Gottfried Wilhelm Leibniz

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg

Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.

Gottfried Leibniz
Christoph Bernhard Francke - Bildnis des Philosophen Leibniz (ca. 1695).jpg
Christoph Bernhard Francke: portræt af Gottfried Leibniz (ca. 1695), Herzog Anton Ulrich-Museum.
Personlig information
Født 1. juli 1646 Rediger på Wikidata
Leipzig Rediger på Wikidata
Død 14. november 1716 (70 år) Rediger på Wikidata
Hannover Rediger på Wikidata
Gravsted Neustädter Hof- und Stadtkirche St. Johannis Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Friedrich-Schiller-Universität Jena (1663-1663),
Leipzig Universitet (1661-1666),
Alte Nikolaischule (1653-1661),
Ehemaliges Melanchthon-Gymnasium in Altdorf bei Nürnberg (1666-1667) Rediger på Wikidata
Elev af Jakob Thomasius Rediger på Wikidata
Medlem af Royal Society (fra 1673),
Académie des sciences (1700),
Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1700),
Pavelige Videnskabsakademi (1689) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filosof, matematiker, politisk rådgiver
Fagområde Kristen apologetik, matematisk analyse Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Leipzig Universitet Rediger på Wikidata
Arbejdssted Hannover (fra 1676), Wien (1712-1714), Leipzig, Wolfenbüttel (fra 1690), Altdorf bei Nürnberg, Berlin Rediger på Wikidata
Elever Jakob Bernoulli, Johann Bernoulli Rediger på Wikidata
Kendt for Integralregning
Bevægelse Rationalisme Rediger på Wikidata
Påvirket af Hypatia af Alexandria, Jakob Bernoulli, Johann Amos Comenius, Maimonides, Blaise Pascal med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Leibnitz signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han arbejdede ihærdigt for at skabe en religiøs verdensfred, idet han søgte at forene videnskab og religion i en helhed. Han arbejdede også med en ide om et folkenes forbund, der skulle bygge på staternes ligeret. Han anses for den sidste polyhistor, der beherskede hele sin samtids viden og kundskab.

FilosofiRediger

Leibniz udviklede differential- og integralregningen[1] uafhængigt af Isaac Newton cirka 10 år efter Newtons udgivelse. Derudover er han kendt for sin opdeling af verden i et uendeligt antal metafysiske substanser kaldet Monader, beskrevet i Monadologie 1714, og som er det materielles essens. Leibniz mener, at hvis den materielle verdens essens er udstrækning, som Descartes redegjorde for i sine Meditationer, medfører dette, at de materielle legemer kan deles i en uendelighed, og derfor er det absurd at tildele materien udstrækning som essens. I modsætning til Descartes´ dualistiske verdensbillede har Leibniz et monistisk verdensbillede i form af en værensform, nemlig monaderne, som dog må siges at repræsentere et pluralistisk verdensbillede med et uendeligt antal monader – altså værenssubstanser. Disse monader har "ingen vinduer", er altså et lukket 'system,' som ikke kan påvirkes, og i følge Leibniz´ metafysik har Monaderne (af Gud) en præetableret harmoni, som sørger for verdensordenen. Det materielle verden er ifølge Leibniz udelukkende en fænomenverden.

ErkendelsesteoriRediger

Der eksisterer kun to arter af sande domme:

  1. Domme der nødvendigvis er sande, altså fornuftsandheder.
  2. Faktiske sandheder, altså sandheder, der faktisk er sande, men ikke nødvendigvis er det.

MatematikRediger

InfinitisimalregningRediger

Under et ophold i Paris i årene 1672 til 1676 kom Leibniz i kontakt med sin tids førende matematikere. Uden sikre teoretisk grundlag underviste man den gang i at summere uendelige følger og rækker. Leibniz fandt et kriterie til at bestemme konvergens for alternerende rækker (Leibniz-kriteriet). Den såkaldte Leibniz-række følger af Leibniz-kriteriet. Gennem geometriske betragtninger bestemte han grænseværdien for Leibniz-rækken til  .

Gennem rækkesummer kom Leibniz i 1675 frem til integral- og derfra til differentialregning. Han dokumenterede sine betragninger i 1684 med en publikation i acta eruditorium. Efter nutidig målestok mht. førsteudgivelse (prioritet) burde han fremstå som egentlig skaber af infinitisimalregningen; denne tilgang til historien eftersom videnskabelig kommunikation dengang primært foregik mundtligt, gennem adgang til noter og gennem brevveksling. Blivende fortjeneste er dog især den til data stadig mest anvendte notation af differentialer (med bogstavet "d" fra latinsk differentia), differentialkvotienter ( ) og integraler ( ; integraltegnet er en afledning af bogstavet S fra latinsk summa)

ReferencerRediger

  1. ^ Pahuus, s. 9

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

  • Mogens Pahuus: "Leibniz" i serien: De store tænkere; Munksgaard, København 1991; ISBN 87-16-10873-6

Eksterne henvisningerRediger