Johanne Nicoline Louise Frimodt

dansk maler

Johanne Nicoline Louise Frimodt (født 3. september 1861, død 14. april 1920 i Hareskov)[1] var en dansk maler. Hun blev født ombord på briggen Fingal i Atlanterhavet 3. september 1861 og døde 14. april 1920 i Hareskov. Begravelsen fandt sted i Hjortdal sogn. Forældrene var skibsfører, senere grosserer Hugo Alfred Ferdinand Frimodt og Augusta Louise Lund.[2]

Johanne Nicoline Louise Frimodt
Født3. september 1861
Briggen Fingal i Atlanterhavet
Død14. april 1920
Hareskov
GravstedHjortdal
NationalitetDansk
ForældreSkibsfører, grosserer Hugo Alfred Ferdinand Frimodt
Augusta Louise Lund
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedParis hos Ph. Barrias 1884-85
Belgien: hos Alfred Stevens
BeskæftigelseKunstmaler
Kendt forMalerier af landskaber og blomster
Aften ved sundet, fiskerflåden drager ud
UdstillingKvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Uddannelse

redigér

Johanne Frimodt uddannede sig i Paris hos Ph. Barrias 1884-85 og 1890-91 hos den belgiske maler Alfred Stevens.[2]

Kunstnerisk virke

redigér

Motiverne i Johanne Frimodts malerier var for størstedelens vedkommende landskaber og blomster. Kunsthistorikeren Lene Olesen omtaler i Weilbachs Kunstnerleksikon Johanne Frimodt som et beskedent og selvkritisk menneske, og at hun derfor kun sjældent indsendte værker til officielle udstillinger.

Kort efter hendes død vistes på Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling i Den Frie Udstillings Bygning i København to oliemalerier: eet med blomstermotiv Blomsterbillede fra 1920, tilhørende Hendes Majestæt Dronningen, og Interiør med Dreng, i privat eje. Derudover udstilledes en gobelin Solnedgang.[3]

Udover maleri beskæftigede hun sig med netop dekorative udkast til gobeliner. Et hovedarbejde er Aften ved sundet, fiskerflåden drager ud, som efterfølgende blev vævet som gobelin af maleren og væveren Dagmar Olrik.[2]

Udstillinger

redigér

Værker i offentlig eje

redigér

Organisatorisk virke

redigér

Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid fandt sted i København 1895, og Johanne Frimodt deltog fra planlægningsfasen og projektet igennem. Hun var medlem af forretningsudvalget og blev formand for industriafdelingen.[2]

Referencer

redigér
  1. ^ "Johanne Nicoline Louise Frimodt". Gravsted.dk.
  2. ^ a b c d "Johanne Frimodt" hos Kulturarv.dk (Kulturarvstyrelsen/Weilbachs Kunstnerleksikon) af Lene Olesen
  3. ^ Katalog Kvindelige Kunstneres Retrospektive Udstilling. 18. september-14- oktober 1920. Det kongelige Bibliotek, samlingen fra Kvindelige Kunstneres Samfund. Læst 15. august 2024

Eksterne henvisninger

redigér