Åbn hovedmenuen

Klaipėda (tysk: Memel, russisk: Клайпеда) er en by i det nordvestlige Litauen. Klaipėda ligger ved udsejlingen fra den Kuriske Bugt til Østersøen. Som Litauens eneste havn, er der færgeterminal med forbindelser til Danmark, Sverige og Tyskland. Nogle af de ældre bygninger er maleriske bindingsværkhuse, der ligner dem, der findes i Tyskland, Frankrig, England, Danmark og Sydsverige.

Klaipėda
Byvåben Byflag
Klaipeda City Arms.svg Klaipeda City Flag.svg
Klaipedos uostas5.jpg
Klaipėda havn
Overblik
Land Litauen Litauen
Borgmester Rimantas Taraškevičius
Historisk landsdel Lille Litauens flag Lille Litauen
Apskritis LTU Klaipėdos apskritis COA.svg Klaipėda
Kommune Klaipėda bykommune
Klaipėdos miesto savivaldybė
Klaipėda bykommune 2 bydele.
Grundlagt Første omtale 1252
Byrettigheder 1254
Postnr. LT-91001
Demografi
Klaipėda by 164.310[1] (2018)
Klaipėda kommune 180.673[2] (2010)
 - Areal 98[3] km²
 - Befolkningstæthed 1.677 pr. km²
Klaipėda apskritis 372.437[4] (2010)
 - Areal 5.209[5] km²
 - Befolkningstæthed 81,3 pr. km²
Andet
Tidszone +2 (EET)
Sommertid: GMT +3 (EEST)
Hjemmeside www.klaipeda.lt

Koordinater: 55°42′40″N 21°07′50″Ø / 55.71111°N 21.13056°Ø / 55.71111; 21.13056

Klaipėda havn

Befolkningstallet i Klaipėda by er faldet fra 207.100 i 1992 til 164.310 i 2018[1] siden Litauen løsrev sig fra Sovjetunionen.

De populære badesteder Nida mod syd på Den kuriske landtange, og Palanga mod nord ligger tæt på Klaipėda.

Indholdsfortegnelse

HistorieRediger

  Uddybende artikel: Klaipėda-regionens historie

Byen var det tidligere Østprøjsens nordligste havneby og blev efter 1. Verdenskrig sammen med området nord for floden Nemunas overtaget af Folkeforbundet og overgivet til international styring under fransk ledelse og senere overtaget af Litauen. Byens store tyske mindretal stemte i mellemkrigsårene for tysk politisk styring. Klaipėda og omgivende område Memelland blev 22. marts 1939 atter besat af Tyskland og forenet med Østprøjsen. Klaipėda blev hårdt ramt af de allieredes bombardementer under 2. verdenskrig, og kun ca. 1 km2 af den oprindelige by er bevaret. En stor del af de tysksindede indbyggere flygtede med de tyske styrker under tilbagetrækningen i 1944, andre blev, ifølge fredsslutningen efter 2. Verdenskrig forflyttet til Vesttyskland. En del tysksindede blev mellem 1945 og 1948 sendt til Sibirien som krigsfanger.

DemografiRediger

Historisk udviklingRediger

Demografisk udvikling af Klaipėda mellem 1782 og 2011
år 1782 1837 1861 1905 1912 1925 1931 1938 1945
befolkning 5.500 9.000 17.500 20.700 23.500 35.845 37.142 47.189 3.600
år 1950 1959 1970 1979 1989 1992 1999 2001[6] 2011[1]
befolkning 48.500 89.500 140.342 176.648 202.929 207.100 203.300 192.954 177.823

Fordelt på nationalitetRediger

Nationalitet oplyst ved folketællingen 2001[7]
Litauere Russere Ukrainere Hviderussere Polakker Tyskere Jøder Andre[note 1]
137.557 41.110 4.652 3.606 743 399 335 520
Noter:
  1. ^ Letter (232), Tatarer (227), Romaer (58)

Administrative enhederRediger

Klaipėda var hovedby i Klaipėda apskritis (litauisk: Klaipėda Apskritis). Klaipėda bykommune (litauisk: Klaipėda miesto savivaldybė) har hovedsæde i Klaipėda, og selvom Klaipėda ikke er en del af Klaipėda distriktskommune (litauisk: Klaipėda rajono savivaldybė) har også distriktskommunen hovedsæde og administrativt centrum i Klaipėda.

Klaipėda bykommuneRediger

Klaipėda bykommune styres af Klaipėda byråd. Byrådet vælges hvert fjerde år og har 31 medlemmer; kandidaterne opstilles af registrerede, godkendte politiske partier. Med virkning fra 2011-valget bliver personlig opstilling, uafhængigt af partierne muligt. Byrådet vælger borgmester på sit første møde.

Borgmestre (siden 1990)Rediger

Bydele i KlaipėdaRediger

Klaipėda består af 2 bydele: Melnragė og Giruliai.

Mærsk-koncernen i KlaipėdaRediger

I 1996 overtog Mærsk-koncernen skibsværftet Baltija i Klaipėda, der bl.a. var underleverandør ved bygningen af verdens største containerskib "Emma Mærsk", men efter beslutningen om lukningen af Lindøværftet er Baltija igen sat til salg[8].

SportRediger

Klaipėda har to fodboldklubber, der spiller i den bedste litauiske række, FK Atlantas Klaipėda.

VenskabsbyerRediger

Billeder fra KlaipėdaRediger

KilderRediger

  1. ^ a b c Statistics Lithuania 2011 (indbyggertal i byer) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania. Hentet 8. april 2011 (engelsk)
  2. ^ Statistics Lithuania 2010 (indbyggertal i kommuner) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania. Hentet 8. april 2011 (engelsk)
  3. ^ Statistics Lithuania 2010 (areal af kommuner) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania. Hentet 8. april 2011 (engelsk)
  4. ^ Statistics Lithuania 2010 (indbyggertal i apskritys) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania. Hentet 8. april 2011 (engelsk)
  5. ^ Statistics Lithuania 2010 (areal af apskritys) © Department of Statistics to the Government of the Republic of Lithuania. Hentet 8. april 2011 (engelsk)
  6. ^ Folketælling 2001 Statistics of Lithuania (2005) (engelsk)
  7. ^ Folketælling 2001, fordelt på nationalitet Statistics of Lithuania (2005) (engelsk)
  8. ^ Lindø ophører med skibsbygningsaktiviteter Pressemeddelelse fra Mærsk

Eksterne henvisningerRediger