Lars Dinesen
Lars Dinesen (født 16. november 1838 i Kulby, død 22. september 1915 på Frederiksberg)[1] var er dansk politiker. Han var medlem af Folketinget, for først Venstre og senere Højre, i over 48 år i træk, hvilket er rekord. Kun Klaus Berntsen har siddet i Folketinget længere tid (51 år), men det var opdelt i to perioder.[2]
| Lars Dinesen | |
|---|---|
 | |
| Medlem af Folketinget valgt i Frederiksborg Amts 3. valgkreds (Hillerødkredsen) | |
|
Embedsperiode 14. november 1873 – 20. maj 1913 | |
| Foregående | Peder Pedersen |
| Efterfulgt af | Valdemar Jensen |
| Medlem af Folketinget valgt i Holbæk Amts 3. valgkreds (Ruds Vedby-kredsen) | |
|
Embedsperiode 7. juni 1864 – 14. november 1873 | |
| Foregående | Søren Jensen |
| Efterfulgt af | Niels Larsen |
| Personlige detaljer | |
| Født | 16. november 1838 |
| Død | 21. september 1915 (76 år) |
| Politisk parti | Nationale Venstre, Højre (1881), Frikonservative, Det forenede Venstre |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Opvækst redigér
Dinesen blev født landsbyen Kulby i Finderup Sogn øst for Høng på Vestsjælland. Han var søn af fæstebonde Dines Thomasen (1805-1857) og Ane Christensdatter (1808-1886). Faren tilhørte Bondevennerne og deltog i det politiske liv, blandt andet som sognerådsmedlem, og Lars hjalp til med dette da faren ikke kunne skrive. Efter Dines Thomasens død i 1857 bestyrede Lars Dinesen familiegården for moren indtil 1868. Han var elev på Grundtvigs Højskole i sammenlagt 7 måneder i perioden 1859-1861 og blev derefter selv politisk aktiv.[1]
Politisk karriere redigér
Dinesen blev valgt til Rigsrådets Folketing i Ruds Vedby-kredsen ved valget 5. marts 1864 og til Rigsdagens Folketing i samme kreds ved folketingsvalget 7. juni 1864.[3] Han var på det tidspunkt kun 25 år og havde ikke stemmeret da valgretsalderen for Folketinget var dengang 30 år, men han kunne blive valgt fordi valgbarhedsalderen var 25 år.[4][5] Han også medlem af sognerådet i Finderup Sogn 1864-1866.[3] I 1864 var med til at oprette Høng Højskole og i 1865 med til oprette Vallekilde Højskole.[1][3]
I Folketinget tilsluttede han sig i starten Det nationale Venstre og var med at stifte Det forenede Venstre i 1870, men blev ekskluderet derfra i 1871 fordi han havde forbindelser til Højre. Han blev genvalgt til Folketinget i Ruds Vedby indtil folketingsvalget i 1872 hvor blev valgt med 1102 stemmer mod 638 stemmer. Ved næste valg i 1873 stillede han op for Højre i Hillerødkredsen og blev valgt ved kåring. Han blev genvalgt i den kreds, ofte ved kåring, indtil han tabte i 1913 til socialdemokraten Valdemar Jensen. I Folketinget var han i en årrække løsgænger inden han sluttede sig til Det moderate Højre.[3]
Dinesen var medlem af Finansudvalget 1865-1894 og 1897-1906. Han var statsrevisor 1880-1901 og formand for statsrevisorerne i 7 år.[3]
Dinesen var i mange år sammen med Henning Matzen en vigtig agitator for Højre,[1] og lavede meget organisatorisk arbejde som godsejerne i Højre ikke selv ønskede at gøre. Han var i 1883 sammen med Henning Matzen og H.P. Ingerslev med til organisere Højres partiorganisation. På trods af dette blev han ofte behandlet nedladende i Højre,[6] samtidig var han også ildeset blandt Venstrefolk og betragtet som en overløber.[1]
i 1890'erne begyndte han politisk at fjerne sig fra Højre igen, og han ønskede at forene moderate højre- og venstrekræfter. I 1895 nedlagde han sine poster i partiorganisationen, hans indflydelse aftog.[1]
Tillidsposter redigér
Dinesen var tillidsmand i Den Sjællanske Bondestands Sparekasse 1869-1877.[3] På Sparekassens generalforsamling i 1874 var der forslag om at afsætte ham som tillidsmand. Forslaget blev nedstemt, men skabte et modsætningsforhold mellem ham og sparekassen.[1] Han var medlem Skytteforeningernes overbestyrelse 1871-1885, redaktør af højrebladet Folkets Avis 1877-1878 og medlem af bestyrelsen for Grundtvigs Højskole fra 1880-1914.[1]
Hæder redigér
Lars Dinesen blev udnævnt ridder af Dannebrogordenen i 1892.[1]
Referencer redigér
- ^ a b c d e f g h i N. Neergaard (17. juli 2011), "Lars Dinesen", Dansk Biografisk Leksikon (3. udgave) – via Lex.dk
- ^ Tal og fakta om Folketinget. Længst siddende medlemmer, Folketinget
- ^ a b c d e f Emil Elberling; Victor Elberling (1949), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. I, København, s. 124
- ^ Valgretsalderen gennem tiderne, Folketinget, 24. juni 2014, arkiveret fra originalen 2014-07-04
- ^ Valgretten gennem tiderne frem til 1978 (PDF), Velfærdsministeriet, 2009
- ^ Kristian Hvidt (17. december 2021), "Lars Dinesen", Den Store Danske – via Lex.dk