Wikipedia

Lars von Trier

dansk filminstruktør
Ikke at forveksle med Lars Trier.

Lars von Trier (født 30. april 1956) er en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter. Han studerede fra 1976 til 1979 filmvidenskab på Københavns Universitet efterfulgt af Den Danske Filmskole, hvor han blev uddannet instruktør i 1983.[3] Han har siden instrueret danske og udenlandske film- og tv-produktioner som Riget (1994-2022), Idioterne (1998), Dancer in the Dark (2000), Antichrist (2009), Melancholia (2011), Nymphomaniac (2013), The House that Jack Built (2018) og Riget Exodus (2022).

Lars von Trier
Trier ved Filmfestivalen i Berlin i 2014
Personlig information
Fulde navnLars von Trier
Født30. april 1956 (68 år)
Lundtofte, Danmark
NationalitetDanmark Dansk
BopælKongens Lyngby[1]
ReligionAteisme[2]
ForældreInger Høst
Fritz Michael Hartmann
ÆgtefælleCæcilia Holbek (1987-1995)
Bente Frøge (1997-2015)
Børn4
Uddannelses­stedDen Danske Filmskole
BeskæftigelseFilminstruktør, manuskriptforfatter
Aktive år1967–nu
Kendte instruktionerRiget, Breaking the Waves, Dancer in the Dark
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Dannebrog 1997
Cannes filmfestival
Teknisk pris (1985) for Forbrydelsens element
Teknisk pris, Jury-prisen og Bedste kunstneriske bidrag (1991) for Europa
Juryens store pris (1996) for Breaking the Waves
Den Gyldne Palme (2000) for Dancer in the Dark

Begyndende som barneskuespiller i tv-serien Hemmelig sommer (1969), spænder von Triers karriere over fem årtier.[4][5] Anset som en af de største personligheder indenfor den europæiske filmindustri, er han og hans værker blevet omtalt som ambitiøse og provokative, såvel som teknisk innovative.[6][7] Hans film viser konfronterende undersøgelser af eksistentielle, sociale,[8][9] psychoseksuelle og politiske [4][10] problemstillinger, og omhandler temaer,[10] barmhjertighed,[11] selvopofrelse, og mentalt helbred.[12] Han har ofte indgået samarbejde med skuespillere som Jens Albinus, Jean-Marc Barr, Udo Kier og Stellan Skarsgård.

Von Trier udarbejdede avant-garde-filmbevægelsen Dogme 95 sammen med instruktør Thomas Vinterberg og grundlagde sammen med Peter Aalbæk det danske filmselskab Zentropa,[13][14] hvis film har solgt mere end 350 millioner biografbilletter og modtaget otte Oscar-nomineringer.

Von Trier har igennem sin karriere været emne for meget kritik og flere kontroverser. Cannes Film Festival, som flere gange har tildelt hans film priser, erklærede ham i 2011 persona non grata efter han lavede en nazi-joke under et interview. Dyremishandling under optagelserne til Manderlay, grafisk vold og usimuleret sex i nogle af hans film har været kritikpunkter, og han er anklaget for upassende og nedværdigende opførsel under optagelser, herunder mod sangeren Björk.[15][16][17]

Von Trier har været åben omkring sit mentale helbred, herunder lidende af gentagende perioder med depression, tvangstanker og angst.[18][19] I 2014 fortalte han offentligt, at flere af hans film er skrevet og lavet under indflydelse af ulovlige stoffer. Han fortalte også om sit årelange alkoholmisbrug.[20]

I 2022 offentliggjorde von Trier at han var blevet diagnosticeret med Parkinsons sygdom.[21]

Opvækst og uddannelse

redigér

Født Lars Trier den 30. april 1956 i Kongens Lyngby, København, til forældre Inger Høst og Ulf Trier. Ved sin mors dødsleje i 1989 afslørede hun for von Trier at hans biologiske far faktisk var Fritz Michael Hartmann, Ingers tidligere chef ved Socialministeriet og modstandskæmper under 2. verdenskrig.[22][23][24] Von Triers morbror er filminstruktøren Børge Høst. Stedfaderen Ulf Trier var halvt jøde, og Inger Trier opdrog von Trier i den tro, at han havde jødiske rødder.[25] I 1969, som 12-årig, debuterede han som skuespiller med hovedrollen Thomas Windings ungdomsserie Hemmelig sommer.

Han studerede filmteori ved Københavns Universitet og filminstruktion ved Den Danske Filmskole fra 1979 til 1983.[26] Som 25-årig vandt han to gange filmprisen “Best School Film” ved Munich International Festival of Film Schools;[27] for Nocturne og Last Detail.[28] Samme år tilføjede han også adelsprædikatet "von" til sit navn, muligvis som en satirisk ode til de selvbetitlede instruktører Erich von Stroheim og Josef von Sternberg.[29] Samme år havde hans dimissionsfilm Befrielsesbilleder filmpremiere.[30][31]

Karriere

redigér
 
Lars von Trier ved Filmfestivalen i Cannes i 2011.

1984–1994: Karrierestart og Europa-trilogien

redigér

I 1984 fik von Trier sit gennembrud med sin spillefilmsdebut Forbrydelsens element, som modtog tolv priser ved syv forskellige internationale festivaler[32] inklusiv Den Tekniske Pris ved Cannes Filmfestival, og en nominering til Den Gyldne Palme.[33] Filmens langsomme og ikke-linære tempo,[34] dets innovative og plot i flere lag og mareridsagtige visuelle effekter[32][ikke i angivne kilde] blev brugt til at fortælle om traumatiske historiske begivenheder igennem Europas historie.[35]

Von Triers efterfølgende metafilm Epidemic (1987) blev også fremvist under Cannes som en del af Un Certain Regard-kategorien, og indeholder to narrativer, som til slut flettes ind i hinanden; fortællingen om to filmskabere (spillet af von Trier og manuskriptforfatter Niels Vørse), som er midt i at udvikle et nyt projekt, og en dyster science fiction historie om en futurisk pest - selv samme film som von Trier og Vørsel er ved at producere.[kilde mangler] Han instruerede efterfølgende Medea (1988) til tv, som var baseret på Carl Th. Dreyers ikke-realiserede manuskript,[36] hvor medvirkende Udo Kier, som vandt Jean d'Arcy prize i Frankrig.[kilde mangler]

Von Trier har omtalt sine film, som inddelt i tematiske og stilistiske trilogier. Dette mønster begyndte med Forbrydelsens element (1984), den første i Europa-trilogien, som omhandler traumatiske perioder i Europa i fortiden og nutiden. Den inkluderer også Epidemic. Han fuldførte trilogien i 1991 med Europa (udgivet som Zentropa i USA), som vandt Juryens Pris ved Cannes Film Festival i 1991,[37] og modtog priser ved flere større festivaler. I 1990 instruerede han også musikvideoen til sangen "Bakerman" af Laid Back.[38] Videoen blev brugt igen i 2006, hvor den engelske dj og kunstner Shaun Baker lavede en genindspilning af sangen.[kilde mangler]

Med ønske om mere finansiel selvstændighed og kreativ kontrol over deres projekter, grundlagde von Trier og producer Peter Aalbæk Jensen i 1992 filmproduktionsselskabet Zentropa Entertainment, som pr. 2006 havde solgt mere end 350 millioner billetter og været nomineret til Academy Awards. Navngivet efter et fiktivt jernbaneselskab i Europa,[26] på tidspunktet deres seneste film, har Zentropa produceret flere film end blot Triers egne, såvel som adskillige tv-serier.[kilde mangler] Selskabet har også produceret hardcore sexfilm: Constance (1998), Pink Prison (1999), HotMen CoolBoyz (2000), og All About Anna (2005).[kilde mangler] For at tjene penge til hans nyligt grundlagt selskab, lavede Riget (1994) og Riget II (1997), to miniserier, som blev filmet på Rigshospitalet, sommetider kaldet ‘Riget’.[kilde mangler] Serien skulle dengang have haft en tredje sæson, men projektet blev aflyst, da to af seriens største hovedrolleindehavere, Ernst-Hugo Järegård, som spillede Dr. Helmer, og Kirsten Rolffes, som spillede Fru Drusse, døde i henholdsvis 1998 og 2000.[kilde mangler]

1995–2000: Dogme 95, og Guldhjerte-trilogien

redigér

I 1995 udfærdigede og grundlagde von Trier sammen med Thomas Vinterberg det kunstneriske koncept Dogme95; et manifest og regelsæt, hvis mål var at skulle forenkle filmproduktion og derved skabe en klarere kommunikation med modtageren. Konceptet satte en bølge i gang i den danske og udenlandske filmverden, og der blev i det efterfølgende årti produceret en lang række danske og udenlandske film, som fulgte dogme-regelsættet.[39][40][41] Søren Kragh-Jacobsen og Kristian Levring tilsluttede sig konceptet kort efter tilblivelsen og sammen med Vinterberg og Trier blev de fire mænd omtalt som "Dogme-brødrene".[42]I 2008 modtog Dogme-brødrene en European Film Awards-pris for "European Achievement in World Cinema".[43]

I 1996 opførte von Trier, på opfordring af Kunstforeningen, en hidtil uset form for teateroplevelse i København med forestillingen Psykomobile #1: Verdensuret.[44] Værket, en maraton-performance, havde 53 medvirkende skuespillere, som igennem den to måneder lange teaterudstilling, skulle improvisere sig frem med afsæt i spinkle personkarakteristikker og handlingsanvisninger udstukket af Trier og Niels Vørsel.[44] Forestillingen foregik i en kulisse bestående af 19 forskellige rum, som publikum kunne bevæge sig rundt i og enten følge efter karaktererne eller blive i samme rum og se en scene udfolde sig. En myretue i New Mexico, hvor et live videosignal blev transmitteret fra, styrede, hvornår der skulle ske sceneskift ved at omdanne myrernes færden til signaler på farvede lamper i kulisserne.[44] En dokumentar omhandlende tilblivelsen og udførslen af projektet blev instrueret af Jesper Jargil, og udgivet i 2000 med titlen De Udstillede.[45]

På nytårsaften mellem 1999 og 2000 indgik von Trier i et filmeksperiment sammen med sine dogme-brødre, Vinterberg, Kragh-Jacobsen og Levring, hvor hver instruktør skulle optage en 70 min. lang film med hver sin hovedperson og hver sit filmhold på samme tid.[46] De i alt fem kameraer optog uafbrudt fra kl. 23:30 den 31. december 1999 frem til 00:40 den 1. januar 2000, mens de fire instruktører fra et kontroltårn styrede deres filmhold igennem menneskemængden i Københavns gader, hvor de havde frihed til at improvisere eller ændre på historien, som natten skred frem.[46] Om aftenen nytårsdag 2000 kunne de danske husstande se resultatet af de fire instruktørers optagelser på henholdsvis DR1, TV 2, TV3 og TV Danmark1. På DR2 og på TV Danmark1’s kanal kunne man følge slagets gang fra instruktørernes kontrolrum (via det femte kamera), og på TV3 kunne man se alle fire skuespillere i ét samlet billedsignal. I 2001 klippede Valdís Óskarsdóttir en 66 minutters version sammen af de fire instruktørers historier, og resultatet kom ligesom projektet til at hedde filmen D-Dag.[46]

Von Triers Guldhjerte-trilogi består af Breaking the Waves (1996), Idioterne (1998) og Dancer in the Dark (2000) og navnet på trilogien kom fra en billedbog, von Trier var optaget af som barn.[47][48] Alle filmene i triologien omhandler naive heltinder, som bibeholder deres "gyldne hjerter" til trods for tragedierne de har været igennem.

Breaking the Waves vandt Grand Prix-prisen ved Filmfestivalen i Cannes i 1996 og hovedrolleindehaver Emily Watson blev nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.[49] Idioterne blev nomineret til Den Gyldne Palme ved Filmfestivalen i Cannes i 1998.[50] I 2000 premierede von Trier med Dancer in the Dark, en musicalfilm med den islandske musiker, Björk i hovedrollen. Filmen blev modtaget med stor positiv kritik og vandt Den Gyldne Palme ved Cannes Filmfestival.[51] Sangen "I've Seen It All" (skrevet i samarbejde med von Trier) blev nomineret til en Oscar for Oscar for bedste originale sang.[52]

2003–2008: Land of Opportunities-trilogien og øvrige værker

redigér
 
Lars von Trier fotograferet af Oliver Mark, København 2003

De fem benspænd (2003), lavet af von Trier og Jørgen Leth, er en dokumentar, som er sammensat af forskellige længder af eksperimentalfilm. Filmens præmis kom af at von Trier udfordrede Leth, hans ven og mentor, til at genindspille sin eksperimentelle kortfilm fra 1967; Det perfekte menneske, fem gange, hver gang med et forskelligt regelsæt.[53]

Hans næste planlagte trilogi, Land of Opportunities, består af Dogville (2003), Manderlay (2005) og den ikke-producerede Washington og foregår i USA under 1930'ernes krise, hvor emner som intolerance, frihed og slaveri fyldte i det amerikanske samfund.[54][55] De to første film blev begge optaget med samme specifikke og ekstremt stiliserede tilgang, hvor skuespillerne optrådte på et tomt scenegulv uden nogen form for kulisser kun med tegnet kalkstreger på gulvet, som skulle symbolisere vægge - en stil inspireret af 1970'ernes tv-teatre. I Dogville spillede Nicole Kidman rollen som Grace Margaret Mulligan, en rolle som Bryce Dallas Howard overtog i Manderlay.[kilde mangler] Med i begge film medvirkede store casts, som inkluderede Harriet Andersson, Lauren Bacall, James Caan, Danny Glover og Willem Dafoe.

I 2006 instruerede von Trier den danske dogme-komedie, Direktøren for det hele, som blev filmet ved en eksperimentel proces, som von Trier navngav Automavision, hvor instruktøren efter opsætningen af et stationært filmkamera, lader en computer bestemme, hvornår der skal tiltes, pannes eller zoomes.[kilde mangler] Hans efterfølgende projekt var den selvbiografiske film, De unge år: Erik Nietzsche sagaen del 1 i 2007, som von Trier skrev og Jacob Thuesen instruerede. Filmen, som omhandler von Triers år som studerende ved Den Danske Filmskole[56] havde medvirkende som Jonatan Spang som von Triers alter ego, kaldet "Erik Nietzsche", med fortællerstemme af von Trier selv, og med alle hovedkarakterer værende baseret på virkelige personer fra den danske film industri.[56] Nogle af de portrætterede personer er filmen inkluderer Jens Albinus som filminstruktør Nils Malmros, Dejan Čukić som manuskriptforfatter Mogens Rukov og Søren Pilmark.[56] Filmen blev nomineret til Nordisk Råds Filmpris i 2008, dog uden at vinde.[57]

2009–2014: Depressions-trilogien

redigér

Depressions-triologien består af Antichrist (2009), Melancholia (2011) og Nymphomaniac (2013). I alle de tre film medvirker Charlotte Gainsbourg, og filmene omhandler karakterer, som kæmper med depression eller sorg på forskellige måder. Trilogien skulle angiveligt repræsentere de depressioner Trier selv har gennemgået.[58]

Antichrist følger "et sørgende par, der tager til deres hytte i skoven, hvor de håber deres tur til Edens Have kan hele deres knuste hjerter og problemfyldte ægteskab; men naturen går sin gang og ting går fra at være dårlige til værre".[59] Filmens to hovedpersoner spilles af Willem Dafoe og Gainsbourg. Filmen havde premiere under konkurrencen ved Cannes Film Festival i 2009, hvor festivalens dommerpanel hædrede filmen ved at tildele prisen for “Best Actress” til Gainsbourg.[60] Filmen blev udvalgt som "Nordens bedste film" i 2009, hvor den vandt Nordisk Råds Filmpris.[61] Trier delte de medfølgende 350.000 kr. med sin producer hos Zentropa, Meta Foldager.[62]

Melancholia, med premiere i 2011, er et apokalyptisk drama omhandlende to depressive søstre, spillet af Kirsten Dunst og Gainsbourg, hvor den førstnævnte bliver gift lige før en vildfaren planet kolliderer med Jorden.[63] Filmen deltog i konkurrencen ved de 64. Cannes Film Festival i 2011, hvor Dunst vandt prisen for “Best Actress”.[64]

Kort efter færdiggørelsen af Melancholia begyndte von Trier produktionen af Nymphomaniac, som følger en kvindes seksuelle åbenbaring, spillet af Gainsbourg.[65] I begyndelsen af december 2013, blev en fire timer lang version vist for pressen under en lukket fremvisning. Øvrige medvirkende i filmen inkluderer Stellan Skarsgård (i sin sjette film med von Trier), Shia LaBeouf, Willem Dafoe, Jamie Bell, Christian Slater, og Uma Thurman. Som respons til påstande om at von Trier egentlig bare havde lavet en "pornofilm", udtalte Skarsgård "... hvis du ser den her film, så vil du opdage at det faktisk bare er en dårlig pornofilm, selv hvis du spoler hurtigt frem. Og efter en rum tid, vil du også opdage at du ikke engang reagerer på de eksplicitte scener. De bliver lige så naturlige som at se nogen spise en skål morgenmad."[kilde mangler] Ved filmens officielle premiere i Storbritannien blev filmen opdelt og vist i to dele.[kilde mangler]

I interviews forud for filmens premiere afslørede Gainsbourg og medskuespiller Stacy Martin at protestiske vaginaer, body doubles og specialeffects blev brugt i produktionen af filmen. Martin udtalte også at filmens karakterer var inspireret af instruktøren ham selv, og fortalte at det havde været en "ære" at medvirke i filmen, som hun havde nydt at lave.[66] Filmen blev også udgivet i to dele ved den australske premiere den 20. marts 2014. I februar 2014 blev en ucensoreret version af Volume I vist ved Filmfestivalen i Berlin, uden nogen videre annoncering af, hvornår eller hvor den fulde fem-en-halv-time lange Nymphomaniac ville få premiere for offentligheden.[67] Den fulde version havde premiere ved Filmfestivalen i Venedig i 2014 og blev kort efter vist i et begrænset antal biografer verdenen over.[kilde mangler]

2015–2018: The House That Jack Built og tilbagevenden til Cannes

redigér

I 2015 begyndte von Trier at arbejde på sin nye film, The House That Jack Built, som oprindeligt var planlagt som en tv-serie i otte afsnit. Historien omhandler en seriemorder, og ses fra morderens perspektiv. Medvirkende var Matt Dillon i titelrollen, over for Bruno Ganz, Riley Keough og Sofie Gråbøl.[68][69] Optagelserne blev indledt i marts 2017 i Sverige, før de fortsatte i København i maj.[70]

I februar 2017 forklarede von Trier at filmen "hylder idéen om at livet er ondt og sjælløst, hvilket kun tydeliggøres ved den nye opstigelse af Homo trumpus – rottekongen".[70] Filmen havde premiere ved Filmfestivalen i Cannes i maj 2018.[71] Til trods for at flere end hundrede publikummer forlod salen under visningen, modtog filmen alligevel en 10 minutter lang stående applaus.[72][73]

2019–present: Riget-trilogien

redigér

Efter premieren på The House That Jack Built planlagde von Trier at lave Études, en antologi-film bestående af ti sort-hvid segmenter, hver ti minutter lange, efter inspiration fra musicals; projektet blev dog aldrig færdiggjort.[74] I december 2020 blev det annonceret at han ville lave en tredje og afsluttende sæson af sin tv-serie Riget (1994 og 1997) med titlen Riget Exodus, med Søren Pilmark og Ghita Nørby i tilbagevendende roller, samt et nyt cast med bl.a. Mikael Persbrandt og Nikolaj Lie Kaas. Serien blev optaget i 2021 og de fem afsnit havde premiere i november 2022. [75][76] Miniserien havde premiere udenfor konkurrencen ved den 79. Filmfestival i Venedig, hvor den blev vist som en fem-en-halv-time lang spillefilm. Den modtog blandede anmeldelser fra anmeldere.[77]

I 2024 annoncerede von Trier, at han var i gang med udarbejdelsen af en ny film med titlen After med støtte fra Det Danske Filminstitut. Optagelserne til filmen begyndte i slutningen af 2024 med Stellan Skarsgård i hovedrollen.[78]

Kontroverser

redigér

Udtalelser under Cannes-interview

redigér

I maj 2011 under en pressekonference i Cannes forud premieren på Melancholia, kom von Trier med opsigtsvækkende udtalelser omkring nazisme og Adolf Hitler,[79][80] hvilket skabte store kontroverser i medierne, og som førte til at festivalen erklærede von Trier for persona non grata, som den første person nogensinde.[81][82] Han blev herved bandlyst fra filmfestivalen i ét år,[83] mens Melancholia blev i årets konkurrence.[84] Kort før pressekonferencens afslutning blev von Trier spurgt ind til sine tyske rødder og sin interesse for nazistisk æstetik, eftersom han selv beskrev filmens genre som "Tysk romantik".[85][86] Han jokede og udtalte at han "ikke længere var jøde" (efter at være blevet fortalt sandheden om sin biologiske far), at han nu "forstår" og "sympatiserer" med Hitler, at han ikke er imod jøder, bortsat fra Israel, som er "a pain in the ass" og han spøgte med, at han var nazist.[86] Von Trier blev udnævnt til at være antisemitist på grund af hans udtalelser.[87] Han frigav en formel undskyldning straks efter pressekonferencen[88] og undskyldte gentagende gange for sine jokes i alle interviews i de følgende uger efter optrinnet,[89][90][91], hvor han påstod at han ikke havde været ædru,[92], og udtalte at han ikke behøvede at forklare, at han ikke var nazist.[93][94] I 2019 udtalte von Trier dog at pressekonferencen med de omdiskuterede udtalelser var "den eneste pressekonference jeg nogensinde har afholdt, ædru."[95] Kort efter optrinnet udtalte von Trier sig til pressen, hvor han undskyldte og forklarede "Holocaust er den værste forbrydelse, der nogensinde er sket. Jeg har intet imod jøder. Jeg har et jødisk navn, og alle mine børn har jødiske navne", og tilføjede, at hans særprægede danske humor var blevet misforstået af det internationale pressekorps: "Det var virkelig dumt gjort, og det skete i det helt forkerte forum. På pressemødet med de danske journalister var der ingen problemer, men jeg tror ikke, de internationale journalister forstår min danske humor".[96]

De medvirkende skuespillere i Melancholia, som var til stede under optrinnet – Dunst, Gainsbourg, Skarsgård – forsvarede instruktøren ved at påpege hans velkendte provokerende humor,[97][98] og hans depression.[99] Von Trier afslog efterfølgende at deltage i en lukket pressevisning af hans kommende film Nymphomaniac. Som forsvar til Triers udtalelser, udtalte Skarsgård ved visningen: "Alle ved at han ikke er nazist, og det var vanærende den måde pressen omtalte ham på og påstod han var."[100] Cannes Filmfestivals direktør udtalte senere at hele kontroversen var lige så "unfair" og "tåbelig" som von Triers dårlige joke, og erklærede at hans film var velkomne ved festivalen og at von Trier blev set som "ven" af festivalen.[83]

Sex og vold i film

redigér

Flere af von Triers film, heriblandt Idioterne (1998), Antichrist (2009), Nymphomaniac (2013) og The House That Jack Built (2018), indeholder eksplicitte scener, som har skabt kontroverser;[101] den førstnævnte modtog stor kritik efter dens premiere, da en filmanmelder blev smidt ud under visningen i Cannes grundet tilråb, og filmen blev kraftigt censoreret til de efterfølgende visninger.[102] Under Cannes Filmfestival i 2018 forlod omkring 100 publikummer salen under premieren på The House That Jack Built.[72]

Dyremishandling under optagelser

redigér

Et æsel blev slagtet grundet filmdramatiske årsager under produktionen af Manderlay - en episode som fik flere skuespillere, heriblandt John C. Reilly, til at forlade filmprojektet i protest over dyremishandling.[103] Scenen blev fjernet fra filmen inden dens premiere.[104]

Til trods for at filmen The House that Jack Built blev rost af dyrerettighedsorganisationen PETA for dens brug af realistiske effekter, blev en scene, hvor hovedpersonen skamferer og mishandler en ælling, kritiseret af flere publikummer.[105]

Privat

redigér
 
Fritz Michael Hartmann (Skabelon:C.)

Familie

redigér

I 1989 afslørede von Triers mor på sit dødsleje at hans biologiske far ikke var Ulf Trier, som von Trier troede, men i stedet hendes tidligere chef, Fritz Michael Hartmann (1909–2000),[106] som stammede fra en lang linje af danske klassiske musikere. Hartmanns bedstefar var Emil Hartmann og hans oldefar J. P. E. Hartmann. Hans onkler var bl.a. Niels Gade og Johan Ernst Hartmann, og Niels Viggo Bentzon var hans fætter. Inger Trier havde udtalt at hun havde videregivet sin søn “kunstneriske gener”.[107] Von Trier havde, med sin fjerne tyske afstamning fra Hartmann-familien, spøgt med at selvom han så sig selv havende en jødisk baggrund, så “var han nok tættere på at være nazist”.[108]

Under den tyske besættelse af Danmark, var Hartmann faktisk en del af den danske modstandsbevægelse, hvor han i al hemmelighed kæmpede mod pro-Tyskland og pro-nazistiske kollegaer i sit offentlige embede.[109] Et andet medlem af denne modstandsgruppe var Hartmanns kollega Viggo Kampmann, som senere blev Danmarks statsminister.[110] Efter at have mødt sin far fire gange, ønskede Hartmann ikke længere at have kontakt til von Trier.[111]

Forhold

redigér

Von Trier var gift med Cæcilia Holbek, skuespiller, fra 1987 til 1995.[112] Parret har sammen to døtre; Agnes og Selma Sunniva.[112] Parret blev skilt kort efter fødslen af deres yngste datter.[113]

Von Trier blev gift med Bente Frøge i 1995.[114] De mødte hinanden i 1994, da Frøge var klasselærer for von Triers datter.[114][115] De har sammen tvillingesønner; Benjamin og Ludvig (f.1997). I september 2015 annoncerede parret, at de skulle skilles efter 20 års ægteskab.[116] Skilsmissen kom efter at von Trier havde indrømmet, at han havde haft en affære med Jenle Hallund, manuskriptkonsulent og forfatter, siden 2010.[117] Hallund udgav i september 2015 sin selvbiografiske roman, Mænd bærer min kiste, hvor Hallund beskrev et forhold til "Geniet", som angiveligt var von Trier.[118][117]

Von Trier tog først afstand fra Hallunds bog, og hævdede at den lå til grund for hans skilsmisse,[118][119] men offentliggjorde i april 2016 at han og Hallund var i forhold med hinanden.[120] Hallund og von Trier var sammen frem til januar 2019, hvor Hallund bekræftede deres brud.[113]

I september 2019 offentliggjorde von Trier at han var i forhold med en kvinde, Rebecca.[113][121]

Helbred

redigér

Mentale helbred

redigér

Von Trier lider af flere fobier, inklusiv en ekstrem frygt for at flyve. Denne frygt har tidligere ført til komplikationer for von Trier og hans hold, da optagelser har været begrænset til at kun at kunne foregå i enten Danmark eller Sverige.[122]

Von Trier har flere gange udtalt at han lider af tilbagevendende depressioner, som gør ham ude af stand til at arbejde og opfylde sociale forpligtelser.[123] Han har gennem hele sit liv lidt af voldsom angst og OCD –  tvangstanker og tvangshandlinger.[124]

Parkinsons

redigér

Den 8. august 2022 blev det annonceret at von Trier var blevet diagnosticeret med Parkinsons sygdom.[125][126] Ifølge Variety planlagde von Trier at tage et pause fra filminstruktion for at vænne sig til sit nye liv med sygdommen, hvortil han udtalte: "Jeg vil holde en lille pause og finde ud af hvad der skal ske, men jeg håber virkelig at min tilstand bliver bedre. Det er sygdom du ikke kan fjerne; du kan dog arbejde med symptomerne.”[127] Den 12. februar 2025 blev det oplyst af Zentropas producer, Louise Vesth, at von Trier var flyttet ind på et plejecenter i Bredebro ved Kongens Lyngby.[128][129][130]

Filmografi

redigér
 
Jørgen Leth barberer sig, animation. Fra De fem benspænd.

Film

redigér
År Titel Trilogi Udgivelsesdato RT MC
1984 Forbrydelsens element Europa 14. maj 77% (14 anmeldelser) 66% (6 anmeldelser)
1987 Epidemic 11. September 33% (6 anmeldelser) 66% (4 anmeldelser)
1991 Europa 12. maj 80% (15 anmeldelser) 69% (15 anmeldelser)
1994 Riget Riget 24. november – 15. december 84% (19 anmeldelser) 77% (9 anmeldelser)
1996 Breaking the Waves Guldhjertet 18. maj 85% (59 anmeldelser) 76% (28 anmeldelser)
1997 Riget II Riget 10. oktober – 31. oktober 84% (19 anmeldelser) 77% (9 anmeldelser)
1998 Idioterne Guldhjertet 20. maj 71% (31 anmeldelser) 47% (15 anmeldelser)
2000 Dancer in the Dark 17 May 70% (122 anmeldelser) 63% (31 anmeldelser)
2003 Dogville USA - Land of Opportunities 19. maj 70% (168 anmeldelser) 61% (30 anmeldelser)
2003 De fem benspænd 11. september 89% (62 anmeldelser) 79% (22 anmeldelser)
2005 Manderlay USA - Land of Opportunities 16. maj 50% (103 anmeldelser) 46% (29 anmeldelser)
2006 Direktøren for det hele 21. september 75% (67 anmeldelser) 71% (17 anmeldelser)
2009 Antichrist Depression 20. maj 54% (179 anmeldelser) 49% (34 anmeldelser)
2011 Melancholia 18. maj 80% (207 anmeldelser) 81% (40 anmeldelser)
2013 Nymphomaniac 25. december 76% (I; 204 anmeldelser) og 59% (II; 128 anmeldelser) 64% (I; 41 anmeldelser) og 60% (II; 34 anmeldelser)
2018 The House That Jack Built 14. maj 60% (138 anmeldelser) 42% (29 anmeldelser)
2022 Riget Exodus Riget 9. oktober – 30. oktober 84% (19 anmeldelser) 77% (9 anmeldelser)

Gentagende samarbejder

redigér

Von Trier arbejder ofte flere gange med skuespillere og produktionsfolk. Manon Rasmussen var den første kostumedesigner til at samarbejde med von Trier igennem alle hans projekter (med undtagelse af Medea og Idioterne) siden Forbrydelsens element (1984). Hans første, men bevidste skuespillersamarbejde var til Forbrydelsens element, hvor Leif Magnusson (sv) først optrådte som hotelgæst, og efterfølgende havde to mindre roller i de to følgende film i Europa-trilogien inden han gik på pension i starten af 1990’erne. Von Triers primære produktionshold og hold af producerer har været det samme siden Europa.[131] Flere af von Triers tilbagevendende skuespillere har udtrykt deres hengivenhed til ham.[98][132][133][134][135][99] De europæiske skuespillere Jean-Marc Barr, Udo Kier, og Stellan Skarsgård har alle optrådt i flere af von Triers film. Bortset fra Medea, Riget, hans ikke-færdiggjorte "USA-trilogi" og The House that Jack Built; er britisk-franske skuespiller Charlotte Gainsbourg og svenske skuespiller Leif Magnusson de eneste to skuespillere (udover on Trier selv), der har optrådt i alle dele af to af hans trilogier, hvor Gainsbourg havde hovedroller i hele Depressions-trilogien, mens Magnusson havde mindre roller i hele Europa-trilogien.

Bemærkning: Denne oversigt lister kun skuespillere (i alfabetisk orden), som har samarbejdet med von Trier i tre eller flere produktioner.

Actor Forbrydelsens element Epidemic Medea Europa Riget Breaking the Waves Idioterne Dancer in the Dark Dogville Manderlay Direktøren for det hele Antichrist Dimension (ikke fuldført)[1] Melancholia Nymphomaniac The House That Jack Built[136]
Jens Albinus Ja Ja Ja Ja Ja
Jean-Marc Barr Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja ubrugt materiale; ukrediteret
Willem Dafoe Ja Ja Ja Ja ubrugt materiale; ukrediteret
Jeremy Davies Ja Ja Ja
Charlotte Gainsbourg Ja Ja Ja ubrugt materiale; ukrediteret
Vera Gebuhr Ja Ja Ja
Siobhan Fallon Hogan Ja Ja Ja
Anders Hove Ja Ja Ja Ja
John Hurt Ja Ja Ja
Željko Ivanek Ja Ja Ja
Ernst-Hugo Järegård Ja Ja Ja
Henning Jensen Ja Ja Ja
Udo Kier Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja ubrugt materiale; ukrediteret
Leif Magnusson Ja Ja Ja
Baard Owe Ja Ja Ja Ja
Stellan Skarsgård Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Priser og hæder

redigér

Von Triers projekter og film har modtaget over 100 priser og 200 nomineringer ved filmfestivaler og prisuddelinger verdenen over,[137] heriblandt priser som Palme d'Or (for Dancer in the Dark), Grand Prix (for Breaking the Waves), Juryens Pris (for Europa) og den Tekniske Pris (for Forbrydelsens element og Europa) ved Cannes Film Festival. Von Trier har også modtaget både Golden Globe Award- og Academy Award-nomineringer for den sidstnævnte.

År Film Cannes Film Festival Bodilprisen Robert-prisen European Film Awards
Nom. Vundne Nom. Vundne Nom. Vundne Nom. Vundne
1984 Forbrydelsens element 2 1 1 1 7 7
1991 Europa 4 3 1 1 7 7 2
1994-2022 Riget 7 7 11 6 1
1996 Breaking the Waves 2 1 3 3 9 9 3 3
1998 Idioterne 1 4 3 1 1 1
2000 Dancer in the Dark 2 2 2 1 11 5 4 4
2003 Dogville 1 3 1 8 2 4 1
2003 De fem benspænd 1
2005 Manderlay 1 1 9 3
2009 Antichrist 2 1 5 5 12 7 3 1
2011 Melancholia 2 1 7 2 13 10 8 3
2013 Nymphomaniac 6 1 16 8 4
2018 The House that Jack Built 2 1 11 2
I alt 17 9 42 26 110 64 34 12

Priser

redigér

Lars von Trier og hans værker har modtaget en lang række priser, heriblandt:[140]


Noter

redigér
  1. ^ Line Frandsen (13. april 2016). "Medie: Lars von Trier er flyttet sammen med elskerinden". Se og Hør.
  2. ^ Grith Larsen (9. oktober 2022). "Lars von Trier: Livet er en sadistisk opfindelse". Avisen.dk.
  3. ^ Lars von Trier, Kristeligt Dagblad, hentet 7. februar 2023.
  4. ^ a b "Kinema:A Journal for Film and Audiovisual Media". kinema.uwaterloo.ca. Arkiveret fra originalen 27. august 2016. Hentet 27. juli 2016.
  5. ^ "A joke or the most brilliant film-maker in Europe?". The Guardian. 22. januar 1999. Arkiveret fra originalen 21. september 2016. Hentet 27. juli 2016.
  6. ^ Simons, Jan (1. januar 2007). Playing the Waves: Lars Von Trier's Game Cinema. Amsterdam University Press. ISBN 9789053569917.
  7. ^ "Carl Th. Dreyer – From Dreyer to von Trier". Arkiveret fra originalen 29. juni 2017. Hentet 27. juli 2016.
  8. ^ Badley, Linda. "UI Press | Linda Badley | Lars von Trier". www.press.uillinois.edu. Arkiveret fra originalen 16. august 2016. Hentet 27. juli 2016.
  9. ^ "Politics and Open-ended Dialectics in Lars von Trier's Dogville: a Post-Brechtian Critique, in New Review of Film and Television Studies 11:3 (2013), pp.334–353". Arkiveret fra originalen 13. september 2022. Hentet 27. juli 2016.
  10. ^ a b "Scandinavian Canadian Studies: Behind Idealism: The Discrepancy between Philosophy and Reality in The Cinema of Lars von Trier". scancan.net. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2014. Hentet 27. juli 2016.
  11. ^ Behrend, Wendy Shanel (2014). The Birth of Tragedy in Lars von Trier's 'Melancholia' (Honors thesis). Portland State University. doi:10.15760/honors.99. Arkiveret fra originalen 15. august 2016. Hentet 25. juli 2016.
  12. ^ Badley, Linda (1. januar 2010). Lars Von Trier. University of Illinois Press. ISBN 978-0-252-07790-6. Arkiveret fra originalen 2. maj 2019. Hentet 25. juli 2016.
  13. ^ Winfrey, Graham (24. maj 2016). "How Lars Von Trier's Zentropa Is Conquering Europe". Arkiveret fra originalen 16. august 2016. Hentet 24. juli 2016.
  14. ^ "HISTORIEN – Historien om Zentropa". zentropa.dk. Arkiveret fra originalen 20. november 2016. Hentet 28. juli 2016.
  15. ^ Dowell, Pat. "Lars Von Trier: A Problematic Sort Of Ladies' Man?". NPR.
  16. ^ Falbo, Benjamin (2021-07-08). "The Most Controversial Directors Of All Time". Looper (amerikansk engelsk). Hentet 2022-12-06.
  17. ^ "The Lars von Trier film he believes wasn't "hated enough"". faroutmagazine.co.uk (amerikansk engelsk). 2022-06-02. Hentet 2022-12-06.
  18. ^ Kim Kastrup, Marie Lade (20. maj 2009). "Så syg er Lars von Trier". Ekstra Bladet.
  19. ^ Jacob Wendt Jensen (26. juli 2018). "Bente Frøge blev skilt fra Lars von Trier efter utroskab: "Løgnen var for stor"". Femina.
  20. ^ Sophie Katrine Dürrfeld (30. april 2016). "Hitler, kokain og alt det andet: Her Lars von Triers vildeste skandaler". B.T.
  21. ^ Claus Christensen (8. august 2022). "Lars von Trier har Parkinsons sygdom". Filmmagasinet Ekko.
  22. ^ "Carl Th. Dreyer – From Dreyer to von Trier". Arkiveret fra originalen 29. juni 2017. Hentet 24. juli 2016.
  23. ^ Film #10 (PDF) Arkiveret 23. september 2015 hos Wayback Machine
  24. ^ Fritz Michael Hartmann i Modstandsdatabasen, Jesper Skov, "Viggo Kampmann under besættelsen", Siden Saxo, nr. 4, 2004, s. 39. Online (PDF) Arkiveret 10. august 2011 hos Wayback Machine
  25. ^ "Lars von Trier: Det hjemmelavede menneske", Politiken.dk, 17. maj 2009.
  26. ^ a b "The Tomb: Lars von Trier Interview". Time Out. Arkiveret fra originalen 20. september 2012. Hentet 15. juli 2010.
  27. ^ Lumholdt, Jan (2003). Lars von Trier: interviews. Univ. Press of Mississippi. s. 72. ISBN 978-1-57806-532-5. Arkiveret fra originalen 5. juni 2013. Hentet 11. oktober 2010. Nocturne var den mest vigtige af de to og den vandt også en pengepræmie ved filmfestivalen i München
  28. ^ Cowie, Peter (15. juni 1995). Variety International Film Guide 1996. Focal. s. 40. ISBN 978-0-240-80253-4. Arkiveret fra originalen 4. juni 2013. Hentet 11. oktober 2010. ...han vandt to på hinanden følgende priser ved European Film School competition i München med Nocturne og The Last Detail
  29. ^ Roman, Shari (15. september 2001). Digital Babylon: Hollywood, Indiewood & Dogme 95. IFILM. ISBN 978-1-58065-036-6. Arkiveret fra originalen 6. juni 2013. Hentet 11. oktober 2010.
  30. ^ "Befrielsesbilleder". Nationalfilmografien. Danish Film Institute. Arkiveret fra originalen 20. september 2012. Hentet 5. juli 2012.
  31. ^ Anne-Helene Merkelsen (30. april 2016). "Lars von Trier fylder 60: Her er 5 af hans vigtigste film". DR.
  32. ^ a b Trier, Lars von (14. maj 1984), The Element of Crime, arkiveret fra originalen 31. oktober 2016, hentet 25. juli 2016
  33. ^ Melanie Goodfellow, Andreas Wiseman (19. april 2013). "Lars von Trier welcome back at Cannes Film Festival". Screen Daily. Media Business Insight Limited. Arkiveret fra originalen 19. december 2013. Hentet 18. december 2013.
  34. ^ Koutsourakis, Angelos (24. oktober 2013). Politics as Form in Lars von Trier: A Post-Brechtian Reading. Bloomsbury Publishing USA. ISBN 978-1-62356-027-0.
  35. ^ "The Element of Crime". Arkiveret fra originalen 8. august 2016. Hentet 25. juli 2016.
  36. ^ MEDEA, Det Danske Filminstitut, hentet 7. februar 2023.
  37. ^ "Festival de Cannes: Europa". festival-cannes.com. Arkiveret fra originalen 20. september 2012. Hentet 9. august 2009.
  38. ^ Schepelern, Peter (2000). Lars von Triers film: tvang og befrielse. Rosinante. s. 313. ISBN 978-87-621-0164-7. Hentet 11. oktober 2010.
  39. ^ Hindse, Casper (10. marts 2015), Top 10: Danske dogmefilm, Filmmagasinet Ekko, hentet 7. maj 2021
  40. ^ Blå Bog om Lars von Trier, TV 2, 3. marts 2012.
  41. ^ Chaudhuri, Shohini (2005). Contemporary world cinema: Europe, the Middle East, East Asia and South Asia. Edinburgh University Press. s. 37. ISBN 978-0-7486-1799-9. Hentet 12. oktober 2010. The Dogme concept has, moreover, spilled across national borders and inspired filmmaking outside Denmark.
  42. ^ Pedersen, Erling (november 2002), Dogmefilm, faktalink.dk, hentet 5. maj 2021
  43. ^ "Archive - European Film Awards - EFA Night 2008". europeanfilmawards.eu. Hentet 2024-02-26.
  44. ^ a b c https://www.information.dk/2000/03/myrernes-liv
  45. ^ "The Exhibited". www.dfi.dk (engelsk). Hentet 2023-12-27.
  46. ^ a b c D-Dag, nimbusfilm.dk, hentet 7. maj 2021
  47. ^ Kim Skotte (20. november 2002). "I følelsernes sold". Filmmagasinet Ekko.
  48. ^ Unconventional Trilogies Arkiveret 1. november 2014 hos Wayback Machine, dated June 2013, at andsoitbeginsfilms.com
  49. ^ Riding, Alan (16. marts 1997). "On Cusp of Fame, But Not At Home". New York Times. s. 13, Section 2.
  50. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/von-trier-film-nomineret-til-de-gyldne-palmer
  51. ^ "Festival de Cannes: Dancer in the Dark". festival-cannes.com. Arkiveret fra originalen 20. september 2012. Hentet 11. oktober 2009.
  52. ^ https://abcnews.go.com/Entertainment/story?id=109459&page=1
  53. ^ Scott, A. O. (26. maj 2004). "The Five Obstructions (2003) | FILM REVIEW; A Cinematic Duel of Wits For Two Danish Directors". The New York Times. Arkiveret fra originalen 20. september 2012. Hentet 12. oktober 2010.
  54. ^ Newman, Nick (19. december 2023). ""I'm Made to Tell Stories": Anthony Dod Mantle on Lars von Trier, Danny Boyle, and a Cinematographer's Life". The Film Stage.
  55. ^ Katrine Hornstrup Yde (23. december 2019). "Derfor er 'Dogville' en af dette århundredes bedste film". Dagbladet Information.
  56. ^ a b c https://kulturkapellet.dk/filmanmeldelse.php?id=90
  57. ^ https://www.norden.org/da/filmpris
  58. ^ Knight, Chris (20. marts 2014). "Nyphomaniac, Volumes I and II, reviewed: Lars von Trier's sexually graphic pairing will titillate, but fails to satisfy". National Post. Arkiveret fra originalen 23. december 2014. Hentet 15. august 2014.
  59. ^ "Antichrist HD : Kyle Kallgren : Free Download, Borrow, and Streaming : Internet Archive". 15. februar 2018. Hentet 21. september 2018.
  60. ^ "Cannes jury gives its heart to works of graphic darkness". The Irish Times. 5. maj 2009. Arkiveret fra originalen 20. september 2012. Hentet 15. juli 2010.
  61. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/nordisk-r%C3%A5ds-filmpris-til-lars-von-trier
  62. ^ https://www.dr.dk/presse/antichrist-faar-nordisk-raads-filmpris
  63. ^ Brows Held High: Melancholia Part 2 (engelsk), 24. april 2016, hentet 2023-01-18
  64. ^ "Festival de Cannes: Official Selection". Cannes. Arkiveret fra originalen 20. september 2012. Hentet 14. april 2011.
  65. ^ Pham, Andrias (24. marts 2011). "Lars von Trier to Make 'The Nymphomaniac' Next?". Slashfilm. Arkiveret fra originalen 18. september 2012. Hentet 24. marts 2011.
  66. ^ Brooks, Xan; Barnes, Henry (20. februar 2014). "Nymphomaniac star Charlotte Gainsbourg: 'The sex wasn't hard. The masochistic scenes were embarrassing' – video interview" (Video upload). The Guardian. Arkiveret fra originalen 21. februar 2014. Hentet 21. februar 2014.
  67. ^ Foundas, Scott (9. februar 2014). "'Nymphomaniac Vol. 1' Review: Bigger, Longer and Uncut". Arkiveret fra originalen 26. september 2017. Hentet 9. maj 2017.
  68. ^ "Lars von Trier". www.facebook.com. Arkiveret fra originalen 4. januar 2021. Hentet 9. maj 2017.
  69. ^ Jensen, Jorn Rossing (17. april 2015). "Lars von Trier back at work on The House That Jack Built". Cineuropa. Arkiveret fra originalen 23. februar 2017. Hentet 23. januar 2016.
  70. ^ a b Shoard, Catherine (14. februar 2017). "Lars von Trier inspired by Donald Trump for new serial-killer film". The Guardian. Arkiveret fra originalen 8. marts 2017. Hentet 3. marts 2017.
  71. ^ Kermode, Mark; critic, Observer film (16. december 2018). "The House That Jack Built review – a killer with room for improvement". The Guardian. Arkiveret fra originalen 16. maj 2020. Hentet 16. marts 2020.
  72. ^ a b Marotta, Jenna (14. maj 2018). "The House That Jack Built First Reactions: von Trier Inspires Walkouts". Arkiveret fra originalen 10. april 2019. Hentet 20. januar 2019.
  73. ^ Shoard, Catherine (17. maj 2018). "Lars von Trier on Cannes walkouts: 'I'm not sure they hated my film enough'". TheGuardian.com. Arkiveret fra originalen 21. december 2018. Hentet 21. december 2018.
  74. ^ Sharf, Zack (2018-04-16). "Lars von Trier Plans to Direct 10 Short Films After 'House That Jack Built' Left Him With Terrible Anxiety". IndieWire (engelsk). Hentet 2022-11-06.
  75. ^ "'The Kingdom': Lars Von Trier Returns To His Cult '90s Series With Third Season". theplaylist.net. Arkiveret fra originalen 20. december 2020. Hentet 31. december 2020.
  76. ^ "Lars von Trier: The Burden From Donald Duck | Louisiana Channel". 24. december 2020. Arkiveret fra originalen 10. januar 2021. Hentet 31. december 2020 – via www.youtube.com.
  77. ^ Sondermann, Selina (5. september 2022). "Venice Film Festival 2022: The Kingdom: Exodus (Riget: Exodus) | Review". The Upcoming. Hentet 2022-10-06.
  78. ^ Scanu, John (2024-09-18). "Lars von Trier, the Danish director's next film will be titled "After"". L'Unione Sarda English (engelsk). Hentet 2025-01-16.
  79. ^ Higgins, Charlotte (18. maj 2011). "Lars Lars von Trier provokes Cannes with 'I'm a Nazi' comments". The Guardian. Arkiveret fra originalen 21. september 2016. Hentet 28. juli 2016.
  80. ^ gustavo ponciano (19. maj 2011), Lars von Trier – Conférence de presse – Melancholia, arkiveret fra originalen 2021-10-30, hentet 28. juli 2016
  81. ^ "Von Trier 'persona non grata' at Cannes after Nazi row". BBC News. Arkiveret fra originalen 15. september 2016. Hentet 28. juli 2016.
  82. ^ Ekstra Bladet – Trier: – Jeg er stolt over at være bortvist
  83. ^ a b "Lars von Trier's Sex Epic 'Nymphomaniac' Can't Compete at Cannes, Says Thierry Fremaux". The Hollywood Reporter. 22. november 2013. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2016. Hentet 28. juli 2016.
  84. ^ "Lars von Trier 'persona non grata' at Cannes after Hitler remarks". CBS News. 19. maj 2011. Arkiveret fra originalen 19. august 2016. Hentet 28. juli 2016.
  85. ^ Turner, Kyle (21. februar 2014). "The Romantic Cynicism of Lars von Trier". theretroset.com. The Retro Set. Arkiveret fra originalen 20. marts 2019. Hentet 20. marts 2019.
  86. ^ a b Hammid (18. maj 2011). "Lars von Trier – 'I understand Hitler...'". YouTube. Arkiveret fra originalen 2021-10-30. Hentet 28. juli 2016.
  87. ^ "Lars Von Trier at Cannes: Anti-Semitic spew or strange, stupid gaffe? UPDATED | Hollywood Jew". 18. maj 2011. Arkiveret fra originalen 27. august 2016. Hentet 28. juli 2016.
  88. ^ "Director apologises for Nazi, Hitler jokes in Cannes". Reuters. 18. maj 2011. Arkiveret fra originalen 8. december 2021. Hentet 8. december 2021 – via www.reuters.com.
  89. ^ RT (24. maj 2011), 'I'm not Nazi' – Lars von Trier in RT exclusive on Cannes Hitler remarks, arkiveret fra originalen 2021-10-30, hentet 28. juli 2016
  90. ^ TheCelebFactory (28. september 2011), Lars Von Trier interview on the Nazi comments he made at the Cannes Film Festival, arkiveret fra originalen 2021-10-30, hentet 28. juli 2016
  91. ^ celluloidVideo (20. maj 2011), LARS von TRIER comments on his Nazi statement in Cannes // 2011, arkiveret fra originalen 2021-10-30, hentet 28. juli 2016
  92. ^ Mathias B. (15. februar 2015), Lars Von Trier interview 2014 English Subtitles (1/2), arkiveret fra originalen 2021-10-30, hentet 28. juli 2016
  93. ^ Anne Thompson (25. maj 2011), Lars von Trier Part One, arkiveret fra originalen 2021-10-30, hentet 28. juli 2016
  94. ^ euronews (in English) (21. maj 2011), euronews cinema – Von Trier regrets 'idiotic' Hitler comments, arkiveret fra originalen 2021-10-30, hentet 28. juli 2016
  95. ^ "A filmmaker's flamelike glow," New York Times, 15 February 2019
  96. ^ Ekstra Bladet – Trier: – Jeg er stolt over at være bortvist
  97. ^ O'Hehir, Andrew (10. november 2011). "Interview: Charlotte Gainsbourg talks von Trier's 'Melancholia'". Salon. Arkiveret fra originalen 14. august 2016. Hentet 28. juli 2016.
  98. ^ a b "Stellan Skarsgård on his long, ongoing collaboration with Lars von Trier". The Dissolve. Arkiveret fra originalen 15. april 2016. Hentet 27. juli 2016.
  99. ^ a b Anne Thompson (16. november 2011), Kirsten Dunst 1, arkiveret fra originalen 2021-10-30, hentet 28. juli 2016
  100. ^ Brooks, Xan (5. december 2013). "Lars Von Trier's Nymphomaniac arouses debate as a 'really bad porn movie'". The Guardian. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2018. Hentet 15. december 2013.
  101. ^ Lazic, Manuela (2018-12-14). "The Hell That Lars von Trier Built". The Ringer (engelsk). Hentet 2023-02-03.
  102. ^ "'The Idiots': Lars Von Trier's Controversial Film Gets 25th Anniversary Theatrical Release". Collider (engelsk). 2023-05-12. Hentet 2023-06-03.
  103. ^ "Lars Von Trier's controversial career". BBC News (britisk engelsk). 2011-05-19. Hentet 2022-12-17.
  104. ^ "Cruelty to Animals in the Entertainment Business : Cruel Camera – Cruelty on Film : the fifth estate : CBC News". CBC News. Arkiveret fra originalen 25. marts 2010.
  105. ^ Sharf, Zack (2018-05-17). "PETA Defends Lars von Trier's 'The House That Jack Built' Against Backlash Over Graphic Animal Mutilation Scene". IndieWire (engelsk). Hentet 2022-12-05.
  106. ^ Philipps-Universität Marburg; Universität-Gesamthochschule-Siegen (2004). Medien Wissenschaft (tysk). Niemeyer. s. 112. Arkiveret fra originalen 4. juni 2013. Hentet 11. oktober 2010.
  107. ^ Grodal, Torben Kragh; Laursen, Iben Thorving (2005). Visual authorship: creativity and intentionality in media. Museum Tusculanum Press. s. 124. ISBN 978-87-635-0128-6. Arkiveret fra originalen 5. juni 2013. Hentet 11. oktober 2010.
  108. ^ Nicodemus, Katja (10. november 2005). "Lars von Trier, Katja Nicodemus: 'I am an American woman' (17/11/2005) – signandsight". Die Zeit. Arkiveret fra originalen 10. september 2012. Hentet 14. oktober 2010.
  109. ^ "Entry on Fritz Michael Hartmann in the Database of the Danish Resistance Movement". Arkiveret fra originalen 26. maj 2012.
  110. ^ Skov, Jesper (2004). "Viggo Kampmann under besættelsen" (PDF). Siden Saxo (4): 39. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. august 2011. Hentet 21. maj 2011.
  111. ^ "Stranger and fiction". The Sydney Morning Herald. 22. december 2003. Arkiveret fra originalen 12. september 2012.
  112. ^ a b https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/efter-ekskones-doed-nu-reagerer-von-trier/10035774
  113. ^ a b c https://www.alt.dk/kendte/63-arige-lars-von-trier-er-nyforelsket-her-er-hans-vilde-kaerlighedsliv/324980
  114. ^ a b https://underholdning.tv2.dk/kendte/2015-09-04-lars-von-trier-skal-skilles-efter-20-aar
  115. ^ https://www.seoghoer.dk/nyheder/lars-er-en-idiot-til-leve-livet
  116. ^ https://underholdning.tv2.dk/kendte/2015-09-04-lars-von-trier-skal-skilles-efter-20-aar
  117. ^ a b https://www.alt.dk/artikler/vi-har-nogle-drifter-der-ikke-kan-tojles-af-agteskabet/2905090
  118. ^ a b https://static1.squarespace.com/static/5c5b12f0797f7464e65e35ee/t/5c5b287b6e9a7f47329686c9/1549478062989/PsykologiNummer6%252c2018.pdf
  119. ^ https://www.bt.dk/kendte/nu-taler-lars-von-triers-elskerinde-saadan-beskriver-hun-affaeren
  120. ^ https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/trier-ja-vi-er-kaerester/6061752
  121. ^ https://www.seoghoer.dk/kendte/elskerinde-flytter-ind-hos-von-trier
  122. ^ Burke, Jason (13. maj 2007). "Guardian UK interview 2007". The Guardian. London, England. Arkiveret fra originalen 20. september 2012. Hentet 5. september 2010.
  123. ^ Goss, Brian Michael (2009). Global auteurs: politics in the films of Almodóvar, von Trier, and Winterbottom. Bern, Switzerland: Peter Lang. s. 118. ISBN 978-1-4331-0134-2. Arkiveret fra originalen 6. juni 2013. Hentet 11. oktober 2010.
  124. ^ https://ekstrabladet.dk/underholdning/filmogtv/film/article4273315.ece
  125. ^ https://nyheder.tv2.dk/samfund/2022-08-08-lars-von-trier-har-faaet-parkinsons-syge
  126. ^ Goodfellow, Melanie (8. august 2022). "Lars Von Trier Diagnosed With Parkinson's Disease, Work On 'The Kingdom Exodus' Continues". Deadline Hollywood. Arkiveret fra originalen 8. august 2022. Hentet 8. august 2022.
  127. ^ Ramachandran, Naman (1. september 2022). "Lars von Trier on Working With Parkinson's Disease: 'I Just Have to Get Used to That I Shake and Not Be Shameful in Front of People'". Variety. Hentet 2022-11-25.
  128. ^ https://ekstrabladet.dk/underholdning/dkkendte/lars-von-trier-tilknyttet-plejecenter/10526414
  129. ^ https://www.theguardian.com/film/2025/feb/12/lars-von-trier-admitted-to-a-care-centre-following-parkinsons-diagnosis
  130. ^ AFP (2025-02-12). "Lars von Trier admitted to a care centre following Parkinson's diagnosis". The Guardian (britisk engelsk). Hentet 2025-02-14.
  131. ^ "Lars von Trier". Internet Movie Database. Arkiveret fra originalen 26. juli 2016. Hentet 27. juli 2016.
  132. ^ "Kirsten Dunst on Lars von Trier & Feeling Free". 11. november 2011. Arkiveret fra originalen 18. august 2016. Hentet 27. juli 2016.
  133. ^ "Jean-Marc Barr Talks Lars von Trier's Nymphomaniac". Collider. 24. januar 2013. Arkiveret fra originalen 14. august 2016. Hentet 27. juli 2016.
  134. ^ Smith, Nigel M. (6. marts 2014). "Willem Dafoe on Reuniting With Wes Anderson, Working With Lars von Trier and Why He Doesn't Want to Be Famous". Arkiveret fra originalen 1. august 2016. Hentet 27. juli 2016.
  135. ^ selinakyle (10. juni 2012), Charlie Rose – An Interview with Nicole Kidman, arkiveret fra originalen 2021-10-30, hentet 27. juli 2016
  136. ^ Monggaard, Christian (8. marts 2017). "Lars von Trier talks Uma Thurman, serial killers and Cannes at first press conference since Nazi row". Screen Daily. Arkiveret fra originalen 8. marts 2017. Hentet 9. marts 2017.
  137. ^ "Lars von Trier". Internet Movie Database. Arkiveret fra originalen 9. december 2016. Hentet 27. juli 2016.
  138. ^ https://www.dr.dk/nyheder/indland/lars-von-trier-fik-guldpalmerne
  139. ^ https://www.dr.dk/presse/tre-x-trier-paa-dr1-breaking-waves-europa-og-forbrydelsens-element
  140. ^ "Lars von Trier - Awards". imdb.com. Hentet 9. januar 2018.
  141. ^ "Lars von Trier får Sonningprisen og en million kroner". DR. Ritzau. 9. januar 2018.
  142. ^ "Rungstedlundprisen 2019 tildeles Lars von Trier". blixen.dk. 9. april 2018.
  143. ^ https://www.bodilprisen.dk/2025/03/16/bodilprisen-2025-her-er-vinderne/
  144. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/lars-von-trier-haedret-med-aerespris-den-mest-originale-filmkunstner-danmark-har-haft

Litteratur

redigér
  • Nils Thorsen: Geniet : Lars von Triers liv, film og fobier. Politiken, 2010. ISBN 978-87-567-9511-1
  • Georg Tiefenbach: Drama und Regie (Drama og instruktion). Lars von Triers Breaking the Waves, Dancer in the Dark, Dogville. Königshausen & Neumann, 2010. ISBN 978-3-8260-4096-2.
  • Georg Tiefenbach: Romantik und Symbolismus. Bilder und Musik in der Ouvertüre von Lars von Triers "Melancholia" (Romantik og symbolik. Billeder og musik i ouverturen til Lars von Triers »Melancholia«). Königshausen & Neumann, 2024. ISBN 978-3-8260-9037-0.

Eksterne henvisninger

redigér


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lars_von_Trier&oldid=12020311"