Kaliumnitrat

kemisk forbindelse
(Omdirigeret fra Kalisalpeter)
Kaliumnitrat
Andre navne: Kalisalpeter, salpeter, niter
Kemisk formel: KNO3
Farve: Hvid
Fysiske egenskaber
Molvægt: 101,1 g/mol
Smeltepunkt: 334 °C
Kogepunkt: 400 °C dekomp.
Opløslighed i vand: 35,7 g/100 ml (25 °C)
Massefylde: 2,1 g/cm3, fast
Identitetsnumre
E-nummer: E 252

Kaliumnitrat er et fast, hvidt salpetersyresalt. Det er oxiderende og bruges derfor i bl.a. krudt. Kaliumnitrat kaldes også kalisalpeter, niter, og salpeter ("Salt of Petra" ell. middelalder-Latin "sal petrae" som betyder 'stensalt'.)

Kaliumnitrat

Tekniske anvendelser redigér

Kaliumnitrat bruges til mange pyrotekniske formål som oxidant. Kaliumnitrat bruges bl.a. til:

Produktion redigér

Kaliumnitrat kan fremstilles ved at kombinere ammonium og kaliumhydroxid.

NH4NO3 (aq) + KOH (aq) → NH3 (g) + KNO3 (aq) + H2O (l)

En alternativ måde hvorpå man kan producere kaliumnitrat uden ammoniak som biprodukt er ved at kombinere ammonium og kaliumchlorid.

NH4NO3 (aq) + KCl (aq) → NH4Cl (aq) + KNO3 (aq)

Kaliumnitrat kan også fremstilles ved en neutralisation af salpetersyre med kaliumhydroxid. Denne reaktion er meget exoterm.

KOH (aq) + HNO3 → KNO3 (aq) + H2O (l)

I industriel målestok fremstilles kaliumnitrat ved en dobbelt fortrængningsreaktion mellem natriumnitrat og kaliumchlorid.

NaNO3 (aq) + KCl (aq) → NaCl (aq) + KNO3 (aq)

Egenskaber redigér

Kaliumnitrat er letopløseligt i vand, og opløseligheden stiger kraftigt med temperaturen. Kaliumnitrat kan anvendes som oxidationsmiddel, da stoffet ved opvarmning til 550 grader Celsius afgiver oxygen:

2 KNO3(s) → 2KNO2 (s)+O2(g)

Ved yderligere opvarmning til 750 grader Celsius vil den dannede kaliumnitrit blive spaltet yderligere:

2KNO2(s)→K2O(s)+NO2(g)+NO(g) [1]

Anvendelse redigér

Bruges oftest som gødning, i særlige tilfælde til fremstilling af pyroteknik (fyrværkeri).

Forekomst redigér

Nitrater findes som naturlige forekomster rundt omkring på Jorden. Salpeterbakterier er de mikroorganismer, som nedbryder noget af det organiske materiale fra planter, dyr, afføring og urin.

Naturlig fremstilling redigér

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Se også redigér

Kilder redigér

  1. ^ Frede Storborg, Krudt og Fyrværkerikemi, Munksgaard, 1998 s. 15
 Spire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.