Kościuszko-opstanden

Kościuszko-opstanden i 1794 var et polsk oprør mod de to forudgående delinger af Polen og den store den russiske indflydelse i resten af den Polen-Litauen. Oprøret har navn efter lederen Tadeusz Kościuszko.

Oprøret blev slået ned og førte til Polens tredje deling og dennes ophør som egen stat i 123 år.

BakgrundRediger

 
Hængningen af forræderne

Efter Polens første deling i 1772 mellem Østrig, Preussen og Rusland, og den senere anden deling i 1793 mellem Preussen og Rusland, var det resterende Polen reduceret til et område på omkring 230 000 km² og med cirka 4,4 millioner indbyggere. Modstanden voksede sig stærkere i Polen, og de som havde været på den sejrende siden i Den polsk-russiske krig blev set på som landsforrædere.

Den voksende modstand førte til at nabolandene forlangte en omfattende demobilisering og en større styrkereduktion. 12. mars 1794 nægtede general Antoni Madaliński at gennemføre en demobilisering af sin styrke på 1 500 mand, og forflyttede disse i stedet fra Ostrołęka til Kraków. Dette ufløste oprør mod de russiske styrkerne over hele landet. De russiske styrkere i Kraków forlod byen for at gå mod Madalińskis styrker, og forlod så byen uden forsvar. Byen blev indtaget af oprørerne, og dette blev signalet til det nationale oprør.

OprørRediger

 
Slaget ved Racławice, maleri af Jan Matejko

Tadeusz Kościuszko annoncerede oprøret den 24. marts og erklærede sig som øverstkommanderende. Samtidig annoncerede han polsk folkelig mobilisering til de militære styrker. Rusland reagerede hurtigt og angreb allerede den 4. april de fortsat svage og uorganiserede polske styrker ved landsbyen Racławice 37 km nordøst for Kraków. Dette utviklede sig til et større, blodig slag, som imidlertid blev vundet av de polske styrker, og de russiske styrker måtte trække sig tilbage. De polske styrker var imidlertid for svage til at optage forfølgelsen og presse de russiske styrker ud af Lillepolen. Imidlertid gjorde sejren at oprørernes mobilisering fik vind i sejlene.

17. april forsøgte de russiske styrker i Warszawa at arrestere tilhængerne af oprøret og afvæbne den polske garnison. Dette første til et angreb mod den russiske garnison med stor folkelig bistand. Efter to dage med svære kampe måtte de russiske styrker trække sig ud af byen efter at have mistet mellem 2 000 og 4 000 mand fra den oprindelige styrke på 6 000. 22. april udbrød der et tilsvarende oprør i Vilnius og senere også andre steder, med samme resultat.