Wikipedia

Dansk Folkeparti

politisk parti i Danmark
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Dansk Folkeparti (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dansk Folkeparti)

Dansk Folkeparti (DF) er et dansk politisk parti, der blev stiftet i 1995 af fire udbrydere fra Fremskridtspartiet. Partiets ideologi betegnes som nationalkonservativ, socialkonservativ og højrepopulistisk.[6]

Dansk Folkeparti  
 
Partileder Morten Messerschmidt
Politisk ordfører Morten Messerschmidt
Gruppeformand i Folketinget Peter Kofod Hristov
 
Grundlagt 6. oktober 1995[1]
Partiavis Dansk Folkeblad
Hovedkontor Christiansborg
1240 København K
Antal medlemmer 9.427 (2021)[2]
Ungdomsorganisation Dansk Folkepartis Ungdom
Pladser i Folketinget
7 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
1 / 14
Pladser i byrådene:
79 / 2.436
Pladser i regionsrådene:
4 / 205
[3]
 
Politisk ideologi Nationalkonservatisme[4][5]
Socialkonservatisme[6]
Højrepopulisme[6]
Politisk placering Højrefløj
Partigruppe i Europaparlamentet Europæiske Konservative og Reformister
Partifarve(r)

     Rød

     Hvid

     Blå

     Gul (sædvanlig)
Partibogstav O
 
Website danskfolkeparti.dk

Dansk Folkeparti placerer sig med en indvandringsskeptisk linje til højre på det politiske spektrum, mens paritets værn om dele af velfærdsstaten placerer dem på midten af den fordelingspolitiske dimension.[7]

Partiets leder har siden 23. januar 2022 været Morten Messerschmidt. Partiet indgår i Europaparlamentet i den euroskeptiske Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister og dets officielle ungdomsorganisation hedder Dansk Folkepartis Ungdom. Siden februar 2023 har Dansk Folkeparti sammen med Radikale Venstre, med hver syv mandater til de to partier, været Folketingets 9. største parti.

HistorieRediger

1995-2012Rediger

 
Pia Kjærsgaard, medstifter af Dansk Folkeparti og formand fra 1995-2012

Partiet blev stiftet på Christiansborg den 6. oktober 1995 efter Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner brød ud af Fremskridtspartiet.[8] Dets første årsmøde blev afholdt 1. juni 1996 i Vissenbjerg.[9] Partiet blev etableret efter, at Pia Kjærsgaard og hendes tilhængere havde tabt en afgørende afstemning i Fremskridtspartiet, hvormed partiet allerede ved stiftelsen var repræsenteret med fire medlemmer i Folketinget. Pia Kjærsgaard var fra grundlæggelsen og frem til 15. september 2012 formand for partiet.[10] Partiet så en høj grad af topstyring som nødvendigt, da det ikke ville tolerere interne konflikter og uenigheder om den officielle strategi.[11]

I det første folketingsvalg som DF deltog i den 11. marts 1998, opnåede det 7,4 % af stemmerne svarende til 13 mandater i Folketinget. En vælgervandringsanalyse fra 1999 tydede på at vælgerne især kom fra det tidligere Fremskridtspartiet og Socialdemokratiet.[12] Ved tripelvalget den 20. november 2001 – det samtidige valg til kommunalbestyrelser og amtsråd – fik DF 12 % af stemmerne svarende til 22 mandater, og blev tredjestørste parti.

Poul Nyrups udtalelseRediger

Poul Nyrup Rasmussen (S), Danmarks statsminister fra 1993 til 2001, udtalte sig fra Folketingets talerstol i 1999 om Dansk Folkeparti:[13][14]

  Uanset, hvor mange anstrengelser man gør sig, set med mine øjne, stuerene, det bliver I aldrig.  

Citatet blev efterfølgende vurderet af flere politiske iagttagere som definerende for partiet videre udvikling og selvbillede.[15][16][17]

Ved folketingsvalget 2005 øgede partiet yderlige sin stemmeandel, og fik 13,3 % og 24 mandater.[18] En fremgang, som fortsatte ved valget den 13. november 2007, hvor partiet fik 13,8 % og 25 mandater. Ved valget i 2011 gik partiet for første gang tilbage og fik 22 mandater og 12,3 % af stemmerne.

I september 2012 trådte Pia Kjærsgaard tilbage som partiformand og efterfulgtes af Kristian Thulesen Dahl.

 
Kristian Thuelsen Dahl, medstifter af Dansk Folkeparti og formand fra 2012-2022

2012-2021Rediger

Ved folketingsvalget i 2015 fik partiet sit bedste valg nogensinde. 21,1 % af vælgerne satte kryds ved Dansk Folkeparti, der dermed opnåede 37 mandater i Folketinget.[19] De kredse, hvor Dansk Folkeparti var blevet det største parti blev kendt som Det gule Danmark efter partiets partifarve.[20][21][22][23]

Efter kommunalvalget i 2017 opnåede partiet sin første borgmesterpost nogensinde udenfor København, idet partiets kandidat Karsten Nielsen blev borgmester på Læsø.[24]

Partiet har i sin hidtidige levetid hele tiden været en del af "blå blok". Fra 2001 til 2011 var partiet VK-regeringens parlamentariske grundlag og støtteparti, og det er en del af det parlamentariske grundlag for Regeringen Lars Løkke Rasmussen II og Regeringen Lars Løkke Rasmussen III. Partiet er imidlertid i de senere år begyndt at samarbejde mere med Socialdemokratiet på forskellige områder, både indenfor udlændingepolitikken og den økonomiske politik.[25][26]

Ved Folketingsvalget 2019 blev partiet det næststørste parti i oppositionen med 8,7 % af stemmerne og 16 mandater,[27] mere end en halvering fra forrige valg.[28]

Efter en ikke specielt god præstation af partiet ved kommunalvalget i november 2021 meddelte formanden Kristian Thulesen Dahl, at han ville stoppe som formand i januar 2022.

2022-nuRediger

Efter Morten Messerschmidts tiltræden som formand i januar 2022 forlod 11 af de daværende 16 folketingsmedlemmer partiet, herunder den afgåede formand Kristian Thulesen Dahl, så partiets folketingsgruppe fra 29. juni 2022 havde 5 medlemmer.[29]

Ved folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet argumenterede Dansk Folkeparti imod en afskaffelse.[30][31]

Ved folketingsvalget 2022 under Morten Messerschmidts ledelse fik partiet sit hidtil dårligste valgresultat med 2,6% af stemmerne, hvilket resulterede i 5 mandater.[32] Dette betød bl.a., at partiets næstformand René Christensen ikke blev genvalgt til Folketinget og forlod posten som næstformand ved udgangen af januar 2023. I januar og februar 2023 blev folketingsgruppen dog styrket med yderligere to medlemmer, der tidligere havde repræsenteret Nye Borgerlige i Folketinget.

Politisk profilRediger

 
Dansk Folkepartis telt ved Folkemødet 2016

DF's mærkesager omfatter ifølge partiet selv en stram udlændinge- og integrationspolitik, forbedringer for ældre, syge og socialt udsatte, en stram retspolitik, bedre dyrevelfærd og en EU-politik under mottoet "mindre EU mere Danmark."[33] Ved stiftelsen blev partiet betraktet som det mest højreorinterede i Folketinget,[34] men er side af både vælgere[34] og af sig selv[35] blevet betegnet som et midterparti. I hovedtræk går partiet indfor en restriktiv indvandringspolitik, mens det på økonomiske spørgsmål som velfærd ligger mere på midten.[34] DF har tidligere selv haft ufordringer med at definere sig ideologisk.[36][37] Selv betrakter DF sig ikke bundet op på ideologi, men vedkender sig, at der i praksis findes både socialdemokratiske, liberale og konservative elementer i paritets program.[38]

UdlændingepolitikRediger

DF har siden sin stiftelse i høj grad markeret sig med sine holdninger i udlændinge- og integrationsdebatten og partiets skepsis overfor ikke mindst muslimsk indvandring til Danmark.[7] Paritet går ind for hjælp til flygtninge i nærområderne og indførelse af permanent grænsekontrol.[39] Dansk Folkeparti har gennemført udlændingestramninger som støtteparti både under VK-regeringerne fra 2001-2011[40] og V- og senere VLAK-regeringen fra 2015-2019.[41]

SocialpolitikRediger

 Dette afsnit bør udvides.


Dansk Folkeparti har under Kristian Thuelsen Dahls formandstid betegnet sig selv som "blå bloks sociale samvittighed."[42]

OrganisationRediger

 
Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti fra 2022-nu

Dansk Folkeparti er kendt for at have en meget stærk topstyring af partiet, hvor kritik af partiet og især partiledelsen ikke er velkommen.[43] Partiets hovedbestyrelse har ekskluderet flere medlemmer i løbet af partiets historie, bl.a. fordi disse offentligt havde kritiseret partiets politik og partiledelsen. Andre har meldt sig ud og er blevet løsgængere. Ledelsen ønsker, at partiet skal være velstruktureret.[44]. Blandt dem, der er blevet smidt ud, er medlemmer af en række højreorienterede grupperinger og organisationer. I 1999 blev 19 medlemmer af organisationen Dansk Forum ekskluderet.

I folketingsgruppen er det normal praksis at stemme som samlet gruppe. Således har partiledelsen flere gange sat fagordførere på plads, især hvis de har lagt op til at gå sammen med oppositionen og danne flertal uden om regeringen.

Internationalt samarbejdeRediger

Partiet har kun få internationale bånd til andre partier, men plejer et samarbejde med bl.a. med Israel gennem organisationen European Friends of Israel[45] og bakkede i maj 2018 op om et forslag fra socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen om, at Israel bør optages i EU og NATO.[46] Der er også samarbejde med antikommunistiske Kuomintang i Taiwan[47], ligesom Pia Kjærsgaard i flere interviews har udtrykt anerkendelse af den myrdede hollandske politiker Pim Fortuyn. I Europa-Parlamentet sad Dansk Folkeparti i perioden 1999-2009 i gruppen Unionen for Nationernes Europa (UEN), men efter en gedigen opstramning af kravene til gruppestørrelser i parlamentet måtte partiet fra 2009, hvor partiet fik fordoblet sit mandattal, danne en ny gruppe Europa for frihed og demokrati. Siden valget i 2014 sidder partiet i Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister sammen med bl.a. de britiske konservative og det polske parti Lov og Retfærdighed.

NetmedieRediger

August 2018 lancerede Dansk Folkeparti netmediet Dit Overblik. Hensigten med mediet er at dække emner, som partiet mener får for lidt opmærksomhed i de almindelige medier.[48]

UngdomsorganisationRediger

 Dette afsnit bør udvides.


Partiets ungdomsorganisation er Dansk Folkepartis Ungdom.

ValgresultaterRediger

FolketingsvalgRediger

Valg Partiformand Stemmer % Mandater +/– Regering
1998 Pia Kjærsgaard 252.429 7,4 %
13 / 179
   13 Opposition
2001 Pia Kjærsgaard 413.987 12,0 %
22 / 179
   9 Støtteparti
2005 Pia Kjærsgaard 444.947 13,3 %
24 / 179
   2 Støtteparti
2007 Pia Kjærsgaard 479.532 13,9 %
25 / 179
   1 Støtteparti
2011 Pia Kjærsgaard 436.726 12,3 %
22 / 179
   3 Opposition
2015 Kristian Thulesen Dahl 742.094 21,1 %
37 / 179
   15 Støtteparti
2019 Kristian Thulesen Dahl 308.253 8,7 %
16 / 179
   21 Opposition
2022 Morten Messerschmidt 93.428 2,6 %
5 / 179
   11 Opposition

Europa-ParlamentsvalgRediger

Valg Gruppe Stemmer % Mandater ±
1999 ECR 114.865 5,8 %
1 / 14
  1
2004 ECR 128.789 6,8 %
1 / 14
  0
2009 ECR 357.942 15,3 %
2 / 13
  1
2014 ECR 605.766 26,6 %
4 / 13
  2
2019 ECR 296.978 10.7 %
1 / 14
  3

Kommunal- og regionsrådsvalgRediger

Ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2021 fik Dansk Folkeparti valgt 90 mandater i Danmarks kommunalbestyrelser, hvoraf de 69 mandater var genvalg fra kommunalvalget 2017.[49] 11 kommunalbestyrelsesmedlemmer har siden januar 2022 forladt partiet.[a] Der blev valgt 6 regionsrådsmedlemmer[59] hvoraf 2 siden har forladt partiet.[b] Regionsrådsmedlemmerne kan ses på listeartiklen Regionsrådsmedlemmer 2022-2025.

OrdførerskaberRediger

Navn Ordførerskaber
Alex Ahrendtsen Bolig- og bygningsordfører
Børne- og undervisningsordfører
Erhvervsuddannelsesordfører
EU-ordfører
Folkeskoleordfører
Færdselsordfører
Gymnasieordfører
Ordfører for Europarådet
Transportordfører
Handicapordfører
Kommunalordfører
Ligestillingsordfører
Psykiatriordfører
Sundhedsordfører
Uddannelses- og forskningsordfører
Mette Dencker Erhvervs- og vækstordfører
Fiskeriordfører
Forbrugerordfører
Kirkeordfører
Landbrugsordfører
Ordfører for Landdistrikter & øer
Ordfører for Nordisk Råd
Turismeordfører
Morten Messerschmidt Politisk ordfører
Indfødsretsordfører
Retsordfører
Pia Kjærsgaard Dyrevelfærdsordfører
Integrationsordfører
Social- og ældreordfører
Udlændingeordfører
Værdiordfører
René Christensen Beskæftigelsesordfører
Finansordfører
Klima- og energiordfører
Miljøordfører
Ordfører for social dumping

ØkonomiRediger

I valgåret 2019 havde Dansk Folkeparti indtægter for 30 mio. kr. og udgifter for 27 mio. kr., hvoraf de 11 mio. kr. blev angivet at gå til udgifter i forbindelse med folketings- og Europaparlamentsvalgene det år.[62]

Af indtægterne kom 2 mio. kr. fra medlemskontingenter, 24 mio. kr. var offentlig partistøtte, og 2 mio. kr. var bidrag fra organisationer, virksomheder og enkeltpersoner. Partiet modtog bidrag på over 20.900 kr. (grænsen for oplysningspligtige beløb) fra 4 bidragydere, heriblandt:

Politisk erhvervsklubRediger

I september 2022 meddelte Morten Messerschmidt, at Dansk Folkeparti havde oprettet en erhvervsforening på linje med andre eksisterende partiers pengeklubber.[63][64]

NoterRediger

  1. ^ De udmeldte eller ekskluderede kommunalbestyrelsesmedlemmer i 2022 er:
    1. Assens Kommune: Jens Henrik Thulesen Dahl[50]
    2. Esbjerg Kommune: Olfert Krog[51]
    3. Greve Kommune: Liselott Blixt[52]
    4. Hedensted Kommune: Hans Kristian Skibby[53]
    5. Hjørring Kommune: Erik Høgh-Sørensen[54]
    6. Norddjurs Kommune: Diana Therese Mikkelsen[55]
    7. Ringkøbing-Skjern Kommune: Jørgen Byskov[56]
    8. Roskilde Kommune: Gitte Simoni[57]
    9. Stevns Kommune: Martin Henriksen[58]
    10. Vesthimmerlands Kommune: Liselotte Lynge Jensen[54]
    11. Aalborg Kommune: Kristoffer Hjort Storm[54]
  2. ^ Regionsrådsmedlemmer som har forladt Dansk Folkeparti i 2022:
    1. Region Nordjylland: Kristoffer Hjort Storm[60]
    2. Region Sjælland: Gitte Simoni[61]

ReferencerRediger

  1. ^ "Historie". danskfolkeparti.dk. Dansk Folkeparti. Arkiveret fra originalen 17. oktober 2020. Hentet 11. oktober 2020.
  2. ^ Overblik: Partierne i Danmark. Artikel på kristeligt-dagblad.dk 3. oktober 2022.
  3. ^ Der blev 6 valgt regionsrådmedlemmer for DF ved regionsrådsvalget 2021, men heraf har 2 forladt partiet i juni 2022. Se listen Regionsrådsmedlemmer 2022-2025 for detaljer.
  4. ^ Christensen, Søren (2011), "Cohesive Power and Competitive Power: Neo-Nationalism and Neo-Liberalism in Danish Globalization Strategies", Mobilitäten, Waxmann, s. 276
  5. ^ Moreau, Patrick (2011). "The Victorious Parties - Unity in Diversity?". I Uwe Backes, Patrick Moreau (red.). The Extreme Right in Europe: Current Trends and Perspectives. Vandenhoeck & Ruprecht. s. 101. ISBN 9783647369228.
  6. ^ a b c Parties and Elections in Europe: The database about parliamentary elections and political parties in Europe, by Wolfram Nordsieck
  7. ^ a b Dansk Folkeparti Den Store Danske
  8. ^ Partiet, historie Arkiveret 17. oktober 2020 hos Wayback Machine. Dansk Folkepartis hjemmeside
  9. ^ Historie Arkiveret 17. oktober 2020 hos Wayback Machine Dansk Folkepartis hjemmeside
  10. ^ Pia K går som DF-formand Ekstra Bladet
  11. ^ Meret, 2009, s. 99.
  12. ^ "IFKA: Pia Kjærsgaards succes er Poul Nyrups svaghed". Arkiveret fra originalen 8. oktober 2006. Hentet 15. december 2006.
  13. ^ Historien om Dansk Folkeparti DR
  14. ^ Referat fra mødet i Folketinget, 7. oktober 1999
  15. ^ Historien bag sætningen: Stuerene, det bliver I aldrig
  16. ^ Nyrup forsvarer omstridt DF-kommentar: Nogle gange er det nødvendigt at sige fra DR
  17. ^ Nyrup om ikonisk DF-citat: Sådan har jeg det med det i dag
  18. ^ Folketingsvalgene 1953-2019 Folketingets hjemmeside
  19. ^ Resultatet af folketingsvalget 2015 Folketingets hjemmeside
  20. ^ Dansk Spognævn, det gule Danmark
  21. ^ Lars Olsen: Skæv klimapolitik kan genoplive "det gule Danmark" Altinget
  22. ^ Kæberasler til DF: Det gule Danmark forduftet Netavisen Pio
  23. ^ Det gule Danmark har fået en ny farve, men vælgerne har ikke flyttet sig Jyllands-Posten
  24. ^ Ny borgmester på Læsø: DF vipper Tobias Birch af pinden TV2 Nord
  25. ^ Thulesen Dahl om samarbejde med S: - De giver os andre muligheder. Indslag på tv2.dk 22. maj 2017.
  26. ^ Danskerne: S har mest til fælles med DF. Artikel på tv2.dk 28. april 2017.
  27. ^ "Resultatet af folketingsvalget 2019". Folketinget. 6. juni 2019. Hentet 9. juli 2022.
  28. ^ Anne Sørensen title=Folketingsvalget 2019 (4. september 2019). "Arkiveret kopi". Danmarkshistorien.dk. Aarhus Universitet. Arkiveret fra originalen 5. november 2022. Hentet 9. juli 2022. {{cite web}}: Mangler lodret streg i: |author= (hjælp)
  29. ^ "Liste: De har forladt Dansk Folkeparti", Altinget, 29. juni 2022, hentet 9. juli 2022
  30. ^ "Forstå forsvarsforbeholdet på 60 sekunder". Stemnej.eu. 12. april 2022. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  31. ^ "Morten & Asger Aamund taler om EU, NATO og Forsvarsforbehold". YouTube, Dansk Folkeparti. 11. april 2022. Arkiveret fra originalen 1. juni 2022. Hentet 29. maj 2022.
  32. ^ Bilgrav, Lisa Maria (2. november 2022). "Få overblikket her: Det skete på en historisk valgaften". Berlingske. Hentet 8. november 2022.
  33. ^ "Mærkesager. Fra Dansk Folkepartis hjemmeside, besøgt 23. maj 2018". Arkiveret fra originalen 24. maj 2018. Hentet 23. maj 2018.
  34. ^ a b c Vælgerne: Dansk Folkeparti hastigt på vej mod midten af dansk politik. Analyse i Ugebrevet A4 2. maj 2016.
  35. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 11. august 2022. Hentet 11. august 2022.
  36. ^ Det gik helt galt, da Dansk Folkeparti skulle genopfinde ideologien Kristeligt Dagblad
  37. ^ Kong Kristian af Kaare Hanghøj Johansen og Kristian Brårud Larsen, side 126.
  38. ^ Ideologi Arkiveret 23. juni 2022 hos Wayback Machine df.dk
  39. ^ Udlændingepolitik Arkiveret 12. august 2022 hos Wayback Machine df.dk
  40. ^ 20 år med DF: Husker du mavedanseren, dansktopsangen og 'Holger og konen' TV 2
  41. ^ Ingen sagde noget i 12 minutter, da Løkke spurgte, hvordan de skulle komme ud af krisen TV 2
  42. ^ Kristian Thulesen Dahl: Vi er blå bloks sociale samvittighed
  43. ^ DF-top: Topstyring fortsætter de næste 40 år. Artikel på Berlingskes hjemmeside 16. januar 2015.
  44. ^ Pia: Fint at ekskludere DF-medlemmer – dr.dk/Regioner/Nordjylland/Nyheder/Politik
  45. ^ "israel-info.dk Folketingsmedlem møder Olmert og Livni. Dateret 10. juli 2007". Arkiveret fra originalen 24. maj 2018. Hentet 23. maj 2018.
  46. ^ DF'er roser Sass-forslag om Israel: Jeg er 100 procent enig med ham. Artikel på dr.dk 18. maj 2018.
  47. ^ (Flemming Leer, Vejle mod racisme, om Dansk Folkeparti)
  48. ^ DF søsætter borgerligt og EU-kritisk netmedie, BT den 8. august 2018.
  49. ^ Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd den 16. november 2021, Danmarks Statistik, 7. april 2022, Oversigtstabel 1, side 2
  50. ^ Andreas Jarvel (24. juni 2022), Markant fynsk politiker dropper DF - er på vej til Støjbergs nye parti, TV2 Fyn, hentet 24. juni 2022
  51. ^ Aske Visser Ottosen (8. juni 2022), Efter sager om dårligt arbejdsmiljø - byrådsmedlem forlader Dansk Folkeparti, TV Syd, hentet 24. juni 2022
  52. ^ Janus Spøhr (21. februar 2022), "Blixt efter udmeldelse: – Jeg er stadig den samme", sn.dk, hentet 24. juni 2022
  53. ^ Emil Gjerding Nielson (22. februar 2022), "Hans Kristian Skibby har meldt sig ud af Dansk Folkeparti", Jyllands-Posten, hentet 24. juni 2022
  54. ^ a b c Johannes Jacobsen; Jette Klokkerholm (15. juni 2022), "Forlader de sidste DF'ere skuden? - Man må sige, at Titanic har ramt isbjerget", Nordjyske, hentet 24. juni 2022
  55. ^ Thomas Gam Nielsen (23. juni 2022), Tidligere var det en DF-højborg: Nu er der slet ingen byrødder tilbage, TV2 Østjylland, hentet 24. juni 2022
  56. ^ Sebastian Engelberth Hansen (23. juni 2022), Afhoppere fra DF melder interesse i Støjbergs nye parti: Inger har de samme holdninger, som jeg har, TV Midtvest, hentet 24. juni 2022
  57. ^ Kasper Jensen (17. juni 2022), Interne stridigheder i Dansk Folkeparti: - Det er regulær voksenmobning, TV2 Øst, hentet 24. juni 2022
  58. ^ Laura Bejder Jensen (11. februar 2022), "Martin Henriksen forlader DF: Hvis jeg blev, ville jeg miste respekten for mig selv", Altinget.dk, hentet 24. juni 2022
  59. ^ Valgene til kommunalbestyrelser og regionsråd den 16. november 2021, Danmarks Statistik, 7. april 2022, Tabel 2, side 24
  60. ^ Søren Nielsen (3. juni 2022), DF-rådmand forlader partiet, TV 2, hentet 3. juni 2022
  61. ^ "Endnu en politiker smækker med døren til DF", B.T., 17. juni 2022, hentet 17. juni 2022
  62. ^ De politiske partiers regnskaber for 2019. Folketinget marts 2021.
  63. ^ Morten Messerschmidts nyhedsbrev: Klar til årets møde! Ditoverblik.dk 14. september 2022.
  64. ^ Æresgæst i eget klubhus. Artikel i Weekendavisen 1. september 2022.

Eksterne henvisningerRediger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dansk_Folkeparti&oldid=11402778"