Odessa

Flytteforslag Denne side er foreslået flyttet til Odesa. Klik her for at se flytteforslaget.

For alternative betydninger, se Odessa (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Odessa)

Odessa (ukrainsk: Одеса, tr. Odesa, jiddisch: אָדעס, tr. Odes, russisk: Одесса, tr. Odessa) er en storby i den sydvestlige del af Ukraine. Byen, der ligger ved Sortehavets nordkyst og er kendt som "Sortehavets Perle". Odessa er en vigtig havneby, hvor der ud over Odessa havn er en vigtig international olieterminal i forstaden Juzjne, og mod syd-vest ligger endnu en stor havn i byen Illitjivskij. Sammen udgør de et stort transportcenter med integrerede jernbaner. Odessas olieraffinaderi og kemiske forarbejdningsanlæg er forbundet til Ruslands og EUs netværk gennem strategiske rørledninger. Byen er det administrative center i Odessa oblast og har 1.015.826 (2021) indbyggere. Det gør den til den tredjestørste by i Ukraine efter Kyiv og Kharkiv.

Odessa Одеса (ukrainsk) Одесса (russisk)
Odessas byvåben Odessas byflag
Overblik
Land	Ukraine
Borgmester	Gennadij Trukhanov
Oblast	Odessa
Rajon	Odessa
Grundlagt	Første omtale: 1415 Havnen anlægges: 1794
Postnr.	65000–65480
Telefonkode	048
Nummerplade­bogstav(er)	BH, НН / 16
Demografi
Indbyggere	1.015.826 (2021)
- Areal	237 km²
- Befolkningstæthed	4.288 pr. km²
Storbyområde	1.191.000 (2001)
Andet
Tidszone	EET UTC+2 (normaltid) UTC+3 (sommertid)
Højde m.o.h.	40 m
Hjemmeside	omr.gov.ua
Oversigtskort
Odessa Odessas beliggenhed i Ukraine 46°30′N 30°42′Ø

Mere end 100 nationaliteter kan kalde byen deres hjem, og sådan har det været altid, som man kan se på de mange forskellige gadeskilte, der fortæller en historie om de nationaliteter, der har boet i de forskellige områder i byen.

Bynavnets oprindelse

Der er flere bud på, hvordan byen har fået sit navn. Ingen ved med sikkerhed, hvilken der fortæller sandheden:

• Byen blev opkaldt efter den græsk-romerske koloni Odessos, som man på den tid antog lå i området. Den lå faktisk ved nutidens Varna i Bulgarien.
• Navnet kom af Odysseus, der ifølge en gammel legende besøgte området efter den trojanske krig.
• For at skabe grundlag for byen, var det vigtigt at der var drikkevand i området. Da Joseph de Ribas modtog en rapport angående de vandgeologiske boringer, fortolkede han rapportens budskab som: "Assez d'eau" ("asse d'o") - "der er nok vand". Men kort tid efter viste det sig at være stik modsat. Ironisk efter at have læst rapporten igen, vendte han bogstaverne om - "Odessa". Og sådan fik byen sit navn.
• Katharina den Store ønskede at give byen et feminint navn, så navnet på byen kom til at ende på "A".

Historie

Forgængeren for Odessa blev grundlagt af Haci I Giray, Khan af Krim, i 1440 og opkaldt efter ham: "Hacıbey/Khandzhibei". Efter en periode med litauisk kontrol gik området ind i domænet for den osmanniske sultan i 1529 og forblev på osmanniske hænder til det osmanniske riges nederlag i den Russisk-Tyrkiske krig (1787-1792). Katharina den Store udstedte den 27. maj 1794 et dekret, om at der skulle bygges en by i de nyerobrede områder mod syd (Det Nye Rusland), på den tidligere osmanniske by. Den 2. september samme år begyndte byggeriet af byen under ledelse af Joseph de Ribas. Allerede første år flyttede ca. 2.300 mennesker til området.

Den 6. december 1796 døde Katharina den Store, og byens udvikling gik i stå, da hendes søn Paul 1. af Rusland ophævede sin mors dekret om opbygning af byen.

Byen gik ind i en gylden periode, da Alexander 1. af Rusland overtog tronen i 1801. Fra 1819 til 1858 var Odessa en frihavn. I 1800-tallet var byen den fjerdestørste by i det Russiske Kejserrige, efter Moskva, Sankt Petersborg og Warszawa.

Under det sovjetiske styre var den en af de vigtigste havne for handel med Sovjetunionen og samtidig flådebase. I år 2000 blev byen atter frihavn for en periode på 25 år.

Dens historiske arkitektur har mere stil fra Middelhavsområdet end det typiske russiske. Arkitekturen har været stærkt påvirket af franske og italienske stilarter. Nogle bygninger er en blanding af forskellige stilarter, herunder Art nouveau, renæssance og klassicisme.

2. verdenskrig

22. juni 1941 begyndte "Operation Barbarossa" - Rumæniens og Nazi-Tysklands invasion af Sovjetunionen. Én måned senere begyndte et tungt og vedvarende bombardement af byen og havnen fra søsiden. Den 5. august 1941 nåede den rumænske 4. arme og den tyske 11. arme forstæderne til Odessa. I 73 dage udkæmpede den sovjetiske 9. arme og Sortehavsflåden en ulige kamp mod en stærkere og mere kampvant modstander.

Natten mellem 14. og 15. oktober evakuerede Sortehavsflåden ca. 350.000 sovjetiske soldater og civile til Sevastopol på Krim. I fjerde forsøg, den 16. oktober 1941 var den sidste modstand nedkæmpet, og Nazi-Tyskland og deres rumænske allierede besatte byen.

Tabstal: 93.000 rumænske og tyske soldater dræbt mod 41.000 - 60.000 sovjetiske soldater dræbt.

Før besættelsen var der ca. 180.000 jøder i byen, men da byen blev besat, var halvdelen flygtet.

Den 22. oktober sprang en bombe i den Rumænske Hærs Hovedkvarter, og dræbte over 100 officerer, underofficerer og soldater - herunder General Ioan Glogojeanu. Sovjetiske partisaner stod bag sprængningen. Jøder og kommunister blev anklaget, allerede samme aften begynde repressalierne, og næste dag ved middagstid var 5.000 indfanget og skudt - de fleste jøder. Allerede om morgenen den 23. oktober var 22.500 personer blevet hentet og indespærret i 9 lagerbygninger ved havnen, 15 km uden for byen. Nogle blev skudt, mens resten blev brændt levende i lagerbygninger, der blev overhældt med benzin og efterfølgende antændt. Kun en 13 årig dreng overlevede, Mikhail Zaslavskijj, der endnu i 2017 levede som 89 årig.

(Den Rumænske stat ignorerer denne episode og mange rumænere er i dag uvidende om den. Den daværende, øverste ansvarlige Ion Antonescu anses derimod stadig som en rumænsk nationalhelt)

Modstandskampen fortsatte fra byens katakomber, hvor partisankrigerne holdt til.

Odessa blev befriet af sovjetiske tropper den 10. april 1944.

I 1945 blev Odessa udråbt til sovjetisk Helteby.

Klima

Vejr for Odessa
	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År
Gennemsnitlig maks °C	2,2	2,7	6,6	13	19,5	24	27	26,5	21	15	8,4	3,7	14,1
Gennemsnitlig min °C	−2,8	−2,6	1	6,6	12,1	16,3	18,5	18,2	13,5	8,6	3,2	−1,2	7,6
Gennemsnitlig nedbør mm	35	37	32	27	36	49	47	39	41	35	41	35	454
Kilde (20. april 2017): TurVejr

Byens gågade

Deribasivskagaden ukrainsk: Вулиця Дерібасівська, russisk: Дерибасовская улица er gågaden i hjertet af byen. Den er opkaldt efter Josep de Ribas, der var byens første borgmester, som hjalp med at opbygge byen og boede i gaden.

Gaden blev lukket for biltrafik og forvandlet til en gågade i foråret 1984. Før kørte bilerne her og busruterne 1 og 2, som fik omlagt ruterne til de omkringliggende gader. Gågaden er en af de vigtigste attraktioner i byen. Den er brolagt og har talrige cafeer og butikker.

Deribasivskagaden hed Gimnazskayagade efter den gymnastiksal, der åbnede den 16. april 1804. Gaden blev omdøbt den 6. juli 1811 til Deribasivska eller de Ribas. I de første år af det bolsjevikiske styre (1920 - 1938) blev gaden opkaldt efter den tyske socialist Ferdinand Lassalle. I 1938 døde testpiloten Tjkalov, og gaden blev opkaldt efter ham. Under den rumænske besættelse i 1941 fik den igen sit nuværende navn.

Byparken eller Miskij sad er af de mest berømte parker i Odessa. Parken blev anlagt i 1803 af Felix de Ribas (bror til grundlæggeren af Odessa, José de Ribas) på en grund, han ejede. Da Felix de Ribas ikke længere var i stand til at betale til parkens vedligeholdelse, besluttede han at give parken til befolkningen i Odessa. Overdragelsen af ejendomsretten fandt sted den 10. november 1806. I dag er der i parken en musikpavillon og udendørsteater om sommeren. Derudover er der en række skulpturer samt et musikalsk springvand, hvor vandet er computerstyret for at passe til musikken, der bliver spillet.

Humordag

Hvert år den 1. april afholdes der humor-festival med optog, der starter fra Deribasivskagaden, går videre gennem byens centrum og slutter ved byens hovedbanegård. Klokken 22:00 afsluttes festivalen med fyrværkeri. Byens centrum er pakket med titusinder af tilskuere og deltagere, der er klædt i sjove kostumer. Humordagen tiltrækker mange turister.

Seværdigheder

Potemkintrappen

• Arcadia
• Jekateriniskayapladsen
• Katakomberne
• Operahuset
• Potemkintrappen
• Pushkinskayagaden
• Sobornayakatedralen og -pladsen
• Vorantsovs Palads og Kollonaden
• Væg-huset

• 

  Arcadia strand ved Odessa, omkring 1900

• 

  Skt. Elias klostret

• 

Sprog

Ukrainerne udgør flertallet af indbyggerne, men der er også et stort etnisk russisk mindretal. På trods af det ukrainske sprogs stigende status er det primære sprog der tales i byen fortsat russisk. Selv blandt den etnisk ukrainske befolkning i byen er russisk det mest udbredte og forståede sprog. Ukrainsk bliver primært anvendt til officielle forretninger og i interregional handel. Byen er også hjemsted for en række andre nationaliteter og etniske minoritetsgrupper: albanere, armeniere, aserbajdsjanere, Krim-tatarer, bulgarere, gagausere, georgiere, grækere, jøder, rumænere, tyrkere mv.

Indtil begyndelsen af 1940'erne havde byen en stor jødisk befolkning. Som resultat af nazistiske og rumænske pogromer og massedeportation til udryddelseslejre under 2. verdenskrig faldt antallet betydeligt. Siden 1970'erne emigrerede hovedparten af den resterende jødiske befolkning til Israel og andre lande. I 2000-tallet steg den jødiske andel af byens befolkning på ny, dels ved tilvandring fra andre dele af det tidligere Sovjetunionen, dels ved at udvandrere og deres efterkommere vendte tilbage fra især Israel, og flere forskellige jødiske trosretninger, f. eks. messiansk jødedom, er repræsenteret i Odessa. Byens moderne jødiske befolkning er typisk russisktalende.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Odessa
• Odessa Byens officielle hjemmeside (engelsk)

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.