Mette Landtved-Holm

dansk skoleleder og borgmester

Mette Landtved-Holm (født 11. juli 1964 i Bogense)[1] er borgmester i Nordfyns Kommune valgt for Venstre.[2] Tidligere var hun formand for Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget. Uden for kommunalpolitik har hun været viceskoleleder på Sletten Skole, og før det skoleleder på Horsebækskolen, begge i Otterup. Hun er uddannet folkeskolelærer og skolebibliotekar, samt PD i ledelse.[3][4]

Mette Landtved-Holm
Borgmester i Nordfyns Kommune
Nuværende
Overtaget embede
11. maj 2023
Foregående Morten Andersen
Personlige detaljer
Født 11. juli 1964 (59 år)
Bogense, Danmark
Politisk parti Venstre
Far Axel Rasmussen
Beskæftigelse Kommunalpolitiker, skoleleder Rediger på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Mette Landtved-Holm blev borgmester i Nordfyns Kommune den 11. maj 2023 da Morten Andersen trak sig fra borgmesterposten. Hun er den første kvindelige borgmester i kommunen. Bag konstitueringen er Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og en løsgænger.

Da hun i 1990 blev valgt ind i den daværende Otterup Kommune første gang, var hendes far Axel Landtved Rasmussen borgmester. Efter otte års politisk arbejde trak hun sig i 1998, men i 2017 vendte hun tilbage, og fik 539 personlige stemmer. Ved det seneste valg i 2021 fik hun næsten samme antal på trods af et atypisk valg, hvor hun måtte afbryde valgkampen midtvejs og isolere sig med covid-19.[5]

Referencer redigér

 Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.