Mette Touborg

dansk politiker

Mette Touborg (født 15. december 1973) var borgmester i Lejre Kommune [1] fra november 2009 til november 2016, hvor hun blev udnævnt til administrerende direktør i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. [2]. 2012-2014 var hun næstformand i SF. På borgmesterposten afløstes hun af socialdemokraten Carsten Rasmussen. Mette Touborg repræsenterede SF i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening. [3]

Mette Touborg
Borgmester i Lejre Kommune
Embedsperiode
1. januar 2010 – 1. november 2016
ForegåendeFlemming Jensen (V)
Efterfulgt afCarsten Rasmussen (A)
Personlige detaljer
Født15. december 1973 (50 år)
NationalitetDansk
Politisk partiSocialistisk Folkeparti
MorAnna Marie Touborg
FarKristen Touborg
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
UdmærkelserNina Bang-Prisen (2014) Rediger på Wikidata

Mette Touborg er datter af forhenværende folketingsmedlem Kristen Touborg og tidligere regionsrådsmedlem Anna Marie Touborg. Mette Touborg er opvokset i Vestjylland og var i gymnasietiden med til at oprette SFU i Lemvig. Hun blev sygeplejerske samtidig med, at hun var fagpolitisk aktiv. Hun har været aktiv i lokalpolitik siden kommunalvalget i 2005, hvor hun blev indvalgt som repræsentant for Socialistisk Lokalliste

Ved kommunalvalget 2009 stillede Mette Touborg op for SF, og hun blev den kandidat i Lejre Kommune, der fik flest personlige stemmer. SF kunne nu sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre vælte den stærke Venstre-dominans i kommunen, og Mette Touborg kunne afløse Flemming Jensen (Venstre) som borgmester. Ved kommunalvalget i 2013 fik SF knapt 1/3 af alle stemmer afgivet i Lejre kommune - heraf var 9/10 personligt på Mette Touborg. SF konstituerede sig sammen med listerne A, Ø, C og I, og udgjorde et flertal på 15/25 i kommunalbestyrelsen.

Referencer

redigér
  1. ^ http://www.danskekommuner.dk/Borgmesterfakta/Borgmestre/M/Mette-Touborg - Danske Kommuner
  2. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/sf-borgmester-paa-vej-mod-topjob-i-koebenhavn - SF-borgmester på vej mod topjob i København DR-Nyheder 2016-09-22 (hentet 2016-12-27)
  3. ^ "Valgretskommissionens medlemmer". Arkiveret fra originalen 17. august 2011. Hentet 9. juni 2011.