Åbn hovedmenuen

Jakob Bernoulli

schweizisk fysiker og matematiker

Jakob Bernoulli (27. december 165416. august 1705) var schweizisk matematiker. Han studerede først teologi, men dyrkede desuden astronomi og matematik, der fængslede ham mere og mere. Fra 1687 til sin død var han professor i matematik i Basel.

Jakob Bernoulli

Jakob Bernoulli.jpg

Personlig information
Født 27. december 1654Rediger på Wikidata
BaselRediger på Wikidata
Død 16. august 1705 (50 år)Rediger på Wikidata
BaselRediger på Wikidata
Gravsted Basler MünsterRediger på Wikidata
Nationalitet Schweiz Schweizisk
Far Niklaus BernoulliRediger på Wikidata
Søskende Nicolaus Bernoulli,
Johann BernoulliRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Basels UniversitetRediger på Wikidata
Elev af Gottfried Wilhelm LeibnizRediger på Wikidata
Akademisk grad ph.d.Rediger på Wikidata
Medlem af Académie des sciences,
Det Preussiske VidenskabsakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, fysiker, matematiker, lægeRediger på Wikidata
Fagområde Talteori, sandsynlighedsregningRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Basels UniversitetRediger på Wikidata
Arbejdssted Genève, BaselRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ars conjectandi, 1713 (udstillet hos Mansutti fonden, Milano).
Titelbladet på et af Jakob Bernoullis skrifter

Både han og den yngre bror Johann Bernoulli, hvis første matematiskundervisning han ledede, kastede sig med iver over de nye matematiske discipliner, differential- og integralregning, hvis grundlag var blevet givet af Gottfried Wilhelm von Leibniz i 1684 og de følgende år, og udviklede dem meget.

Den gamle skik, at matematikerne forelagde hinanden problemer, kom op igen og fremkaldte en række opgaver og besvarelser fra brødrene, særlig vedrørende ovennævnte videnskabers anvendelse på geometri og mekanik. Således blev kædelinien, brændlinier, brakystokronen og isokronen afdækket og beskrevet; Jakob Bernoulli behandlede isoperimetriske kurver, der indeholder spiren til variationsregningen, undersøgte videre de loxodrome kurver, spiralerne m.m.

Bernoullitallene, der er fundet af Jakob Bernoulli, forekommer f.eks. i de formler, der udtrykker et bestemt integral ved en sum. Bernoullis Ars conjectandi indeholder et grundlag for sandsynlighedsregningen.

En strid fremkaldt af videnskabelig jalousi adskilte brødrene i de sidste 9-10 år af Jakob Bernoullis liv.

På sin gravsten ønskede han indhugget den logaritmiske spiral og ordene: Eadem mutata resurgo ("Skønt forandret vil jeg genopstå som den samme"); han beundrede nemlig denne kurve, fordi de afledte kurver (evolutten m.m.) er af samme art. Desværre blev det dog en Archimedes' spiral der faktisk blev indhugget.

Brødrenes afhandlinger findes for en stor del i den tyske journal Acta Eruditorum (Leipzig) og den franske Journal des Savants. En samling af Jakob Bernoullis skrifter blev 1744 udgivet af G. Cramer i Geneve.

Eksterne henvisningerRediger


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.