Maskarade er en opera i tre akter af Carl Nielsen til libretto af Vilhelm Andersen efter komedier af Ludvig Holberg.

Planerne om at gøre Holbergs klassiske komedie fra 1724 til en opera buffa blev mødt med forfærdelse i danske litterære kredse, men operaen opnåede hurtigt popularitet og blev endda mere populær end Holbergs komedie. Nielsen var ikke helt tilfreds med operaen, særlig på grund af de to sidste akter, men han nåede ikke at revidere værket. Ouverturen og balletten fra tredje akt opføres ofte som orkestrale uddrag.

"Jeronimus' sang" ("Fordum var her Fred paa Gaden") er optaget i Højskolesangbogen.[1]

Opførelseshistorie

redigér

Operaen er komponeret 1904-1906 og blev uropført på Det Kongelige Teater den 11. november 1906.[kilde mangler] Premieren blev en enorm succes.[2] Den amerikanske premiere blev dirigeret af Igor Buketoff med St. Paul Opera i Minnesota. Operaen nåede New York første gang i 1983, hvor den blev sat op af Bronx Opera Company.[3] Operaen er i de senere år blevet opført ved Bregenzer Festspiele i august 2005[4] og på Royal Opera House i London i september samme år.[5]; begge steder var operaen instrueret af David Poutney.

 
Programmet til opførelen af Maskerade i 1906

Originalbesætning, d. 11. november 1906 (Dirigent: Carl Nielsen)

Rolle Stemmetype Indehaver
Jeronimus, borger i København Basbaryton Karl Mantzius
Magdelone, Jeronimus' kone Alt Jonna Neiiendam
Leander, Jeronimus' søn Tenor Hans Kierulf
Henrik, Leanders kammertjener Baryton Helge Nissen
Arv, Jeronimus' tjener Tenor Lars Knudsen
Leonard, en herre fra Slagelse Basbaryton Peter Jerndorff
Leonora, Leonards datter Sopran Emilie Ulrich
Pernille, Leonora tjenestepige Mezzosopran Ida Møller
En maskesælger Baryton Hofman
Vagtmesteren ved maskaraden Bas Carlsen
En magister Bas C. Madsen
En vægter Bas Heeberg
Maskarademesteren Bas Alb. Petersen
Maskaradedeltagere, studerende, piger, officerer

Synopsis

redigér
Tid: Forår 1723
Sted: København

Leander og Leonora, to unge mennesker, mødes tilfældigt ved en maskerade, sværger hinanden evig kærlighed og udveksler ringe. Dagen derpå fortæller Leander sin tjener, Henrik, om sin nyfundne kærlighed. Han bliver fortvivlet, da Henrik minder ham om, at hans forældre har lovet at gifte ham med Leonards datter, Leonora. Leonard kommer og beklager over for Leanders far, Jeronimus, at hans datter er blevet forelsket i en ung person, hun har mødt på maskaraden. Om aftenen sniger alle sig – da Jeronimus officielt ikke bryder sig om maskarader – ud af huset. På maskaraden afsløres det, at det var Leonora, som Leander mødte maskeret på maskaraden og vice versa, hvorefter alt ender lykkeligt.

Litteratur

redigér
redigér
  1. ^ "Jeronimus' sang".
  2. ^ Niels Krabbe (2. oktober 2020), "Nielsen's Unrealised Opera Plans", Carl Nielsen Studies, 6, doi:10.7146/CNS.V6I0.122249Wikidata Q101500332
  3. ^ John Rockwell (16. januar 1983). "Maskarade, by Carl Nielsen". New York Times. Hentet 7. september 2007.
  4. ^ En anmelder i Financial Times kalder musikken "merry and charming" ("glad og charmerende"), men kritiserer sangerne.
  5. ^ Anmeldelsen i The Guardian roser opsætningen og sangerne, men kritiserer værket: "But what stops this being a really entertaining evening is Nielsen's music" ("Men hvad der hindrer det i at blive en virkeligt underholdende aften er Nielsens musik").