Lone Simonsen

forsker, epidemiologi, Roskilde Universitet

Lone Simonsen (født 17. april 1959[1]) er en dansk professor og epidemiolog. Hun har siden starten af 2020 været centerleder for forskningscenteret PandemiX ved Roskilde Universitet, der siden 2023 har været et Center of Excellence støttet af Danmarks Grundforskningsfond.

Lone Simonsen

Foto: Agnete Schlichtkrull.
Personlig information
Født 17. april 1959 (65 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Bopæl København
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Danmarks Tekniske Universitet (fra 1992),
University of Massachusetts Amherst (fra 1991),
Roskilde Universitet (fra 1986),
Centers for Disease Control and Prevention (fra 1994) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Epidemiolog, forsker
Fagområde Pandemi, epidemiologi, global sundhed, epidemi, sygdomsbyrde med flere Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Roskilde Universitet (fra 2018), Københavns Universitet (2015-2017), National Institutes of Health (2000-2015, 2000-2007), George Washington University (fra 2007), Centers for Disease Control and Prevention (1992-1996, 1994-1996), UNAIDS (1996-1997), WHO (1997-1999) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser

Forskningskommunikationsprisen (2021)

Forskningsformidlingsprisen (2021)
Eksterne henvisninger

Roskilde Universitets forskerportal (Lone Simonsen)

PandemiX hjemmeside
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Simonsen fik en kandidatgrad fra RUC i 1985 i biologi og kemi og fortsatte til USA, hvor hun i 1992 fik en ph.d.-grad fra University of Massachusetts, Amherst i populationsgenetik. Hun var derefter postdoc ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor hun beskæftigede sig med mikrobiel økologi og kom derefter til Centers for Disease Control and Prevention. Her uddannede hun sig i epidemiologi.

Efter CDC arbejdede Simonsen ved WHO og senere ved det amerikanske National Institute of Health (en), hvor hun forskede i influenzapandemierne. I 2014 kom Simonsen tilbage til Danmark, først ved Københavns Universitet, siden ved Roskilde Universitet.[2]

I sit arbejde benytter Lone Simonsen historiske og nutidige sygdomsdata og matematiske modeller til at forudse, hvad der sker med nuværende og fremtidige epidemier. Tilbage i 2018 forudså hun det, der senere blev kendt som COVID-19[3].

COVID-19 redigér

Lone Simonsen var under coronapandemien en ofte benyttet epidemiologi-ekspert i medierne. Hendes store eksponering gav hende tilnavnet "Corona-Lone".[4].

Under sit medlemskab af blandt andet Referencegruppen i Sundhedsministeriet (2020-), Ekspertgruppen i Statens Serum Institut (2020-) og Sundhedsstyrelsens Advisory Board (2020-) rådgiver Lone Simonsen sundhedsmyndighederne og regeringen om pandemiens udvikling og pandemihåndtering[5][6][7].

Forskning redigér

Lone Simonsens primære forskningsfelt er inden for epidemiologi og pandemier. Hendes hovedudgivelser ligger inden for dette felt, men hendes publikationer dækker et bredt spektrum af temaer inden for historisk epidemiologi, sygdomsmodellering, global sundhedsepidemiologi, evaluering af vaccineprogrammer samt interdisciplinær forskning.

Hendes begreb “signature features” i influenzapandemier, der viste et signifikant aldersskifte mod høj dødelighed blandt unge voksne i det 20. århundredes influenzapandemier, var med til at ændre vaccinestrategier og medførte et øget fokus på genbrug af influenza A-antigener og naturlig immunitet blandt børn.

Under COVID-19-pandemien var Lone Simonsen en central figur inden for pandemiforskning. Blandt andet belyste hun superspredning; sammen med forskere fra Niels Bohr Institutet demonstrerede de gennem agentbaserede modeller, hvordan superspredning muliggjorde tidlig begrænsning af smitteudbredelse[8] – noget, der tidligere var overset af traditionelle modeller.

Bibliografi (udvalgt) redigér

  • Overdispersion in COVID-19 increases the effectiveness of limiting nonrepetitive contacts for transmission control (2021),[9]
  • Comparing SARS-CoV-2 with SARS-CoV and influenza pandemics (2020),[10]
  • Cholera Epidemics of the Past Offer New Insights Into an Old Enemy (2018),[11]
  • Global Mortality Estimates for the 2009 Influenza Pandemic: A Modeling Study (2013),[12]
  • Demographic variability, vaccination, and the spatiotemporal dynamics of rotavirus epidemics (2009),[13]
  • The signature features of influenza pandemics-implications for policy (2009),[14]
  • Epidemiologic characterization of the summer wave of the 1918 influenza pandemic in Copenhagen: Implications for pandemic control (2008),[15]
  • Mortality benefits of influenza vaccination in elderly people: an ongoing controversy (2007),[16]
  • The genesis and spread of reassortment human influenza A/H3N2 viruses conferring adamantane resistance (2007),[17]
  • Pandemic versus epidemic influenza mortality: A pattern of changing age distribution (1998),[18] 
  • Samlet liste over publikationer på Roskilde Universitets forskerportal

Hæder redigér

Henvisninger redigér

  1. ^ https://denstoredanske.lex.dk/Lone_Simonsen
  2. ^ Mie Stage (13. marts 2020). "Vi bør tage pandemier meget mere seriøst i Danmark". Ingeniøren.
  3. ^ Apropos (2021). "Lone Simonsen: "Coronaen har fået tænderne trukket ud"" (PDF). Akademiker Pension.
  4. ^ Julie Lindhardt Høimark (23. marts 2020). "Lone Simonsen: "Jeg føler et stort ansvar for at stille op og bruge min viden"". Science Report.
  5. ^ Simonsen, L. & Andreasen, V. (15. marts 2020). "Vil myndighedernes indgreb virke mod coronavirus? Her er, hvad forskningen viser". Videnskab.dk.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  6. ^ Simonsen, L. & Ørskov, S. (18. marts 2021). "Hun var en af de første til at advare mod corona: Sådan ser hun på fremtiden". Berlingske.dk.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  7. ^ Sjögren, K. (2021). "Dødelige pandemier – COVID-19 er hverken den første eller den sidste". Aktuel Naturvidenskab.
  8. ^ Sneppen, K., Frost Nielsen, B., Taylor, R. J., Simonsen, L. (19. marts 2021). "Overdispersion in COVID-19 increases the effectiveness of limiting nonrepetitive contacts for transmission control". PNAS.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (Webside ikke længere tilgængelig)
  9. ^ Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America (2021). "Overdispersion in COVID-19 increases the effectiveness of limiting nonrepetitive contacts for transmission control". Sneppen, K., Nielsen, B.J., Taylor, R.J., Simonsen, L.
  10. ^ The Lancet Infectious Diseases (2020). "Comparing SARS-CoV-2 with SARS-CoV and influenza pandemics". Petersen, E., Koopmans, M., Go, U., Hamer, D. H., Petrosillo, N., Castelli, F., Storgaard, M., Al-Khalili, S., Simonsen, L.
  11. ^ Journal of Infectious Diseases (2018). "Cholera Epidemics of the Past Offer New Insights Into an Old Enemy". Phelps, M., Perner, M. L., Pitzer, V. E., Andreasen, V., Jensen, P. K. M., Simonsen, L.
  12. ^ PLOS Medicine (2013). "Global Mortality Estimates for the 2009 Influenza Pandemic: A Modeling Study". Simonsen, L., Spreeuwenberg, P., Lustig, R., Taylor, R. J., Fleming, D.M., Kroneman, M., Van Kerkhove, M. D., Mounts, A. W., Paget, W. J., & the GLaMOR Collaborating Teams.
  13. ^ Science (2009). "Demographic variability, vaccination, and the spatiotemporal dynamics of rotavirus epidemics". Pitzer, V. E., Viboud, C., Simonsen, L., Steiner, C., Panozzo, C. A., Alonso, W.J., Miller, M.A., Glass, R.I., Glasser, J.W., Parashar, U.D., Grenfell, B. T.
  14. ^ New England Journal of Medicine (2009). "The signature features of influenza pandemics-implications for policy". Miller, M.A., Viboud, C., Balinska, M., & Simonsen, L.
  15. ^ Journal of Infectious Diseases (2008). "Epidemiologic characterization of the summer wave of the 1918 influenza pandemic in Copenhagen: Implications for pandemic control". Andreasen, V., Viboud, C., Simonsen, L.
  16. ^ The Lancet Infectious Diseases (2007). "Mortality benefits of influenza vaccination in elderly people: an ongoing controversy". Simonsen, L., Taylor, R.J., Viboud, C., Miller, M.A., Jackson, L.A.
  17. ^ Molecular Biology and Evolution (2007). "The genesis and spread of reassortment human influenza A/H3N2 viruses conferring adamantane resistance". Simonsen, L., Viboud, C., Grenfell, B. T., Dushoff, J., Jennings, L., Smit, M., Macken, C., Hata, M., Gog, J., Miller, M.A., Holmes, E.C.
  18. ^ Journal of Infectious Diseases (1998). "Pandemic versus epidemic influenza mortality: A pattern of changing age distribution". Simonsen, L., Clarke, M. J., Schonberger, L. B., Arden, N. H., Cox, N. J., & Fukuda, K.
  19. ^ RUC Kommunikation & Presse (Oktober 2023). Pandemiforsker udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.