J.H. Vennola

finsk diplomat og politiker

Juho Heikki Vennola (født Juho Heikki Karhu 19. juni 1872 i Uleåborg, død 3 december 1938 i Helsingfors) var en finsk nationaløkonom og politiker for Framstegspartiet (Fremskridtspartiet), professor, Finlands statsminister 15. august 1919-15. marts 1920 og 9. april 1921-2. juni 1922.

J.H. Vennola
Personlig information
FødtJuho Heikki Karhu Rediger på Wikidata
19. juni 1872 Rediger på Wikidata
Oulu, Finland Rediger på Wikidata
Død3. december 1938 (66 år) Rediger på Wikidata
Helsinki, Finland Rediger på Wikidata
Politisk partiNational Progressiv Parti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHelsinki Universitet,
Oulun Lyseon Lukio (til 1892) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, økonom, diplomat, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverHelsinki Universitet Rediger på Wikidata
ArbejdsstedHelsinki Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af storkorset af den italienske kronorden (1925),
Sankt Annas Orden, 3. klasse (1915),
Storkors af Falkeordenen (1924),
Storkors af Oranien-Nassau-ordenen (1924),
Storkors af Dannebrogordenen (1923) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv og gerning

redigér

Vennola blev professor ved Helsingfors universitet i 1908. Han blev valgt ind i rigsdagen i 1919 og fortsatte som rigsdagsmedlem til 1930. 1918-1919 var han vicefinansminister og senere handels- og industriminister 1919 inden han blev statsminister.[1]

Vennola blev Finlands første statsminister efter indførslen af regeringsreformen i 1919. Begge de regeringer, som han ledede, var minoritetskoalitioner mellem hans eget parti Framstegspartiet og Agrarforbundet (senere Centerpartiet). Især Framstegspartiet havde været en ledende kraft i udformningen af den nye regeringsform.[2] I løbet af 1920'erne skulle det vise sig meget svært at danne majoritetsregeringer i Finland, de politiske modsætninger mellem partierne var fortsat alt for polariserede efter borgerkrigen og debatten om det selvstændige Finlands statsform.[3]

I Kyösti Kallios første regering 1922-1924 var Vennola udenrigsminister, og i Pehr Evind Svinhufvuds anden regering 1930-1931 var han finansminister.[1]

Vennola skrev videnskabelige værker, som overvejende kan henregnes til den historiske skole indenfor nationaløkonomien. Han skrev også bøger om mere almene politiske emner.[1] I Elantos forvaltningsråd fungerede han som formand mellem 1905 og 1917 inden ledelsen blev overtaget af socialdemokraterne.[4]

  1. ^ a b c "Nationalencyklopedin, 19 UGE-VITRU", uppslagsordet Juho Vennola, Bokförlaget Bra Böcker AB, Höganäs 1996
  2. ^ Henrik Meinander: "Finlands historia 4", 2:a uppl., Schildts, Esbo 1999, s. 64ff
  3. ^ Henrik Meinander: "Finlands historia 4", 2:a uppl., Schildts, Esbo 1999, s. 77;
    Osmo Jussila, Seppo Hentilä, Jukka Nevakivi: "Finlands politiska historia 1809-1998", Schildts, Esbo 1998, s. 161
  4. ^ "Vennola, J.H." Uppslagsverket Finland. Schildts. Læst 2011-06-30.