Julius Cohnheim

tysk professor

Julius Friedrich Cohnheim (født 20. juli 1839 i Demmin i Pommern, død 14. august 1884 i Leipzig) var en tysk læge, far til Otto Cohnheim.

Julius Cohnheim

Personlig information
Født 20. juli 1839 Rediger på Wikidata
Demmin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 15. august 1884 (45 år) Rediger på Wikidata
Leipzig, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Nationalitet Tyske Kejserrige Tysk
Ægtefælle Martha Cohnheim Rediger på Wikidata
Barn Otto Kestner Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu Berlin,
Philipps-Universität Marburg,
Julius Maximilians Universitet Würzburg,
Greifswald Universitet Rediger på Wikidata
Elev af Rudolf Virchow Rediger på Wikidata
Medlem af Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1884) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Anatom, universitetsunderviser, patolog, læge Rediger på Wikidata
Fagområde Patologi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Leipzig Universitet, Christian-Albrechts-Universität, Universitetet i Wrocław Rediger på Wikidata
Arbejdssted Kiel, Wrocław, Leipzig, Berlin Rediger på Wikidata
Elever Ludwig Brieger Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Efter at have studeret ved forskellige tyske universiteter blev han 1864 assistent hos Virchow. 1867-72 var han professor i almindelig patologi og patologisk anatomi i Kiel, 1872-78 professor i de samme fag i Breslau og fra 1878 til sin død professor i almindelig patologi og direktør for det patologiske institut i Leipzig.

Cohnheim var den første, der anvendte frysning af væv for at kunne undersøge dem friske uden hærdning. Af stor betydning var hans påvisning af de hvide blodlegemers udtræden af blodkarrene ved betændelse, idet han derved godtgjorde, at puslegemerne væsentligst er hvide blodlegemer og ikke opståede ved en deling af bindevævscellerne.

Af hans arbejder handler de vigtigste om betændelse, om embolier og om tuberkulose. Den sikre metode til påvisning af tuberkulose ved indpodning i en kanins forreste øjenkammer skyldes Cohnheim i forbindelse med den danske bakteriolog C.J. Salomonsen. Cohnheims samlede afhandlinger, ledsagede af en biografi, er udgivne af Ernst Leberecht Wagner (Leipzig 1885).

Kilder redigér

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.