Lili Elbe
Lili Elbe (født Einar Mogens Andreas Wegener 28. december 1882 i Vejle, død 13. september 1931 i Dresden) var en dansk landskabsmaler og en af de første transkønnede kvinder, der fik foretaget kønsskifteoperation (i dag kendt som kønskorrigerende operation). Hun fik derefter lov til at ændre navn juridisk til Lili Ilse Elvenes (siden 1930)[1], men er fortsat kendt som Lili Elbe, hvilket også fremgår af hendes gravsten.[2]
Lili Elbe | |
---|---|
![]() Lili Elbe i 1926. | |
Personlig information | |
Født |
28. december 1882 ![]() Vejle ![]() |
Død |
13. september 1931 (48 år) ![]() Dresden ![]() |
Dødsårsag |
Komplikation ![]() |
Gravsted |
Trinitatisfriedhof ![]() |
Ægtefælle |
Gerda Wegener ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Det Kongelige Danske Kunstakademi ![]() |
Beskæftigelse |
Kunstmaler ![]() |
Genre |
Landskabsmaleri ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Liv og karriereRediger
Elbes forældre var købmand Mogens Wilhelm Wegener (født 1849, død 1927) og Ane Marie Thomsen. Elbe blev udlært maler og var elev på Vejle Tekniske skole. I 1902 flyttede hun til København, hvor hun frem til 1904 studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun giftede sig d. 8. juni 1904 i København med præstedatteren og malerinden Gerda Marie Frederikke Wegener, født Gottlieb, som anvendte sin partner som model, hvorunder denne var klædt som kvinde og kaldte sig Lili Elbe.
Efter Einars forvandling til Lili Elbe rejste parret gennem Italien og Frankrig og slog sig ned i Paris i 1912, hvor Lili Elbe kunne leve åbent som kvinde, mens Gerda kunne leve som aktiv lesbisk. I Paris lejede de et par små værelser på et hotel i nærheden af École des Beaux-Arts, hvor Oscar Wilde boede sine sidste dage 13 år tidligere. I Paris arbejdede parret tæt sammen i kunstnermiljøet. Lili Elbe fik efterhånden den bevidsthed, at hun var mere kvinde end mand.
I 1930 fik hun som den første foretaget kønsskifte i form af en række operationer i Berlin og Dresden. Hun skiftede d. 9. december 1930 navn til Lili Ilse Elvenes, men forblev kendt som Lili Elbe, og ægteskabet med Gerda Wegener blev erklæret ugyldigt i oktober 1930 af Christian 10. Det lykkedes hende at få sit kønsskifte officielt anerkendt og få nyt pas med sit nye navn. Kønsskifteoperationen blev gennemført ad to gange.
Den første operation på Instituttet for Sexologi i Berlin, hvor de mandlige kønsorganer blev fjernet, blev foretaget af Felix Abraham efter indstilling af Magnus Hirschfeld. Den anden operation blev gennemført på kvindeklinikken i Dresden af dr. Kurt Warnekros, der forsøgte at indoperere æggestokke i den tro, at det herefter ville være muligt for Lili Elbe at blive gravid.
Der blev dog til fire operationer; antagelig gennemført på grund af komplikationer i forbindelse med, at ovarierne blev frastødt. Hvad dr. Warnekros' foretog, vides ikke med sikkerhed, da klinikkens journaler gik tabt under luftbombardementet af Dresden i 2. verdenskrig. Lili døde 13. september 1931 på kvindeklinikken i Dresden sandsynligvis af en infektion efter de voldsomme kirurgiske indgreb. Hun er begravet i Dresden.
Den næste, der blev kønsskifteopereret, var George William/Christine Jorgensen, der i 1952 blev opereret i København, over tyve år efter Lili Elbes død.
Nina Damsgaard har i Weilbachs Kunstnerleksikon beskrevet Elbes kunst: Som ganske ung malede W. motiver med vandløbene i fødebyen Vejle. Derefter malede han især landskaber, ofte alleer, og senere miljøer i den franske provins. En vis stilisering og dekorativ virkning præger disse malerier, der ofte tillige har en særegen lysvirkning. Relativt tidligt engagerede han sig imidlertid i hustruens karriere, hvilket betød en nedtoning af hans egen virksomhed. Ofte malede W. baggrunde og staffage på hendes malerier, ligesom han stillede op som model til hendes kvindeskikkelser.
EftermæleRediger
I 1931 udkom selvbiografien Fra mand til kvinde: Lili Elbes bekendelser redigeret af Ernst Harthern. I 1988 blev bogen genudsendt i fotografisk udgave. ISBN 87-89224-00-0
Niels Hoyer skrev i 1933 Lili Elbes historie i bogen Man Into Woman baseret på Lilis dagbog og efterladt korrespondance.
I 2000 udkom David Ebershoff biografiske roman om Lili Elbe The Danish Girl (Den danske pige).
The Stripper Project udkom med "Filthy Wonderful" i 2008, inspireret af historien om Lili Elbe.
I februar 2016 fik den amerikanske film Den danske pige dansk premiere. Den er instrueret af Tom Hooper og har manuskript af Lucinda Coxon, baseret på Ebershoffs roman. Filmen har Eddie Redmayne og Alicia Vikander i hovedrollerne, som henholdsvis Lili Elbe og Gerda Wegener.
KilderRediger
- Kim Kastrup (14. februar 2011). Nicole Kidman skal filme i København . Ekstra Bladet. Hentet 30. oktober 2011.
- Erik Jensen (14. februar 2011). Kidman skal filme i København. Politiken. Hentet 30. oktober 2011.
- Kristian Lindberg (22. november 2008). Lili Elbes sidste vilje. Berlingske. Hentet 30. oktober 2011.
- Håkan Lindquist (25. juni 2009). Lili Elbe – Vetenskapens stora mirakel. hakanlindquist.blogspot.dk. Hentet 30. oktober 2011.
- Vidensbanken om kønsidentitet – Lili Elbe og Gerda Wegener.
NoterRediger
LitteraturRediger
- Fra mand til kvinde: Lili Elbes bekendelser / Lili Elbe. - Hage & Clausen, 1931 (2. udgave [Fotografisk optryk]. - Ebeltoft, Skippershoved, cop. 1988).
- Den danske pige / David Ebershoffs biografiske roman om Lili Elbe. - Kbh., Viva, 1999 (2. udgave. - Kbh., Lindhardt og Ringhof, 2015).
- " Når en kvinde maler kvinder" / Andrea Rygg Karberg og "Transkvinden som model og medskaber: Om modstand og tilblivelse hos den rygvendte Lili Elbe" / Tobias Raun i Gerda Wegener / redaktør: Andrea Rygg Karberg ... [et al.]. - Ishøj, Arken, 2015.
Eksterne henvisningerRediger
- Einar Wegener på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Den danske videnbank om kønsidentitet, transvestisme og transseksualisme. Hentet 20. januar 2016.
Der mangler kildehenvisninger i teksten Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. |