Fløjlsand

fugleart i familien af egentlige andefugle
(Omdirigeret fra Melanitta fusca)

Fløjlsand (Melanitta fusca) er en fugleart i familien af egentlige andefugle. Den er udbredt i det nordlige Eurasien fra Skandinavien indtil floden Jenisej i det centrale Sibirien samt i Kaukasus. Hannen er sort med en hvid plet under øjet, mens hunnen er brunlig med to utydelige, lyse pletter på siden af hovedet. Fra sortand kendes fløjsanden bedst på sine store, hvide vingefelter, der tydeligst ses på flyvende fugle.

Fløjlsand
Han af fløjlsand
Han af fløjlsand
Bevaringsstatus

Sårbar  (IUCN 3.1)[1]

Næsten truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Aves (Fugle)
Orden Anseriformes (Andefugle)
Familie Anatidae
(Egentlige andefugle)
Underfamilie Anatinae (Ægte ænder)
Slægt Melanitta
Art M. fusca
Videnskabeligt artsnavn
Melanitta fusca
(Linnaeus, 1758)
Hjælp til læsning af taksobokse
Melanitta fusca

Levested og træk redigér

Fløjlsanden yngler langs kyster, i mindre søer og floder i nåleskove, tundra og arktiske områder, specielt på klippeøer eller klippefyldt terræn med kraftig urtevegetation, krat og lave træer. Fløjlsanden er en udpræget trækfugl, hvor hovedparten af bestanden overvintrer i Østersøområdet.[3]

Skandinavien redigér

I Skandinavien yngler den i Norge og Sverige og er en almindelig vintergæst i dele af de danske farvande. I Danmark ses større koncentrationer af fældende hanner i Kattegat og Limfjorden, mens hunnerne opholder sig mere spredt.[4]

Yngletid redigér

Hunnen lægger i juni eller begyndelsen af juli 7-9 æg. Herefter forlader hannen hunnen og trækker bort for at fælde. Hunnen udruger æggene på cirka 28 dage og ungerne er flyvefærdige efter yderligere cirka 55 dage. De forlades dog ofte af hunnen allerede efter 30-40 dage.[4]

Truet art redigér

Bestanden af fløjlsand har af IUCN været vurderet truet siden 2012, idet der er observeret en stor nedgang i antallet fugle i de sidste årtier og der samtidig er sket en opsplitning af arten fløjlsand, så asiatisk fløjlsand (Melanitta stejnegeri) og amerikansk fløjlsand (Melanitta deglandi) nu opfattes som selvstændige arter.[3] Den er vurderet som næsten truetden danske rødliste 2019.[2]

Noter redigér

  1. ^ Melanitta fusca Arkiveret 29. maj 2018 hos Wayback Machine. Status hos IUCN. Hentet 17. maj 2018.
  2. ^ a b Fløjlsand rødlistevurdering bios.au.dk hentet 17. mars 2022
  3. ^ a b BirdLife International (2014) Species factsheet: Melanitta fusca Arkiveret 30. december 2013 hos Wayback Machine. Hentet 22. februar 2014
  4. ^ a b Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.

Kilder/Eksterne henvisninger redigér

  • Dansk Ornitologisk Forening. "Fløjlsand (Melanitta fusca)". Arkiveret fra originalen 2014-02-22. Hentet 2014-02-22.
  • R. Hørring (1875 – 1943). Danmarks Fauna. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle, side 153-156. Gads Forlag/Dansk naturhistorisk Forening 1919. (Copyright udløbet.)