Jean-Éric Vergne
Jean-Éric Vergne (født d. 25. april 1990), ofte kendt som bare JEV, er en fransk racerkører, som kører for Formel E-holdet DS Techeetah.
Jean-Éric Vergne | |
---|---|
Nationalitet | Frankrig |
Født | Jean-Éric Vergne 25. april 1990 (34 år) Pontoise, Frankrig |
Formel E 2021-22 | |
Debutsæson | 2014-15 |
Nuværende team | DS Techteetah |
Bilnummer | 25 |
Tidligere teams | Andretti Autosport DS Virgin Racing |
Antal løb | 96 |
Mesterskaber | 2 |
Sejre | 10 |
Pole position | 13 |
Hurtigste omgang | 3 |
Bedste resultat | 1. plads i 2017-18 og 2018-19 |
Tidligere serier | |
2012–14 2010–11 2010 2010 2008–09 2007 | Formel 1 Formel Renault 3.5 Britiske Formel 3 GP3 Series Eurocup Formel Renault 2.0 Franske Formel Renault Campus |
Mesterskabs titler | |
2017-18, 2018-19 2010 2008 2007 | Formel E Britiske Formel 3 Eurocup Formel Renault 2.0 Franske Formel Renault Campus |
Karriere
redigérTidlige karriere
redigérGokarts
redigérVergne begynde sin karriere i gokarts da han var bare 4 år gammel.[1]
Formel Renault 1.6 og 2.0
redigérVergne gjorde sin debut i formelbil i 2007, da han deltog i det franske Formula Renault Campus. Vergne imponerede fra starten og vandt mesterskabet med 10 podiumplaceringer i 13 ræs.[2] Han rykkede herefter op i Eurocup Formel Renault 2.0 hvor han kørte de næste par sæsoner.
Formel 3
redigérVergne rykkede op i det britiske Formel 3 mesterskab ved 2010 sæsonen. Vergne var suveræn i sin debutsæson, hvor han kørte for det dominante Carlin hold. Han vandt mesterskabet i sin debutsæson med 99 point ned til andenpladsen.[3]
Formel Renault 3.5
redigérVergne fik sin debut i Formel Renault 3.5 serien i løbet af 2010 sæsonen, hvor han erstattede Brendon Hartley. Han fik i 2011 en fuldtids plads i serien. Han sluttede i sæsonen på andenpladsen efter en intens mesterskabskamp imod Robert Wickens.[4]
Formel 1
redigérRed Bull testkører
redigérVergne blev medlem af Red Bull Junior Team i 2007, og fra 2010 til 2012 testede han flere gange for både Red Bull og Toro Rosso holdene.
Toro Rosso
redigérVergne fik sin chance i Formel 1 i 2012, hvor han blev en af Toro Rossos to kørere til sæsonen. Vergne havde en sæson med både op- og nedture, hvilke endte med 16 point og en syttendeplads i mesterskabet, hvilke var bedre en hans holdkammerat Daniel Ricciardo.[5]
2013 var dog ikke fantastisk for Vergne, som denne gang blev rimelig grundigt overgået af Ricciardo, som scorede 20 point til Vergnes 13.[5]
Vergne fortsatte med Toro Rosso i 2014, og havde sin bedste sæson i Formel 1, med 22 point, markant bedre end hans nye holdkammerat Daniil Kvjat som kun scorede 8.[5] Trods dette blev han ikke givet en sæson mere for holdet, og han blev erstattet af Carlos Sainz Jr.[6]
Ferrari testkører
redigérVergne var mellem 2015 og 2016 test- og simulatorkører for Ferrari. Han forlod Ferrari i 2017.
Formel E
redigérAndretti Autosport
redigérEfter at have mistet sin plads i Formel 1, skiftede Vergne til den nye Formel E serie for 2014-15 sæsonen, hvor han kørte for Andretti Autosport.[1] Han sluttede sin debutsæson på syvendepladsen i mesterskabet.[5]
DS Virgin Racing
redigérVergne skiftede ved 2015-16 sæsonen til DS Virgin Racing. Han sluttede sæsonen på niendepladsen.[5]
Techteetah
redigérVergne skiftede ved 2016-17 til Techteetah, og var i sin første sæson med i mesterskabskampen, men måtte se sig slåes af Lucas di Grassi.[1]
I 2017-18 sæsonen lykkedes det dog Vergne at nå til toppen, da han vandt Formel E mesterskabet. Som forsvarende mester lykkedes det ham i 2018-19 at forsvare sin titel, da han vandt for andet år i streg, og han blev dermed den første kører nogensinde til at vinde Formel E flere gange.[1]
Vergne har siden fortsat kørt med Techteetah, men har ikke kunne vinde mesterskabet siden.[5]
Kilder
redigér- ^ a b c d "Jean-Eric Vergne" Formula E. Hentet 1. august 2022.
- ^ "Jean-Eric Vergne" Driver Database. Hentet 1. august 2022.
- ^ "Cooper Tires British Formula 3 International Series 2010 standings" Driver Database. Hentet 1. august 2022.
- ^ "WORLD SERIES FORMULA V8 3.5" Motorsports Stats. Hentet 1. august 2022.
- ^ a b c d e f "Jean-Eric Vergne Results" Motorsport Stats. Hentet 1. august 2022.
- ^ "Jean-Eric Vergne to leave Toro Rosso" Gill, Peter. SkySports. 26. november 2014. Hentet 1. august 2022.
Eksterne henvisninger
redigér- Jean-Éric Vergnes hjemmeside Arkiveret 2. februar 2011 hos Wayback Machine (fransk)/(engelsk)/(spansk)
- Jean-Éric Vergnes opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Jean-Éric Vergnes profil på racing-reference.info (engelsk)
- Jean-Éric Vergnes profil hos Driver Database (engelsk)
- Om Jean-Éric Vergne på www.formula1.com (engelsk)
- Om Jean-Éric Vergne på espnf1.com (engelsk)