Nykøbing FC

dansk fodboldklub
(Omdirigeret fra Lolland-Falster Alliancen)

Nykøbing FC er en fodboldklub i Nykøbing Falster. Klubben blev stiftet 1. juli 2013, da de to traditionsrige Nykøbingklubber og tidligere rivaler B.1901 og B.1921 fusionerede.[1][2] Fusionen blev markeret på dagen ved, at et flag med det nye klublogo blev hejst i begge den nye klubs anlæg, der nu lød navnene NFC Syd og NFC Nord.[3]

Nykøbing FC
Klubdetaljer
Fulde navnNykøbing FC
Kaldenavn(e)NFC
Grundlagt2013
(Nykøbing Falster Alliancen i 1994)
ForbundDBU (lokalunion: DBU Lolland-Falster)
HjemmebaneLollands Bank Park
Nykøbing Falster, Danmark
Kapacitet10.000 tilskuere (2.000 sæder)
FormandClaus Jensen
CheftrænerClaus Jensen
Liga 2024-252. division (1. hold)
Danmarksserien (2. hold)
Liga 2023-242. division, 6. (1. hold)
Sjællandsserien (2. hold)
Andet
CVR-nummer19995038
Webstedwww.nykobingfc.dk
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 22. juni 2016
Nuværende sæson

Allerede i 1994 havde de to klubber dannet en fælles overbygning, som først havde navnet Nykøbing Falster Alliancen og 1. januar 2006 tog navneforandring til Lolland-Falster Alliancen. Overbygningen gjaldt dog kun det professionelle elitehold, som samlede de to klubbers bedste spillere, mens B.1901 og B.1921's arbejde med øvrige hold, ungdomsarbejde osv. fortsatte i de to oprindelige klubber.[4]

Nykøbing FC's 1. hold spiller til dagligt i 2. division, og 2. holdet spiller i Danmarksserien.

Historie

redigér

Nykøbing FC lå ved etableringen i 2013 i 2. division. Klubben modtog en større økonomisk saltvandsindsprøjtning i 2015, da tre kendte personer med tidligere tilknytning til klubben gik sammen om at investere 5 mio. kr. med en plan om at føre klubben op i Superligaen i løbet af nogle år. Det var kokken og erhvervsmanden Claus Meyer og den tidligere landsholdsspiller Claus Jensen, der var hovedmændene i investeringen, mens tredjemanden var standupkomikeren og skuespilleren Mick Øgendahl.[2]

Ambitionerne gav i første omgang pote, da førsteholdet rykkede op i 1. division i 2016. Her spillede holdet indtil 2020, hvor de rykkede ned i 2. division i en enkelt sæson. 2021 vendte de tilbage til 1. division, men rykkede i 2023 atter ned i 2. division.[5]

I september 2021 mødte NFC i tredje runde af DBU Pokalen FC København, og højst overraskende vandt NFC med 3-0.[6]

Resultater

redigér

Resultater i Danmarksturneringen

redigér

Siden starten i 2013 har Nykøbing FC vekslet mellem at spille i 2. division og 1. division, hvor det foreløbig er blevet til seks sæsoner (2016-20 og 2021-23):[5]

N.
Række
Nr.
Statistik
Topscorer
Bem.
3
12. plads
9-1-0-8   2-20
i/t
Igangværende, data pr. 29/9 2024
3
6. plads
23-8-7-8   26-37
Emeka Nnami, 11 mål
3
5. plads
22-9-6-7   31-34
i/t
3
6. plads
32-6-5-21   43-73
Nedrykning
3
12. plads
22-4-5-13   26-44
i/t
3
6. plads
32-10-5-17   50-63
3
6. plads
22-7-4-11   35-37
i/t
3
1. plads
26-19-5-2   60-22
Oprykning
3
10. plads
33-7-12-14   47-64
Nedrykning
3
8. plads
33-12-9-12   44-47
3
7. plads
33-10-10-13   54-59
Mikkel Dahl, 12 mål


3
7. plads
33-13-7-13   50-51
Joachim Wagner, 14 mål


3
3. plads
16-9-4-3   46-31
i/t
Oprykning
3
4. plads
14-6-4-4   20-16
i/t


2
5. plads
30-17-4-9   69-34
i/t
2
9. plads
30-11-5-14   49-59
i/t


i/t: Ikke tilgængelig, N.: Rækkens niveau i den pågældende sæson, Nr.: Slutplacering, Bem.: Bemærkning(er)

Eksternt samarbejde

redigér

Nykøbing FC indgik i 2014 et samarbejde med Brøndby IF, hvor klubben blev et af Brøndbys regionale talentcentre i Brøndbys såkaldte Masterclass-talentsatning.[7]

I 2016 etablerede NFC et samarbejde med den lokale skole CELF, sådan at man kunne tage en uddannelse samtidig med, at man spillede for klubben.[8]

Nykøbing Falster Alliancen/Lolland-Falster Alliancen

redigér

Lolland-Falster Alliancen har i flere gange afleveret spillere til højere rangerende klubber. Af disse kan nævnes Esben Hansen (skiftede på en fri transfer til OB), Lars Pleidrup (solgt til AGF), Anders Due (solgt til FC Nordsjælland og derfra solgt videre til den hollandske Æresdivisionsklub Vitesse Arnhem og derfra solgt videre til danske AaB for en transfersum på ca. 5 mio. kr., hvilket indbragte Alliancen op til 200.000 kr.), Søren Christensen (FC Nordsjælland, fri transfer), Kim Christensen (FC Nordsjælland) og Anton Smedegaard (Silkeborg IF og derfra til Næstved). Christian Pihl Pedersen skiftede som 17-årig til FC Nordsjælland (fri transfer), men kom senere tilbage hos Alliancen.

Flere spillere har repræsenteret Alliancen på diverse ungdomslandshold:

Thomas Clausen (målmand), Jonas Buhn (fløjspiller), Søren Christensen (midtbane), Michael Pedersen (midtbane), Jacob Andersen (forsvar/midtbane), Brian Johansen (angriber), Ronni Rasmussen (midtbane), Troels Christiansen (forsvar), Andreas Bak (midtbane), Morten Koch Nielsen (forsvar) og Andreas Kamper (midtbane). Derudover har spillere som Martin Johnsen (målmand) og Philip Hjelm Olsen (forsvar/midtbane) været udtaget uden at opnå kampe. Også den tidligere Brøndby-spiller Jonas Kamper (midtbane/angreb) kom fra Alliancen. Han har spillet en række U-landskampe og 1 A-landskamp; Jonas Kamper har spillet for tyske Arminia Bielefeld (p.t. 2. Bundesliga). Mathias Kristensen (forsvar/midtbane) har også været inde omkring U-16- og U-17-landsholdene.

Referencer

redigér
  1. ^ NFC's historie. NFC's hjemmeside, besøgt 29.september 2024.
  2. ^ a b Hits fra 2015: Millioner løfter divisionsklub mod Superligaen. Artikel på tipsbladet.dk 21. december 2015.
  3. ^ Året der gik: Bold-fusion, Bank-fusion og Broløb. Artikel på folketidende.dk 31. december 2013.
  4. ^ LFA's historie, Nykøbing FC, hentet 23. september 2021
  5. ^ a b Danmark 2. division. bold.dk, besøgt 29. september 2024.
  6. ^ Brock, Ida Laursen (22. september 2021), NFC sparker FCK ud af pokalturneringen: - Det er en fantastisk følelse, tv2east.dk, hentet 23. september 2021
  7. ^ NFC indgår samarbejde med Brøndby IF. Nyhed på Nykøbing FC's hjemmeside 18. april 2014.
  8. ^ Ny sportslinje på CELF i samarbejde med bl.a. NFC. NFC's hjemmeside 15. november 2016.

Eksterne henvisninger

redigér