Kasper Nielsen

dansk håndboldspiller (født 1975)

Kasper Nielsen (født 9. juni 1975 i Hillerød) er en dansk håndboldspiller, der spiller for Ribe-Esbjerg HH. Han har tidligere spillet i den tyske Bundesligaklub SG Flensburg-Handewitt, men han vendte tilbage til GOG Svendborg TGI, som han også har spillet for tidligere. Han blev sammen med resten af Danmarks håndboldlandshold europamester 2008 ved EM i Norge, hvor han sammen med Lars Jørgensen udgjorde et bomstærkt midterforsvar.

Kasper Nielsen
Personlig information
Fulde navn Kasper Nielsen
Født 9. juni 1975 (48 år)
Hillerød, Danmark
Højde 192 cm
Vægt 102 kg
Klubinformation
Positioner Venstre back
Nuværende klub Ribe-Esbjerg HH
Trøjenummer 26

Portal:Håndbold

Kasper Nielsen begyndte sin karriere i Team Helsinge som tiårig, og ti år senere skiftede han til Helsingør IF, inden han i 1997 flyttede til GOG. Her var han med til at vinde tre danmarksmesterskaber samt tre pokalsejre. I 2001 rejste han til Flensburg, men her fik han ikke så stor succes og rejste efter blot en sæson tilbage til GOG. I 2005 skiftede han igen til Flensburg, og denne gang fik han bidt sig fast i førsteholdstruppen. Han er en hårdtskydende bagspiller, der primært i angrebet spiller back, men i de senere år er han i højere grad blevet brugt som en meget stærk midterforsvarer, mens han som regel bliver skiftet ud, når hans hold er i angreb.

Fra GOGs konkurs til sommeren 2010 spillede Kasper Nielsen for Faaborg HK i 1. division

For Danmark nåede Kasper Nielsen 30 U-landskampe, hvor han scorede 130 mål. Han debuterede på A-landsholdet i 1995, men var ikke inde i landsholdsvarmen i mange år. Under Ulrik Wilbek fik han efterhånden spillet sig til en fast plads, men det store gennembrud kom først ved EM i 2008. Her blev han efter turneringen af de fleste aviser nævnt blandt holdets fem bedste spillere. Han har nu spillet 129 landskampe og scoret 273 mål.

Under sin deltagelse i Stjernetræf fik han øgenavnet Hulk, af de andre mandlige og kvindelige deltagere, grundet sin utrolige styrke, som bl.a. blev bevist ved at han i programmet bar 4 sandsække, med hver 25 kilo i.[kilde mangler]

Eksterne henvisninger redigér