Matas

dansk virksomhed

Matas A/S (NASDAQ OMXMATAS) er en dansk butikskæde, som blev grundlagt i 1949. Kæden består af 291 butikker over hele landet, omsætter for omkring 3,45 mia. kr. årligt (2015) og har 2.100 medarbejdere. Butikskæden blev børsnoteret i juni 2013.

Matas
Matas-shop-in-Odense.jpg
Matas-butik i Odense
Virksomhedsinformation
Selskabsform Aktieselskab Rediger på Wikidata
Grundlagt 1949 Rediger på Wikidata
Hovedsæde Allerød Kommune, Danmark Rediger på Wikidata
Regnskab
Omsætning 3.426.100.000 dkk Rediger på Wikidata
Resultat 364.500.000 dkk Rediger på Wikidata
Aktiver 5.315.300.000 dkk Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
2.163 Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
CVR-nummer 27528406 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/27528406 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Matas er en sammenskrivning af MATerialisternes AktieSelskab.[1] Butikkerne, der i gamle dage blev kaldt materialisthandeler, forhandler parfume, kosmetik, personlig pleje-produkter, naturmedicin og håndkøbsmedicin samt diverse rengørings- og husholdningsartikler.

Materialistbranchens historie går tilbage til 1800-tallet, og solgte dengang bl.a. kemikalier, foderstoffer, fotoartikler, vaskepulver, urter og krydderier. Mange materialister forhandlede desuden cremer, hårvand, barbersprit og skintonic, som de selv blandede. Det første år solgte Matas A/S for 537.000 kr. men måtte dog notere et underskud på 24,50 - det første og eneste underskud i selskabets historie.

1967 Stribedesignet blev udviklet, og de første flaskevarer med striber på så dagens lys. Det var bl.a. skintonic, ansigtsvand og fugtighedslotion. Der var nu over 150 materialister med i selskabet.

1974 Vital Shoppen blev introduceret som resultat af den helsekostbølge, der skyllede ind over Europa.

Kæden blev frem til 2007 drevet som frivillig kæde, hvor den enkelte butik blev ejet af en selvstændig materialist. Hver butik ejede én aktie i Matas A/S. Matas A/S, der ligger i Allerød ved København, beskæftiger omkring 150 ansatte og fungerede frem til 2007 som indkøbs- og markedsføringsselskab for alle landets Matas forretninger. Selskabet står således også for produktion af selskabets omfattende sortiment af egne varer – der under et kaldes 'de stribede fra Matas', ligesom det står for videre- og efteruddannelse af butikspersonalet.

Butikkerne er placeret på hovedstrøg, i gågader og butikscentre over hele landet – i de fleste større byer med flere butikker.

På et aktionærmøde i maj 2006 besluttede et flertal på at takke ja til et købstilbud fra investeringsselskabet Capital Partners på 5,2 mia. kr. Det betyder altså, at hver aktionær får knap 1,8 mio. kr. ud af salget.

Den 28. februar 2007 overgik Matas til en ny ejerstruktur. Størstedelen af butikkerne indgik i en kapitalkæde, hvor CVC Capital Partners havde aktiemajoriteten. De privatejede butikker samarbejdede fortsat med Matas A/S om levering af Stribevarer og fælles kampagner.

Matas åbnede i efteråret 2010 sin nye kundeklub Club Matas, der allerede ved årsskiftet havde opnået et medlemstal på hele 400.000.

28. juni 2013 børsnoteres Matas på Fondsbørsen (OMX Nasdaq Copenhagen) og får 12.000 nye medejere i form af primært danske aktionære.

10. januar 2014 sælger storaktionæren CVC Capital Partners sine aktier for 216 millioner dollars[2].

I 2016 var medlemstallet i Club Matas på 1,6 mio. og 3 ud af 4 kvinder i Danmark mellem 18 og 60 år er medlem.

14. januar 2019 mister Matas sin sidste storaktionær, da Kirkbi Invest reducerer deres ejerandel til 4,97 pct og kommer unden grænsen 5 pct.[3]

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger