Kryoterapi
Kryoterapi (af græsk kryo (κρυο) og terapi (θεραπεια) som tilsammen betyder koldkur) er brugen af kulde på et lokalt område eller kroppen generelt som medicinsk terapi. Kryoterapiens mål er at reducere stofskifte, hævelser, spasmer og smerter eller at fremhæve sammentrækning af blodkar via lave temperaturer og ved ekstremt lave temperaturer at ødelægge celler ved krystallisering af deres intracellulær væske.
Kryoterapi dækker over flere typer terapi som kryokirurgi, helkropskryoterapi, ispakketerapi og isbad. Kryokirurgi og ispakketerapi anvendes ofte af henholdsvis læger og sportsudøvere. Helkropskryoterapi har indtil nu ingen evidens for dets påståede effekter.
Kryokirurgi redigér
Kryokirurgi er anvendelse af ekstrem kulde til at ødelægge abnormt eller sygt væv. Anvendelsen af ekstremt koldt væske giver dannelse af iskrystaller inde i cellerne hvilket skader det behandlede væv. Graden af skade afhænger af den laveste temperatur anvendt og hvor hurtigt der køles.[1]
Kryokirurgi bliver brugt til at behandle flere sygdomme, særligt hudsygdomme som vorter, modermærker, Acrochordon og solkeratoser. Flydende nitrogen bruges typisk til at fryse vævet på celleniveau. Behandling bruges hyppigt og er relativt nem og hurtig, kan udføres hos lægen og menes at have lav risiko.[kilde mangler] Hvis en skade mistænkes for kræft, kan bortskæring vælges fremfor kryoterapi.[2]
Ispakketerapi redigér
Ispakketerapi er en behandling hvor noget koldt, eksempelvis en ispose, holdes mod et skadet område af kroppen. Selvom denne terapi er meget udbredt, og generelt er anset for at bedre symptomer, har tests givet uoverensstemmende resultater for dens effektivitet.[3][4][5][6] Nedkølingen sænker blodtilførslen til det kølede område, dog hurtigst i starten af køleperioden.[7]
Ispakketerapi anvendes typisk ikke lige inden fysisk aktivitet på grund af dets kendte negative påvirkning af præstationen.[8] Hvis ispakketerapi kun anvendes i under 10 minutter påvirkes præstationen ikke.[9]
Helkropskryoterapi redigér
Det er uvist om helkropskryosterapi påvirker muskelømhed eller restituering efter motion.[10] Der er ingen evidens for at helkropskryosterapi effektivt behandler Alzheimers, fibromyalgi, migræne, leddegigt, multipel sklerose, stress, angst, eller kroniske smerter.[11]
Behandlingen består af at udsætte patienten for ekstremt koldt luft, under -100 °C, i to til fire minutter. For at nå de lave temperaturer bruges typisk flydende nitrogen og nedkølet koldt luft. Under behandlingen har personerne minimalt tøj på, hvilket normalt består af shorts eller shorts og en top. Handsker, pandebånd og en maske for næse og mund, sammen med sko og sokker, anvendes ofte for at sænke risikoen for kuldeskader. Det første kammer til helkropskryoterapi blev bygget i Japan sidst i 1970'erne og blev introduceret til Europa i 1980'erne.[10]
Bivirkninger redigér
Undersøgelser af helkropskryoterapi har efterspurgt aktiv overvågning af opståede bivirkninger, da de mistænkes for at være underrapporterede.[10][12] Hvis de kolde temperaturer opnås ved at fordampe flydende nitrogen, er der risiko for forfrysninger og eventuelt kvælning på grund af lavt iltindhold i luften.[13]
Referencer redigér
- ^ Andrews, Mark D. (2004-05-15). "Cryosurgery for Common Skin Conditions". American Family Physician (engelsk). 69 (10). ISSN 0002-838X.
- ^ "Information about Non-Melanoma Skin Cancers". Skcin – The Karen Clifford Skin Cancer Charity. Hentet 2017-07-29.
- ^ Bleakley, Chris; McDonough, Suzanne; MacAuley, Domhnall (2004). "The Use of Ice in the Treatment of Acute Soft-Tissue Injury. A Systematic Review of Randomized Controlled Trials". The American Journal of Sports Medicine. 32: 251-61. doi:10.1177/0363546503260757.
- ^ Mac Auley, D. C. (juli 2001). "Ice therapy: how good is the evidence?". International Journal of Sports Medicine. 22 (5): 379-84. doi:10.1055/s-2001-15656. ISSN 0172-4622. PMID 11510876.
- ^ Thorsson, O. (2001-03-28). "[Cold therapy of athletic injuries. Current literature review]". Lakartidningen. 98 (13): 1512-13. ISSN 0023-7205. PMID 11330146.
- ^ Hohenauer Erich, Taeymans Jan, Baeyens Jean-Pierre, Clarys Peter, Clijsen Ron (2015). "The Effect of Post-Exercise Cryotherapy on Recovery Characteristics: A Systematic Review and Meta-Analysis". PLOS ONE. 10: e0139028. doi:10.1371/journal.pone.0139028.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Swenson, C; Sward, L; Karlsson, J (1996). "Cryotherapy in Sports Medicine". Scandinavain Journal of Medicine and Science in Sports. 6 (4): 193-200. doi:10.1111/j.1600-0838.1996.tb00090.x. PMID 8896090.
- ^ Cross, K.M.; Wilson, R.W.; Perrin, D.H. (1996). "Functional Performance Following an Ice Immersion to the Lower Extremity". Journal of Athletic Training. 31 (2): 113-16. PMC 1318440. PMID 16558383.
- ^ Saam, F.; Seidinger, B; Tibesku, C. O. (2008). "The Influence of Cryotherapy of the Ankle on Static Balance". Sportverletz Sportschaden. 22 (1): 45-51. doi:10.1055/s-2007-963601. PMID 18350484.
- ^ a b c Costello, Joseph T.; Baker, Philip Ra; Minett, Geoffrey M.; Bieuzen, Francois; Stewart, Ian B.; Bleakley, Chris (18. september 2015). "Whole-body cryotherapy (extreme cold air exposure) for preventing and treating muscle soreness after exercise in adults". The Cochrane Database of Systematic Reviews. 9: CD010789. doi:10.1002/14651858.CD010789.pub2. PMID 26383887.
- ^ "Whole Body Cryotherapy (WBC): A "Cool" Trend that Lacks Evidence, Poses Risks". www.fda.gov (engelsk). U.S. Food and Drug Administration. 2016-07-05. Hentet 2019-01-06.
- ^ Bleakley, Chris; Bieuzen, Francois; Davison, Gareth; Costello, Joseph (marts 2014). "Whole-body cryotherapy: empirical evidence and theoretical perspectives". Open Access Journal of Sports Medicine: 25. doi:10.2147/OAJSM.S41655.
- ^ Staff editors (23. marts 2017). "The spread of cryotherapy". The Economist. Hentet 27. marts 2017.
{{cite web}}:|author1=har et generisk navn (hjælp)