Jaan Poska

Jaan Poska (født 12. januar^jul./24. januar 1866^greg. i Jõgeva Vald, død 7. marts 1920 i Tallinn) var en estisk jurist og politiker. Han var ordfører i Tallinn og blev i 1918 Estlands første udenrigsminister.

Jaan Poska
Personlig information
Født	24. januar 1866 Laiuse, Estland
Død	7. marts 1920 (54 år) Tallinn, Estland
Gravsted	Alexandre Nevski kirkegård
Nationalitet	Estisk
Politisk parti	Estlands folkeparti
Søskende	Nikolai Poska, Paul Poska
Børn	Jaan Poska, Tatjana Poska-Laaman, Vera Poska-Grünthal, Xenia Poska, Jüri Poska, Helene Poska-Niinemann
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Tartu Universitet
Beskæftigelse	Diplomat, borgmester, advokat, politiker
Arbejdssted	Tallinn
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Poska tog i 1890 juridisk eksamen ved Tartu Universitet og arbejdede derefter som advokat i Tallinn. Han var i årene 1913 til 1917 ordfører i Tallinn. I april 1917 blev Poska guvernør i Det autonome guvernement Estland. Efter at Maapäev, den estiske provinsforsamling, erklærede sig som landets øverste myndighed i november 1917, fulgte den estiske selvstændighedserklæring den 23. februar 1918. Poska blev den 24. februar udnævnt til udenrigsminister i Estlands første regering og virkede i denne stilling for international anerkendelse af Estland, blandt andet ved at deltage under fredsforhandlingerne i Paris i 1919. Poska trådte i 1919 tilbage som udenrigsminister, men fortsatte at spille en central rolle i estisk udenrigspolitik. Han ledede Estlands delegation under forhandlingerne med Sovjet-Rusland og undertegnede den 2. februar 1920 på vegne af Estland fredsaftalen, den såkaldte Tartu-fred, som indebar russisk anerkendelse af Estlands selvstændighed.

Poska signerer Tartu-traktaten

Eksterne henvisninger

• Jaan Poska Muuseum (estisk)

Spire Denne artikel om en estisk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.