Wikipedia

Dansk Folkeparti

politisk parti i Danmark
For alternative betydninger, se Dansk Folkeparti (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dansk Folkeparti)

Dansk Folkeparti (DF) er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1995 af fire udbrydere fra Fremskridtspartiet. Partiets ideologi betegnes som nationalkonservativ, socialkonservativ og højrepopulistisk.[6]

Dansk Folkeparti  
 
Partileder Morten Messerschmidt
Politisk ordfører Morten Messerschmidt
Gruppeformand i Folketinget Peter Kofod
 
Grundlagt 6. oktober 1995[1]
Partiavis Dansk Folkeblad
Hovedkontor Christiansborg
1240 København K
Antal medlemmer 9.427 (2021)[2]
Ungdomsorganisation Dansk Folkepartis Ungdom
Pladser i Folketinget
7 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
1 / 14
Pladser i byrådene:
79 / 2.436
Pladser i regionsrådene:
4 / 205
[3]
 
Politisk ideologi Nationalkonservatisme[4][5]
Højrepopulisme[6]
Politisk placering Højrefløj
Partigruppe i Europaparlamentet Gruppen Identitet og Demokrati
Partifarve(r)

     Rød

     Hvid

     Blå

     Gul (sædvanlig)
Partibogstav O
 
Website danskfolkeparti.dk

Dansk Folkeparti placerer sig med en indvandringsskeptisk linje til højre på det politiske spektrum, mens partiets værn om dele af velfærdsstaten placerer dem på midten af den fordelingspolitiske dimension.[7] Partiets leder har siden 23. januar 2022 været Morten Messerschmidt.

Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Dansk Folkepartis Ungdom. Det indgår i Europaparlamentet i den euroskeptiske Gruppen Identitet og Demokrati. Siden februar 2023 har Dansk Folkeparti sammen med Radikale Venstre, med hver syv mandater til de to partier, været Folketingets 9. største parti.

Historie Rediger

Stiftelsen 1995 Rediger

 
Pia Kjærsgaard, medstifter af Dansk Folkeparti og formand 1995-2012

Dansk Folkeparti blev stiftet af Pia Kjærsgaard og hendes tre tilhængere i Fremskridtspartiets folketingsgruppe Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner som kulminationen på en årelang strid i dette parti om den politiske linje mellem "strammere" og "slappere".[8] Selve stiftelsen fandt sted på Christiansborg den 6. oktober 1995, efter at Kjærsgaard og hendes tilhængere havde tabt en afgørende afstemning i Fremskridtspartiet.[9] Landsorganisationen holdt sit stiftende møde den 27. april 1996.[7] Pia Kjærsgaard var fra grundlæggelsen og frem til 15. september 2012 formand for partiet.[10] Partiet var allerede ved stiftelsen repræsenteret med fire medlemmer i Folketinget. Det nye parti lagde afstand til nogle af Fremskridtspartiets mest ultraliberalistiske traditioner og andre af dette partis provokatoriske elementer. Det markerede en nationalistisk linje med flittig symbolsk brug af Dannebrog, en stærkt kritisk linje i indvandrerpolitikken og modstand imod europæisk integration.[8] Organisatorisk havde partiet fra begyndelsen en usædvanlig høj grad af topstyring, da det ikke ville tolerere interne konflikter og uenigheder om den officielle strategi.[11]

Tiden indtil 2012 Rediger

I løbet af få år overtog partiet Fremskridtspartiets tidligere rolle på pladsen til højre for de traditionelle borgerlige partier. I partiets første folketingsvalg den 11. marts 1998 opnåede det 7,4 % af stemmerne og 13 mandater i Folketinget. En vælgervandringsanalyse fra 1999 pegede på, at vælgerne især kom fra det tidligere Fremskridtsparti og fra Socialdemokratiet.[12] Ved Europa-parlamentsvalget året efter blev den tidligere socialdemokrat Mogens Camre valgt som Dansk Folkepartis første medlem af Europa-Parlamentet.[8] Den socialdemokratisk ledede regering forsøgte en sortlistningsstrategi overfor partiet, markeret med statsminister Poul Nyrup Rasmussens berømte udtalelse ved Folketingets åbningsdebat i 1999: "Uanset, hvor mange anstrengelser man gør sig - set med mine øjne - stuerene, det bliver I aldrig." Udtalelsen kom som en reaktion på et forslag fra DF om, at hele familien skulle udvises, hvis en ung indvandrer begik kriminalitet.[7][13][14][15][16]

Ved tripelvalget den 20. november 2001 – det samtidige valg til kommunalbestyrelser og amtsråd – fik DF 12 % af stemmerne svarende til 22 mandater og blev Folketingets tredjestørste parti. Samtidig fik Venstre, de Konservative og DF absolut flertal i Folketinget, og DF fungerede i de næste ti år som et normalt loyalt støtteparti for de skiftende VK-regeringer. Partiet fik gennemført en række stramninger af flygtninge- og indvandrerpolitikken og forskellige symbolladede initiativer som indførelsen af en ældrecheck til gengæld for at stemme for regeringens økonomiske politik inklusive forskellige sociale besparelser.[8][7] Ved folketingsvalgene i 2005, 2007 og 2011 beholdt det en nogenlunde stabil tilslutning med henholdsvis 24, 25 og 22 mandater.

I september 2012 trådte Pia Kjærsgaard tilbage som partiformand og efterfulgtes af Kristian Thulesen Dahl.

 
Kristian Thuelsen Dahl, medstifter af Dansk Folkeparti og formand 2012-2022

2012-2021 Rediger

Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet sit bedste valg nogensinde. 21,1 % af vælgerne satte kryds ved Dansk Folkeparti, der dermed opnåede 37 mandater i Folketinget og blev det største parti i den blå blok.[17] De kredse, hvor partiet var blevet størst, blev omtalt som Det gule Danmark efter partiets partifarve.[18][19][20][21] Partiet gik dog ikke ind i en ny borgerlig regering, men blev en del af det parlamentariske grundlag for Regeringen Lars Løkke Rasmussen II og Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. Partiet signalerede i de følgende år imidlertid også samarbejde med Socialdemokratiet på forskellige områder, både indenfor udlændingepolitikken og i den økonomiske politik.[22][23]

Efter kommunalvalget i 2017 opnåede partiet sin første borgmesterpost nogensinde udenfor København, idet Karsten Nielsen blev borgmester på Læsø.[24] I juni 2021 skiftede han dog parti til Venstre for at forøge sine chancer for genvalg.[25]

Efter 2015 oplevede DF imidlertid en betydelig tilbagegang. Den såkaldte MELD- og FELD-sag, hvor personer fra partiet blev mistænkt for svindel med EU-midler, belastede partiet, og beslutningen om ikke at gå i regering blev i bagklogskabens lys betragtet som en fejltagelse, ligesom samarbejdet med socialdemokraterne med Thulesen Dahls ord i 2019 blev opfattet som "for bombastisk".[26] Ved Europa-Parlamentsvalget 2019 tabte partiet tre af sine fire mandater, og ved folketingsvalget 2019 mistede det over halvdelen af sine folketingsmedlemmer. Med 8,7 % af stemmerne og 16 mandater blev partiet igen det tredjestørste parti efter Socialdemokratiet og Venstre.[27][28]

Efter partiets efterfølgende dårlige resultat ved kommunalvalget i november 2021 meddelte Kristian Thulesen Dahl, at han ville stoppe som formand i januar 2022.[7]

Siden 2022 Rediger

I januar 2022 blev Morten Messerschmidt valgt som ny formand med 499 stemmer mod henholdsvis 219 og 107 stemmer til modkandidaterne Martin Henriksen og Merete Dea Larsen.[29] I de følgende måneder var der fortsat uro i partiet, og efterhånden forlod 11 af de daværende 16 folketingsmedlemmer partiet, herunder også den afgåede formand Kristian Thulesen Dahl. En række af de udmeldte folketingsmedlemmer tilsluttede sig i stedet det nye parti Danmarksdemokraterne, herunder den tidligere gruppeformand Peter Skaarup og partiets tidligere næstformand Søren Espersen.[30]

Ved folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet argumenterede Dansk Folkeparti imod en afskaffelse.[31][32]

Ved folketingsvalget 2022 fik DF sit hidtil dårligste valgresultat med 2,6% af stemmerne, hvilket resulterede i 5 mandater.[33] Dette betød bl.a., at partiets næstformand René Christensen ikke blev genvalgt til Folketinget. I januar og februar 2023 blev folketingsgruppen dog forøget med partiskifterne Mikkel Bjørn og Mette Thiesen, der var blevet valgt ind for Nye Borgerlige ved folketingsvalget.

Politisk profil Rediger

 
Dansk Folkepartis telt ved Folkemødet 2016

DF's mærkesager omfatter ifølge partiet selv en stram udlændinge- og integrationspolitik, forbedringer for ældre, syge og socialt udsatte, en stram retspolitik, bedre dyrevelfærd og en EU-politik under mottoet "mindre EU mere Danmark."[34] Ved stiftelsen blev partiet betragtet som det mest højreorienterede i Folketinget,[35] men er senere af både vælgere[35] og af sig selv[36] blevet betegnet som et midterparti. I hovedtræk går partiet ind for en restriktiv indvandringspolitik, mens det på økonomiske spørgsmål som velfærd ligger mere på midten.[35] DF har tidligere selv haft udfordringer med at definere sig ideologisk.[37][38] Selv betragter DF sig ikke bundet op på ideologi, men skrev i 2022 på sin hjemmeside, at der sikkert kunne findes både konservative, liberale og socialdemokratiske elementer i partiets program.[39]

I den internationale forskning betegnes partiet sommetider som et radikalt højrefløjsparti. Det skyldes ikke, at partiet ligger til højre på begge de to politiske dimensioner (fordelingspolitik og værdipolitik), men at det lever op til tre karaktertræk, som i denne forbindelse definerer radikale højrefløjspartier, nemlig for det første en kombination af nationalisme og xenofobi, for det andet autoritarisme, dvs. at autoritative figurer og vægt på lov og orden prioriteres, og for det tredje populisme forstået som en anti-elite-retorik.[7]

Udlændingepolitik Rediger

DF har siden sin stiftelse i høj grad markeret sig med en restriktiv linje på udlændinge- og integrationsområdet.[7] Partiet går ind for hjælp til flygtninge i nærområderne og indførelse af permanent grænsekontrol.[40] Dansk Folkeparti har gennemført udlændingestramninger som støtteparti både under VK-regeringerne fra 2001-2011[41] og V- og senere VLAK-regeringen fra 2015-2019.[42]

Organisation Rediger

 
Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti siden 2022

Dansk Folkeparti er kendt for at have en meget stærk topstyring af partiet, hvor kritik af partiet og især partiledelsen ikke er velkommen.[43] Partiets hovedbestyrelse har ekskluderet såvel menige medlemmer som folkevalgte folketings- og kommunalbestyrelsesmedlemmer i løbet af partiets historie, bl.a. fordi disse offentligt havde kritiseret partiets politik og partiledelsen.[7] Andre har meldt sig ud og er blevet løsgængere.[44]. Blandt dem, der er blevet smidt ud, er medlemmer af en række højreorienterede grupperinger og organisationer. I 1999 blev 19 medlemmer af organisationen Dansk Forum ekskluderet.

Internationalt samarbejde Rediger

Dansk Folkeparti har kun få internationale bånd til andre partier. I Europa-Parlamentet sad partiet i perioden 1999-2009 i gruppen Unionen for Nationernes Europa (UEN), men efter en gedigen opstramning af kravene til gruppestørrelser i parlamentet indgik partiet fra 2009 i en ny gruppe Europa for frihed og demokrati. 2014-2019 sad partiet i Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister sammen med bl.a. de britiske konservative og det polske parti Lov og Retfærdighed. Siden 2019 er det indgået i Gruppen Identitet og Demokrati (ID-gruppen), hvor de største medlemmer er Italiens Lega-parti, Rassemblement National fra Frankrig og det tyske Alternative für Deutschland.[45]

Netmedie Rediger

Dansk Folkeparti startede i 2018 netmediet Dit Overblik, hvis hensigt var at dække emner, som partiet mente fik for lidt opmærksomhed i de almindelige medier.[46]

Ungdomsorganisation Rediger

Partiets ungdomsorganisation er Dansk Folkepartis Ungdom, der blev stiftet i 1995 ligesom moderpartiet.

Valgresultater Rediger

Folketingsvalg Rediger

Valg Partiformand Stemmer % Mandater +/– Regering
1998 Pia Kjærsgaard 252.429 7,4 %
13 / 179
   13 Opposition
2001 Pia Kjærsgaard 413.987 12,0 %
22 / 179
   9 Støtteparti
2005 Pia Kjærsgaard 444.947 13,3 %
24 / 179
   2 Støtteparti
2007 Pia Kjærsgaard 479.532 13,9 %
25 / 179
   1 Støtteparti
2011 Pia Kjærsgaard 436.726 12,3 %
22 / 179
   3 Opposition
2015 Kristian Thulesen Dahl 742.094 21,1 %
37 / 179
   15 Støtteparti
2019 Kristian Thulesen Dahl 308.253 8,7 %
16 / 179
   21 Opposition
2022 Morten Messerschmidt 93.428 2,6 %
5 / 179
   11 Opposition

Europa-Parlamentsvalg Rediger

Valg Gruppe Stemmer % Mandater ±
1999 ECR 114.865 5,8 %
1 / 14
  1
2004 ECR 128.789 6,8 %
1 / 14
  0
2009 ECR 357.942 15,3 %
2 / 13
  1
2014 ECR 605.766 26,6 %
4 / 13
  2
2019 ECR 296.978 10.7 %
1 / 14
  3

Kommunal- og regionsrådsvalg Rediger

Ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2021 fik Dansk Folkeparti valgt 90 mandater i Danmarks kommunalbestyrelser, hvoraf de 69 mandater var genvalg fra kommunalvalget 2017.[47] 11 kommunalbestyrelsesmedlemmer har siden januar 2022 forladt partiet.[a] Der blev valgt 6 regionsrådsmedlemmer,[57] hvoraf 2 siden har forladt partiet.[b] Regionsrådsmedlemmerne kan ses på listeartiklen Regionsrådsmedlemmer 2022-2025.

Ordførerskaber Rediger

Navn Ordførerskaber
Alex Ahrendtsen Bolig- og bygningsordfører
Børne- og undervisningsordfører
Erhvervsuddannelsesordfører
EU-ordfører
Folkeskoleordfører
Færdselsordfører
Gymnasieordfører
Ordfører for Europarådet
Transportordfører
Handicapordfører
Kommunalordfører
Ligestillingsordfører
Psykiatriordfører
Sundhedsordfører
Uddannelses- og forskningsordfører
Mette Dencker Erhvervs- og vækstordfører
Fiskeriordfører
Forbrugerordfører
Kirkeordfører
Landbrugsordfører
Ordfører for Landdistrikter & øer
Ordfører for Nordisk Råd
Turismeordfører
Morten Messerschmidt Politisk ordfører
Indfødsretsordfører
Retsordfører
Pia Kjærsgaard Dyrevelfærdsordfører
Integrationsordfører
Social- og ældreordfører
Udlændingeordfører
Værdiordfører
René Christensen Beskæftigelsesordfører
Finansordfører
Klima- og energiordfører
Miljøordfører
Ordfører for social dumping

Økonomi Rediger

I valgåret 2019 havde Dansk Folkeparti indtægter for 30 mio. kr. og udgifter for 27 mio. kr., hvoraf de 11 mio. kr. blev angivet at gå til udgifter i forbindelse med folketings- og Europaparlamentsvalgene det år.[60]

Af indtægterne kom 2 mio. kr. fra medlemskontingenter, 24 mio. kr. var offentlig partistøtte, og 2 mio. kr. var bidrag fra organisationer, virksomheder og enkeltpersoner. Partiet modtog bidrag på over 20.900 kr. (grænsen for oplysningspligtige beløb) fra 4 bidragydere, heriblandt:

Politisk erhvervsklub Rediger

I september 2022 meddelte Morten Messerschmidt, at Dansk Folkeparti havde oprettet en erhvervsforening på linje med andre eksisterende partiers pengeklubber.[61][62]

Noter Rediger

  1. ^ De udmeldte eller ekskluderede kommunalbestyrelsesmedlemmer i 2022 er:
    1. Assens Kommune: Jens Henrik Thulesen Dahl[48]
    2. Esbjerg Kommune: Olfert Krog[49]
    3. Greve Kommune: Liselott Blixt[50]
    4. Hedensted Kommune: Hans Kristian Skibby[51]
    5. Hjørring Kommune: Erik Høgh-Sørensen[52]
    6. Norddjurs Kommune: Diana Therese Mikkelsen[53]
    7. Ringkøbing-Skjern Kommune: Jørgen Byskov[54]
    8. Roskilde Kommune: Gitte Simoni[55]
    9. Stevns Kommune: Martin Henriksen[56]
    10. Vesthimmerlands Kommune: Liselotte Lynge Jensen[52]
    11. Aalborg Kommune: Kristoffer Hjort Storm[52]
  2. ^ Regionsrådsmedlemmer som har forladt Dansk Folkeparti i 2022:
    1. Region Nordjylland: Kristoffer Hjort Storm[58]
    2. Region Sjælland: Gitte Simoni[59]

Referencer Rediger

  1. ^ "Historie". danskfolkeparti.dk. Dansk Folkeparti. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2020. Hentet 11. oktober 2020.
  2. ^ Overblik: Partierne i Danmark. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 3. oktober 2022.
  3. ^ Der blev 6 valgt regionsrådmedlemmer for DF ved regionsrådsvalget 2021, men heraf har 2 forladt partiet i juni 2022. Se listen Regionsrådsmedlemmer 2022-2025 for detaljer.
  4. ^ Christensen, Søren (2011), "Cohesive Power and Competitive Power: Neo-Nationalism and Neo-Liberalism in Danish Globalization Strategies", Mobilitäten, Waxmann, s. 276
  5. ^ Moreau, Patrick (2011). "The Victorious Parties - Unity in Diversity?". I Uwe Backes, Patrick Moreau (red.). The Extreme Right in Europe: Current Trends and Perspectives. Vandenhoeck & Ruprecht. s. 101. ISBN 9783647369228.
  6. ^ a b Parties and Elections in Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck
  7. ^ a b c d e f g h Kosiara-Pedersen, Karina: artiklen "Dansk Folkeparti" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 9. april 2023.
  8. ^ a b c d Peter Yding Brunbech: Dansk Folkeparti, 1995-. Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet, 28. november 2017.
  9. ^ Partiet, historie Arkiveret 17. oktober 2020 hos Wayback Machine. Dansk Folkepartis hjemmeside
  10. ^ Pia K går som DF-formand Ekstra Bladet
  11. ^ Meret, 2009, s. 99.
  12. ^ "IFKA: Pia Kjærsgaards succes er Poul Nyrups svaghed". Arkiveret fra originalen 8. oktober 2006. Hentet 15. december 2006.
  13. ^ Referat fra mødet i Folketinget, 7. oktober 1999
  14. ^ Historien bag sætningen: Stuerene, det bliver I aldrig
  15. ^ Nyrup forsvarer omstridt DF-kommentar: Nogle gange er det nødvendigt at sige fra DR
  16. ^ Nyrup om ikonisk DF-citat: Sådan har jeg det med det i dag
  17. ^ Resultatet af folketingsvalget 2015 Folketingets hjemmeside
  18. ^ Dansk Spognævn, det gule Danmark
  19. ^ Lars Olsen: Skæv klimapolitik kan genoplive "det gule Danmark" Altinget
  20. ^ Kæberasler til DF: Det gule Danmark forduftet Netavisen Pio
  21. ^ Det gule Danmark har fået en ny farve, men vælgerne har ikke flyttet sig Jyllands-Posten
  22. ^ Thulesen Dahl om samarbejde med S: - De giver os andre muligheder. Indslag på tv2.dk 22. maj 2017.
  23. ^ Danskerne: S har mest til fælles med DF. Artikel på tv2.dk 28. april 2017.
  24. ^ Ny borgmester på Læsø: DF vipper Tobias Birch af pinden TV2 Nord
  25. ^ Dansk Folkeparti mister sin første og eneste borgmester. Jyllands-posten.dk 4. juni 2021.
  26. ^ Historien om Dansk Folkeparti DR
  27. ^ "Resultatet af folketingsvalget 2019". Folketinget. 6. juni 2019. Hentet 9. juli 2022.
  28. ^ Anne Sørensen (4. september 2019). "Folketingsvalget 2019". Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. Arkiveret fra originalen 5. november 2022. Hentet 9. juli 2022.
  29. ^ Morten Messerschmidt er valgt som ny formand for Dansk Folkeparti. DR.dk 23. januar 2022.
  30. ^ "Liste: De har forladt Dansk Folkeparti", Altinget, 29. juni 2022, hentet 9. juli 2022
  31. ^ "Forstå forsvarsforbeholdet på 60 sekunder". Stemnej.eu. 12. april 2022. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  32. ^ "Morten & Asger Aamund taler om EU, NATO og Forsvarsforbehold". YouTube, Dansk Folkeparti. 11. april 2022. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  33. ^ Bilgrav, Lisa Maria (2. november 2022). "Få overblikket her: Det skete på en historisk valgaften". Berlingske. Hentet 8. november 2022.
  34. ^ "Mærkesager. Fra Dansk Folkepartis hjemmeside, besøgt 23. maj 2018". Arkiveret fra originalen 24. maj 2018. Hentet 23. maj 2018.
  35. ^ a b c Vælgerne: Dansk Folkeparti hastigt på vej mod midten af dansk politik. Analyse i Ugebrevet A4 2. maj 2016.
  36. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 11. august 2022. Hentet 11. august 2022.
  37. ^ Det gik helt galt, da Dansk Folkeparti skulle genopfinde ideologien Kristeligt Dagblad
  38. ^ Kong Kristian af Kaare Hanghøj Johansen og Kristian Brårud Larsen, side 126.
  39. ^ Ideologi Arkiveret 23. juni 2022 hos Wayback Machine df.dk
  40. ^ Udlændingepolitik Arkiveret 12. august 2022 hos Wayback Machine df.dk
  41. ^ 20 år med DF: Husker du mavedanseren, dansktopsangen og 'Holger og konen' TV 2
  42. ^ Ingen sagde noget i 12 minutter, da Løkke spurgte, hvordan de skulle komme ud af krisen TV 2
  43. ^ DF-top: Topstyring fortsætter de næste 40 år. Artikel på Berlingskes hjemmeside 16. januar 2015.
  44. ^ Pia: Fint at ekskludere DF-medlemmer. dr.dk's hjemmeside.
  45. ^ Parlamentsgruppernes prioriteter: Identitet og demokrati. Europa-parlamentets hjemmeside 27. august 2019.
  46. ^ DF søsætter borgerligt og EU-kritisk netmedie, BT den 8. august 2018.
  47. ^ Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd den 16. november 2021, Danmarks Statistik, 7. april 2022, Oversigtstabel 1, side 2
  48. ^ Andreas Jarvel (24. juni 2022), Markant fynsk politiker dropper DF - er på vej til Støjbergs nye parti, TV2 Fyn, hentet 24. juni 2022
  49. ^ Aske Visser Ottosen (8. juni 2022), Efter sager om dårligt arbejdsmiljø - byrådsmedlem forlader Dansk Folkeparti, TV Syd, hentet 24. juni 2022
  50. ^ Janus Spøhr (21. februar 2022), "Blixt efter udmeldelse: – Jeg er stadig den samme", sn.dk, hentet 24. juni 2022
  51. ^ Emil Gjerding Nielson (22. februar 2022), "Hans Kristian Skibby har meldt sig ud af Dansk Folkeparti", Jyllands-Posten, hentet 24. juni 2022
  52. ^ a b c Johannes Jacobsen; Jette Klokkerholm (15. juni 2022), "Forlader de sidste DF'ere skuden? - Man må sige, at Titanic har ramt isbjerget", Nordjyske, hentet 24. juni 2022
  53. ^ Thomas Gam Nielsen (23. juni 2022), Tidligere var det en DF-højborg: Nu er der slet ingen byrødder tilbage, TV2 Østjylland, hentet 24. juni 2022
  54. ^ Sebastian Engelberth Hansen (23. juni 2022), Afhoppere fra DF melder interesse i Støjbergs nye parti: Inger har de samme holdninger, som jeg har, TV Midtvest, hentet 24. juni 2022
  55. ^ Kasper Jensen (17. juni 2022), Interne stridigheder i Dansk Folkeparti: - Det er regulær voksenmobning, TV2 Øst, hentet 24. juni 2022
  56. ^ Laura Bejder Jensen (11. februar 2022), "Martin Henriksen forlader DF: Hvis jeg blev, ville jeg miste respekten for mig selv", Altinget.dk, hentet 24. juni 2022
  57. ^ Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd den 16. november 2021, Danmarks Statistik, 7. april 2022, Tabel 2, side 24
  58. ^ Søren Nielsen (3. juni 2022), DF-rådmand forlader partiet, TV 2, hentet 3. juni 2022
  59. ^ "Endnu en politiker smækker med døren til DF", B.T., 17. juni 2022, hentet 17. juni 2022
  60. ^ De politiske partiers regnskaber for 2019. Folketinget marts 2021.
  61. ^ Morten Messerschmidts nyhedsbrev: Klar til årets møde! Ditoverblik.dk 14. september 2022.
  62. ^ Æresgæst i eget klubhus. Artikel i Weekendavisen 1. september 2022.

Eksterne henvisninger Rediger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dansk_Folkeparti&oldid=11483416"