udviklet sig til at indeholde de fleste danske udgivelser i form af aviser, blade og tidsskrifter. Webmedier blev tidligt inkluderet i systemet gennem en samarbejdsaftale med den norske webcrawling-virksomhed Opoint Technology, som siden blev overtaget af Infomedia i 2018.

Samtidig med etableringen af Infomedia tog man en ny søgemaskine i brug, Verity K2, som på det tidspunkt bl.a. blev brugt af Financial Times, og som siden blev opgraderet til Autonomy IDOL. Efterhånden fik søgemaskinen dog problemer med at følge med. Lange svartider og et komplekst dataflow gjorde, at hele systemet i 2014 blev omlagt til open source søgesystemet Solr, hvilket betød omkonfigurering af omkring 17.000 medieovervågningsprofiler.

Polinfos kontrollerede indekseringssystem blev hurtigt opgivet af Infomedia, som i stedet i flere omgange forgæves har forsøgt sig med automatisk kategorisering af indholdet. Brugergrænsefladen er i takt med internettets udvikling blevet langt mere intuitiv og overskuelig. Den grundlæggende søgeteknologi har derimod ikke ændret sig væsentligt. Den baserer sig stadig på boolsk algebra som i sin tid DocuMaster gjorde det. Den store forskel er, at søgninger foretages hurtigere og i langt større mængder af indhold. Mediearkivet består i dag af mere end 75 mio. artikler, og der hentes indhold fra over 2.500 kilder.

NoterRediger

Eksterne henvisningerRediger