Klaus Bondam
Klaus Bondam (født 19. november 1963 i Aakirkeby) er skuespiller, lydbogsindlæser, radikal politiker og tidligere borgmester i København for først Teknik- og Miljøforvaltningen og senere Beskæftigelses- og Integrationsområdet samt medlem af Økonomiudvalget. Han har efterfølgende været Institutleder ved Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles. Siden 2014 direktør i Dansk Cyklist Forbund (siden oktober 2014 Cyklistforbundet).
Klaus Bondam | |
---|---|
![]() Klaus Bondam ved Dronning Louises Bro i København. | |
Personlig information | |
Født |
19. november 1963 (57 år) Aakirkeby, Danmark |
Nationalitet |
![]() |
Politisk tilhørsforhold | Det Radikale Venstre (1997-2013)[1] |
Forældre | Jan Bondam og Gunnild Jarl |
Ægtefælle | Jacob Kamp (g. 2004) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Skuespiller, politiker |
Aktive år |
1997-2009 (skuespiller) 1997-nu (politiker) |
Eksterne henvisninger | |
Klaus Bondams hjemmeside ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Liv og karriereRediger
Klaus Bondam er født i Aaker ved Aakirkeby på Bornholm men flyttede tidligt med sin familie til Frederikssund på Sjælland.[2] Han blev uddannet skuespiller på Odense Teater i perioden 1988-1992 og efter nogle år som skuespiller i forskellige sammenhænge, blev han chef for Grønnegårds Teatret i 1996. Han fortsatte som chef for Folketeatret i 2003 men fratrådte i 2005 for at hellige sig kommunalpolitik.
Bondam meldte sig ind i Det Radikale Venstre i 1997[1] og blev valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation ved kommunalvalget i 2001. Ved kommunalvalget i 2005 blev han genvalgt, og ved konstitueringsforhandlingerne blev han borgmester for Teknik- og Miljøforvaltningen. I 2010 fik han nyt ansvarsområde som Beskæftigelses- og Integrationsborgmester og medlem af Økonomiudvalget.
Allerede i gymnasietiden var Bondam politisk aktiv i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Klaus Bondam stoppede som borgmester ved udgangen af 2010, idet han den 1. januar 2011 flyttede til Belgien og tiltrådte en stilling som institutleder ved Det Danske Kulturinstitut i Bruxelles, der dækker Belgien, Holland og Luxembourg. I februar 2014 vendte han hjem til Danmark, hvor han blev ny direktør i Dansk Cyklist Forbund.[3] (siden oktober 2014 Cyklistforbundet).
Han var i årene 2004 - 2006 formand for Krogerup Højskole.
Han er oldebarn af Axel Jarl.
Han er gift med landskabsarkitekten Jacob Kamp[2] og bosat i Odsherred.
FilmografiRediger
- Festen (1998) – Toastmasteren
- Mimi og madammerne (1998) – Betjent 2
- Mifunes sidste sang (1999) – Præst
- Den eneste ene (1999) – Præst/Vikar
- Slip hestene løs (2000) – Advokat
- Et rigtigt menneske (2001) – Ulrik
- Monas verden (2001) – Don J
- En kort en lang (2001) – Præsten
- Lykkevej (2003) – Henrik
- Inkasso (2004) – Sune
Tv-serierRediger
- Taxa, afsnit 5 (1997) – Børsmægler
- Lex & Klatten (1997) – Speaker
- Edderkoppen (2000) – Gylling
- Skjulte spor, afsnit 5-6 (2000) – Simon
- Jul på Kronborg (julekalender) (2000) – Kommunaldirektør Karl Gustafsen
- Nikolaj og Julie, afsnit 20-21 (2003) – Teaterdirektør
- Langt fra Las Vegas (2001-2003) – Niels Buckingham
- Rejseholdet, afsnit 31-32 (2003-2004) – Hagested, Justitsminister
- Krøniken, afsnit 1-2 (2004) – Lærer Arne Dupont
- Klovn, sæson 3, afsnit 8 (2006) – Klaus Bondam
TegnefilmRediger
- Villa, Volvo & Vicki (2004) – Sven
- Den grimme ælling og mig (2005) – Esmeralda
- Der var engang..., afsnit 3 og 15 (2004-2005) – Forskellige stemmer
- Helt Vildt (2006) – Niller
- Rejsen til Saturn (2008) – Kurt Maj
Priser og hædersbevisningerRediger
- 2000: Modtager af Kaj Wiltons Hæderslegat
- 2002: Modtager af Jørgen Buckhøjs Hæderslegat
ReferencerRediger
- ^ a b Ritzau (4. april 2013). "Klaus Bondam forlader De Radikale". Jyllands-Posten. Hentet 26. februar 2015.
- ^ a b Jarl Cordua Nielsen (29. juni 2006). "Der står Aaker i mit pas". bondam.dk. Bornholms Tidende. Hentet 26. februar 2015.
- ^ Frits Bredal (17. december 2013). "Klaus Bondam bliver ny direktør for Cyklistforbundet". Cyklistforbundet. Hentet 26. februar 2015.
Eksterne henvisningerRediger
- Officiel hjemmeside
- Klaus Bondam på Internet Movie Database (engelsk)
- Klaus Bondam på Filmdatabasen
- Klaus Bondam på danskefilm.dk
- Klaus Bondam på danskfilmogtv.dk
- Klaus Bondam på Scope
- Klaus Bondam på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Klaus Bondam på AlloCiné (fransk)
- Klaus Bondam på AllMovie (engelsk)
- Klaus Bondam på danskefilmstemmer.dk