Wikipedia

Karaburun-halvøen (Albanien)

Karaburun-halvøen ( albansk: Gadishulli i Karaburunit ) er en halvø i Middelhavet beliggende i det sydlige og sydøstlige Europa, som næsten er omgivet af både Adriaterhavet mod nord og Det Joniske Hav mod syd. Det ligger i det sydvestlige Albanien langs den albanske joniske havkyst, mens Otranto-strædet adskiller det fra Italien. Mezokanal-strædet adskiller halvøen fra Sazan-øen, mens den i sydøst strækker Vlorë-bugten.

Karaburun-halvøen
sq: Gadishulli i Karaburunit
Satelitbillede af Karaburun-halvøen
Geografi
Sted , Adriaterhavet (nord)
Joniske Hav /syd)
Koordinater 40°20′N 19°22′Ø / 40.333°N 19.367°Ø / 40.333; 19.367Koordinater: 40°20′N 19°22′Ø / 40.333°N 19.367°Ø / 40.333; 19.367
Areal 62 km²
Højeste punkt Maja Çaderës  (839 moh. )
Administration
Land Albanien
Præfektur Præfekturet Vlorë

Navnet redigér

Navnet " Karaburun " stammer fra tyrkisk for "sort kappe". I antikken var dens navn "Akrokeraunian halvøen" (Ακροκεραύνιο ακρωτήριο), som stammer fra samme navn som Akrokeraunian-bjergene /Ceraunian-bjergene; dette skyldes, at geologisk, er Rrëza e Kanalit på halvøen fortsættelsen af de nævnte bjerge, som er det højeste og mest omfattende bjergkædesystem, der strækker sig parallelt med Det Ioniske Hav.[1] Karaburun-halvøen kaldes undertiden Ceraunian-halvøen på grund af navnet på bjergkæden.[2][3]

Geologi og geografi redigér

Bjergkæden er skabt under Mesozoicske æra af Kridt- og Palæogen perioderne, og bjergkammene danner en linje n ordvest-sydøst med en række tydelige toppe langs dens uregelmæssig struktur, med stejle og forskelligartede skråninger.[4] De højeste toppe er Maja Çaderës, Maja e Flamurit, Maja e Koretës og Maja e Ilqes.

Den vestlige del består af en rå kyst der er oversået med sandede og stenede strande, havhuler, stejle klipper og flere bugter blandt dem Haxhi Ali-hulen, Cape of Gjuhëz, Skalomabugten, Arushë-bugten Dafinebugten og især Gramabugten, der var ankerplads i antikken På de høje og stejle klippeflader i bugten, der også fungerede som marmorbrud, er der hundreder af stenindskrifter der går tilbage til det 4. århundrede f.Kr.[5][6][7][8]

Den udbredte Karst-topografi er ansvarlig for fraværet af drikkevand og dermed fraværet af befolkning på halvøen. På trods af den tørre overflade og de øverste jordlag er der flere vandkilder, der hælder dybt direkte i havet. Den geologiske udvikling har dannet fremspring på kysten som Kap Galloveci kappe og Kap Gjuhëzës, samt i alt 20 huler langs hele kysten.[9]

Klima redigér

I følge Köppen-klimaklassifikationen har halvøen et middelhavsklima med varme somre og generelt varme til kølige, tørre vintre. Det ideelle klima og de kontrasterende landskaber ved havet har begunstiget udviklingen af en lang række habitater, der er hjemsted for et forskelligartet dyreliv. Faunaen er repræsenteret af flere sårbare og truede arter som uægte karette og suppeskildpadde, men også middelhavsmunkesæl, den sjældneste sælart i verden.[10][11][12]

Natur redigér

Landmassen på halvøen er udpeget som naturreservat, mens strandlinjen og dens omgivende hav er en del af Karaburun-Sazan Marine Nationalpark.[13][14][15][16] I 2014 etableredes ''Regina Blu-færgen'' der foretog ture mellem halvøen og øen Sazan, med stop langs de afsondrede strande.[17]

Galleri redigér

Referencer redigér

  1. ^ "Management Plan Llogora-Rreza e Kanalit-Dukat -Orikum-TragjasRadhime-Karaburun Complex Site" (PDF). vinc.s.free.fr (albansk).
  2. ^ Richard Stillwell, The Princeton Encyclopedia of Classical Sites, 2007, p.655
  3. ^ Cynthia Damon, Studies on the Text of Caesar's Bellum civile, OUP Oxford, ISBN 9780191035944, 2015, p. 211
  4. ^ E.M. Moores, Rhodes W. Fairbridge (30. november 1997). Encyclopedia of European and Asian Regional Geology (engelsk). Springer Science & Business Media, 1997. ISBN 9780412740404.
  5. ^ "THE FIRST MPA IN ALBANIA, SAZANI ISLAND – KARABURUNI PENINSULA, AS A REGIONAL PRIORITY CONSERVATION AREA FOR MARINE BIODIVERSITY" (PDF). zrsvn.si (engelsk). Arkiveret fra originalen (PDF) 2014-08-19. Hentet 2018-07-07.
  6. ^ Peter Lucas (16. februar 2015). The OSS in World War II Albania: Covert Operations and Collaboration with Communist Partisans (engelsk). McFarland, 2017. s. 50. ISBN 9781476609430.
  7. ^ "Gadishulli i Karaburunit". Arkiveret fra originalen 2010-11-01. Hentet 2010-10-30.
  8. ^ [Fjalori Enciklopedik Shqiptar, Akademia e Shkencave - Tiranē, 1984 (GRAMATA, page 317)]
  9. ^ "Gadishulli i Karaburunit" (albansk). Arkiveret fra originalen 2010-11-01. Hentet 2010-10-30.
  10. ^ World Wide Fund for Nature. "Mediterranean Monk Seal One Of The Rarest Mammals In The World". wwf.panda.org/ (engelsk).
  11. ^ Lonely Planet (2009). Western Balkans (engelsk). Lonely Planet, 2009. s. 60. ISBN 9781741047295.
  12. ^ [Fjalori Enciklopedik Shqiptar, Akademia e Shkencave - Tiranē, 1984 (KARABURUNI, page 455)]
  13. ^ Ministria e Mjedisit e Shqipërisë. "RRJETI I ZONAVE TË MBROJTURA NË SHQIPËRI" (PDF). cbd.int (albansk). Tirana. s. 1-3.
  14. ^ "Management Plan Llogora-Rreza e Kanalit-Dukat -Orikum-TragjasRadhime-Karaburun Complex Site" (PDF). vinc.s.free.fr (engelsk). s. 28.
  15. ^ Proclamation of Karaburun-Sazan as National Marine Park, April 2010
  16. ^ "Management Plan for National Marine Park Karaburun-Sazan" (PDF). mcpa.iwlearn.org (engelsk). s. 10. National Park of the marine natural ecosystem has been proclaimed on 28 April 2010
  17. ^ Services - Hotel Regina, Radhime, Vlore
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Karaburun-halvøen_(Albanien)&oldid=11728627"