Max Planck
Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker. Han regnes som grundlæggeren af kvantemekanikken.
Max Planck | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Max Karl Ernst Ludwig Planck 23. april 1858 Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Død | 4. oktober 1947 (89 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Gravsted | Stadtfriedhof Göttingen |
Bopæl | Kiel München |
Politisk parti | Deutsche Volkspartei |
Far | Wilhelm von Planck |
Søskende | Hugo Planck |
Ægtefælle | Marie Merck |
Børn | Karl Planck[1], Erwin Planck |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Maximiliansgymnasium München, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Ludwig-Maximilians-Universität München (fra 1874) |
Elev af | Gustav Bauer (Mathematiker), Philipp Ludwig von Seidel |
Medlem af | Royal Society, Kungliga Vetenskapsakademien, Notgemeinschaft der Deutschen Wissenschaft, Sondershäuser Verband, Sovjetunionens videnskabsakademi med flere |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker, teoretisk fysiker, filosof |
Fagområde | Termodynamik, teoretisk fysik, kvanteteori, fysik, filosofi |
Deltog i | Første Congrés Solvay, Cinquè Congrés Solvay |
Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin, Christian-Albrechts-Universität (1885-1889), Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (1889-1927), Ludwig-Maximilians-Universität München (1880-1885) |
Arbejdssted | München |
Elever | Max von Laue, Gustav Ludwig Hertz, Moritz Schlick, Walter Schottky, Walther Meißner med flere |
Kendte værker | Plancks konstant, Plancks strålingslov |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Goethe-medaljen for kunst og videnskap, Foreign Member of the Royal Society (1926), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Helmholtz-medalje (1914), Harnack medalje (1933) med flere |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i fysik 1918 |
Planck blev født i Kiel og studerede fysik ved universitetet i München og Universitetet i Berlin.
I 1899 fandt han en ny fundamental konstant som blev opkaldt efter ham, Plancks konstant. Den bruges blandt andet til at beregne en fotons energi.
I 1913 blev han rektor for Universitetet i Berlin. For at have lagt grundlaget for kvantemekanikken fik han Nobelprisen i fysik i 1918.
Fra 1930 til 1937 var Planck leder for Kaiser-Wilhelm-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften (KWG)
Planck mistede sin første kone i 1909, og deres yngste søn blev dræbt ved Verdun i første verdenskrig. Han var nært knyttet til sine tvillingdøtre, men mistede den ene i en fødsel. Den anden tvilling tog sig af babyen og giftede sig senere med sin søsters enkemand. Så døde også hun i fødsel. I 1944 mistede Planck alt – sit hjem og et helt livs videnskabeligt arbejde – i et bombeangreb. Han havde prøvet at få Hitler til at skåne jødiske forskeres liv. I stedet for blev Plancks søn Erwin arresteret og henrettet for forræderi i tilknytning til 20. juli-attentatet mod Hitler. Det eneste af Plancks seks børn, der overlevede ham, var sønnen Hermann, født i 1911. [2]
Efter Plancks død 4. oktober 1947 blev KWG omdøbt til Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften (MPG).
14.05.2009 opsendte den europæiske rumfartsstyrelse Planck-satellitten, opkaldt efter Max Planck. Det skal kortlægge den kosmiske baggrundsstråling fra 300.000 år efter Big Bang[3].
Referencer
redigér- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger
redigérSpire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |