Åbn hovedmenuen
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Mol. (Se også artikler, som begynder med Mol)

Et mol (udtale: [ˈmoːˀl]?, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.[1] Enhedens symbol og danske navn, mol, er sammenfaldende, mens f.eks. det franske og engelske navn er mole. Et mol svarer til 6,02214076 × 1023 formelenheder (f.eks. atomer), og dette tal, med enheden mol-1, kaldes Avogadros konstant, NA. Enheden mol benyttes til angivelse af mængder af atomer, molekyler eller subatomare partikler.

Andre enhederRediger

Enheden mol indgår i disse enheder:[2][3]

Denne viden om vægten på et mol af et bestemt stof kan inden for kemien anvendes til at bestemme eksempelvis stofmængden af et bestemt stof med en given masse ud fra den molare masse af stoffet. Dette kan skrives: .[3]

Enheden mmol/L bliver f.eks. brugt i forbindelse med udregning af blodglukose for diabetikere.[4]

Ændring i definitionenRediger

Efter møder i 2011 i Den Internationale Komité for Mål og Vægt (CIPM) og Generalkonferencen for Mål og Vægt (CGPM) blev man enige om mulige nye definitioner af flere af SI-enhederne.[5][6], og dette mundede ud i, at man ved CGPM's møde i Versailles i november 2018 endelig definerede alle SI-enheder ved fysiske konstanter. Det betød at alle SI-enheder, inklusiv molet, blev omdefineret fra fysiske objekter til fysiske konstanter.[7]

Disse ændringer trådte officielt i kraft 20. maj 2019. Som følge af dette, blev "et mol" redefineret som Avogadros konstant: præcis 6,02214076⋅1023 formelenheder.[8][9] Tidligere lød definitionen på et mol, at et mol 12C-atomer har en masse på nøjagtig 12 g.

HistorieRediger

Den første tabel med atommasser blev offentliggjort af John Dalton i 1805, baseret på et system, hvor den relative atommasse for brint blev defineret til at være 1.[10] Disse relative atommasser var baseret på støkiometriske beregninger ved kemiske reaktioner, en kendsgerning, der i høj grad var medvirkende til deres accept: Det var ikke nødvendigt at være tilhænger af atomteorien (en ikke-bevist hypotese på det tidspunkt) for at gøre praktisk brug af tabellerne.

Jöns Jacob Berzelius (1779-1848) var medvirkende til bestemmelsen af relative atommasser til en stadig større nøjagtighed. Han var også den første kemiker, der brugte ilt som den standard andre masser blev sammenlignet med. Ilt er nyttig som standard, da den i modsætning til brint danner forbindelser med de fleste andre grundstoffer, især metaller. Han valgte dog at fastsætte ilts atommasse til 100, hvilket ikke vandt udbredelse.[11]

ReferencerRediger

  1. ^ Bureau International des Poids et Mesures (2019). The International System of Units (SI). 9. udgave.
  2. ^ Carsten Thirstrup (2017), Kemiske opløsninger, side 7-8, 1. udgave, metrologi.dk.
  3. ^ a b Isis - Kemi A: Kemiske mængdeberegninger - formler
  4. ^ www.diabetes.co.uk: Blood Sugar Level Ranges. Hentet 12. sept. 2019.
  5. ^ "Resolution 1: On the possible future revision of the International System of Units, the SI" (PDF). 24th meeting of the General Conference on Weights and Measures. Sèvres, France: International Bureau for Weights and Measures. 21. oktober 2011. 
  6. ^ On the possible future revision of the International System of Units, the SI – Draft Resolution A. International Committee for Weights and Measures (CIPM). Arkiveret fra originalen 6. august 2011. Hentet 2011-07-14. 
  7. ^ IUPAC: On the revision of the International System of Units
  8. ^ CIPM Report of 106th Meeting Arkiveret 2018-01-27 hos Wayback Machine. Retrieved 7 April 2018
  9. ^ "Redefining the Mole". NIST (NIST). 2018-10-23. Hentet 24 October 2018. 
  10. ^ Dalton, John (1805). "On the Absorption of Gases by Water and other Liquids". Memoirs of the Literary and Philosophical Society of Manchester. 2nd. 6: 271–287. 
  11. ^ NationalEncyklopedin. Höganäs, Sweden: Bra Böcker AB. 1990. s. 484. ISBN 91-7024-619-X. 

Eksterne henvisningerRediger

  • IUPAC (15. maj 2019) The New SI – Forklaring af ændringerne i SI-enheder (herunder mol)