Jydsk Håndbold Forbund

(Omdirigeret fra JHF)

Jydsk Håndbold Forbund (JHF) er et idrætsforbund, der organiserer håndbold i Jylland og på omkringliggende øer. JHF er et af Dansk Håndbolds tre distriktsforbund, og forbundet har hovedsæde i Aarhus.

JHF administrerer fire af puljerne i 2. division (to af mændenes og to af kvindernes puljer) og otte af 3. divisionspuljerne (fire herre- og fire damepuljer) samt Jyllandsserien. De lavere rækker fra Serie 1 og ned administreres af forbundets otte regionale kredse. JHF organiserer endvidere de jyske holds syv første runder i DHF's Landspokalturnering.

Klubberne i forbundet er inddelt i otte geografiske kredse:

Kreds Geografisk område Hovedsæde
Kreds 1 Nordjylland Aalborg
Kreds 2 Nordvestjylland, Mors og Thy Aalestrup
Kreds 3 Vestjylland Ikast
Kreds 4 Kronjylland og Djursland Randers
Kreds 5 Aarhusområdet og Samsø Aarhus
Kreds 6 Midtjylland og den sydlige del af Østjylland Ikast
Kreds 7 Vestlige del af Syd- og Sønderjylland samt Fanø Esbjerg
Kreds 8 Østlige del af Syd- og Sønderjylland samt Als Vojens

Eksterne henvisninger

redigér