Luftforurening er betegnelse for et uønsket højt indhold af skadelige partikler el. gasser i luften. Det kan eksempelvis omfatte luftarter, som drivhusgasserne CO2 og freon eller partikler fra forskellige tungmetaller. Luftforurening skyldes først og fremmest bilers udstødningsgas samt røg fra industrivirksomheder, opvarmning og forbrænding. Udledning af uønskede gasser og partikler til atmosfæren forkorter menneskers liv[1] og vurderes som medvirkende til langsigtede klimaændringer, som vil påvirke levevilkåreneJorden.

En fabrik i Kina ved Yangtze, der udleder luftforurening.
Lufttrafik er en væsentlig kilde til luftforurening.[kilde mangler]

Luftforurening i Danmark

redigér

Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet udgav i januar 2020 en rapport der konkluderer, at der, trods forbedret luftkvalitet og fald i helbredseffekter, årligt stadig er 4.200 for tidlige dødsfald, og omkostninger på 79 milliarder kroner, der kan tilskrives luftforureningen i Danmark. Omkring 1.200 af dødsfaldene skyldes danske forureningskilder, mens resten skyldes luftforurening fra det øvrige Europa. De skriver også at luftkvaliteten er blevet bedre, og at forureningens effekter på menneskers helbred er aftaget med omkring 40% siden 1990.[2] [3] Forureningskort viser hvor forureningen er værst.[4]

Bekæmpelse af luftforurening på danske kraftværker

redigér
 
Amagerværket i København

kraftværker og kraftvarmeværker i Danmark renser man den udledte røg for at nedsætte luftforureningen. Røgen ledes igennem en opslæmning af læsket kalk, Ca(OH)2. Der foregår følgende reaktion:

2Ca(OH)2 + 2 SO2 + O2 → 2 CaSO4 + 2 H2O

"Affaldsgipsen" bliver brugt af virksomheder, der fremstiller gipsplader. Desværre er affaldsgipsen meget fugtig, så der er store omkostninger ved at tørre den.

Man har også anlæg, der fjerner hele 95% af røgens SO2 og NOx indhold. De kaldes SNOX-anlæg.

Historisk

redigér

Menneskeskabt tungmetal luftforurening begyndte at stige med påbegyndelsen af den industrielle revolution. Man har søgt efter historiske observationer af en bestemt tungmetalholdig tåge i arktis og med stor sandsynlighed fundet nogle. [5]

Se også

redigér

Litteratur

redigér
  • Luftforurening med Partikler - et sundhedsproblem, MiljøBiblioteket, Forlaget Hovedland, ISBN 978-87-7070-126-6Wikidata Q102074399
  • Jes Fenger (2004), Luftforureningens historie, MiljøBiblioteket, Forlaget Hovedland, ISBN 87-7739-740-1Wikidata Q102074454

Henvisninger

redigér
  1. ^ Greatest risk to life expectancy. ScienceAlert 2020
  2. ^ Forbedret luftkvalitet og fald i helbredseffekter dce.au.dk 14. januar 2020
  3. ^ ”The Danish Air Quality Monitoring Programme - Annual Summary for 2018” Resultater for 2018 fra Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer. DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universit udgivet 14. januar 2020
  4. ^ Vistisen, Jakob Engelund (4. februar 2022). "Se hvor luftforureningen er værst i København og Aalborg". Ingeniøren.
  5. ^ University of Utah (2008, March 21). Arctic Pollution's Surprising History: Explorers Saw Particulate Haze In Late 1800s. ScienceDaily Citat: "...The haze and dust were likely the byproducts of smelting and coal combustion generated during the Industrial Revolution..."Recent Greenland ice cores show a rapid rise in anthropogenic soot and sulfate that began in the late 1800s, but with peak sulfate levels in the 1970s, and peak soot between 1906 and 1910," Garrett and Verzella say in their study..."

Eksterne henvisninger

redigér