Katrine S. Pedersen

dansk fodboldspiller (1977-)

Katrine Søndergaard Pedersen (født 13. april 1977) er en dansk tidligere fodboldspiller og nuværende -træner, der senest var cheftræner for AGF's kvindehold i Gjensidige Kvindeligaen.[1] Hun spillede sidst for australske Adelaide United. Forinden havde hun spillet i en række klubber, de længste perioder i danske HEI (i begyndelsen af karrieren) og i den norske klub Stabæk (mod slutningen af karrieren).

Katrine S. Pedersen
Personlig information
Fulde navn Katrine Søndergaard Pedersen
Født 13. april 1977 (47 år)
Horsens, Danmark
Højde 175 cm
Position Midtbane
Ungdom
Stensballe IK
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1994-2002 HEI
2002 Skovbakken
2002-2003 Fulham
2003-2005 Fløya
2006 Djurgården/Älvsjö
2007-2008 Asker
2009-2014 Stabæk 63 (11)
2014-2015 Adelaide
Landshold
1992-1993 Danmark U/17 12 (3)
1994 Danmark U/21 7 (1)
1994-2013 Danmark 210 (9)
Træner for
2015-2021 Danmark (assistent)
2021-2022 AGF (kvinder)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Hun var anfører for kvindelandsholdet og har rekorden for fleste landskampe i Danmark med 210 kampe på kvindelandsholdet.[2] Hun stoppede som assisterende landstræner for kvindelandsholdet i 2021.

Efter afslutningen af den aktive karriere er hun gået i gang med trænergerningen, i første omgang på Norges Toppidrettsgymnas, og i august 2015 kunne DBU afsløre, at hun desuden var blevet assistent for kvindernes landstræner, Nils Nielsen.[3]

Fra august 2017 var Katrine Pedersen, der er uddannet lærer, ansat som træner for fodboldpigerne på Vejle Idrætsefterskole, hvor hun også underviste i engelsk.[4]

I slutningen af 2020 kunne AGF afsløre, at Pedersen blev ny cheftræner for klubbens kvindehold fra sommeren 2021.[5] Det lykkedes ikke for Pedersen og holdet at komme i ligaens slutspil to sæsoner i træk, og klubben valgte derpå ikke at forlænge kontrakten med hende lige inden jul 2022.[6]

I sommeren 2022 blev Katrine S. Pedersen optaget i Fodboldens Hall of Fame.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b Fornem hæder til Katrine S. Pedersen, agf.dk, hentet 13. juli 2022
  2. ^ Flest kampe Arkiveret 20. juli 2012 hos Wayback Machine DBU.dk
  3. ^ Nielsen, Pia Schou (2015-08-24). "Anføreren tilbage i rødt og hvidt". DBU. Arkiveret fra originalen 23. september 2015. Hentet 2015-08-25.
  4. ^ "Ny træner til idrætsefterskole", Vejle Lokalavisen, 22. maj 2017, hentet 11. juli 2017 (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ Arndal, Peter (13. december 2020), AGF ansætter Katrine S. Pedersen og afslører flere ambitiøse planer for klubben, kvindesport.dk, hentet 13. juli 2022
  6. ^ AGF kvindefodbold skal have ny cheftræner, agf.dk, 20. december 2022, hentet 27. december 2022

Eksterne henvisninger redigér

 Spire
Denne biografi om en dansk fodboldspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.