Kommunalvalg i Danmark

Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg

Kommunalvalget i Danmark afholdes hvert fjerde år om medlemmer af Danmarks kommunalbestyrelser. Kommunalbestyrelser benævnes også i nogle kommuner byråd, og Københavns kommune vælger medlemmer af Borgerrepræsentationen. Afstemningen ved valgene er frie og hemmelige.

Kommunalvalg falder altid samtidig med valg til regionsrådene, og de afholdes fast hvert fjerde år den tredje tirsdag i november.

Det er ikke muligt at udskrive kommunalvalg i utide, i modsætning til folketingsvalg. En kommunalbestyrelses valgperiode begynder den førstkommende 1. januar efter valget således, at den afgående kommunalbestyrelse fortsætter til den 31. december samme år, som kommunalvalget blev afholdt.

Tidligere blev betegnelsen kommunalvalg også anvendt om valg til amtsrådene, fordi amtskommunerne var en del af den kommunale inddeling (officielt primærkommuner og amtskommuner).

Valg til regionsråd er formelt set ikke kommunalvalg, idet regionerne ikke har ret til at udskrive skatter. Mere symbolsk er det, at de ikke har ret til at føre våbenskjold.

Det seneste kommunalvalg for de 98 danske kommuner fandt sted 21. november 2017. Det næste kommunal- og regionsrådsvalg finder sted den 16. november 2021.

Valgret og valgbarhedRediger

 Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
 

I den enkelte kommune har samtlige myndige borgere med folkeregisteradresse i kommunen valgret. De, der ikke har dansk indfødsret, har dog valgret, hvis de har boet i Danmark i 3 år forud for valget. Dog har alle EU-borgere, samt islandske og norske statsborgere valgret på lige fod med personer, der har dansk indfødsret. På samme måde er alle valgbare. Eneste undtagelse er, hvis man er straffet for en handling, der i almenheden gør en uværdig til at være medlem af en kommunalbestyrelse.

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem mister sin valgbarhed, bortfalder vedkommendes mandat, og hvis et kommunalbestyrelsesmedlem bliver straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette det til valgbarhedsnævnet, der afgør hvorvidt vedkommende fortsat er valgbar.

Opstilling og mandatfordelingRediger

 Der er ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
 

Medlemmer af politiske partier, lokallister samt enkeltpersoner, der har valgret kan opstille til valgene. Det er muligt at indgå valgforbund. Enkeltpersoner (løsgængere) skal aflevere 25[kilde mangler] underskrifter fra stemmeberettigede i deres hjemkommune/region for at opnå valgbarhed. D'Hondts metode anvendes, når de opnåede stemmer skal omsættes til mandater.

Mandatfordeling på landsplanRediger

Efter Kommunalreformen (1970)Rediger

ValgårABCDEFGKKOPSVYZØØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
1981160118764081155222712124027279570
16016401240279570
476973.3
37681001
198517221088244320117331412011530484
17228243201201484
477369.8
36421131
19891788736052330177502912904220447
17886053011290220447
482667.6
35531273
19931700804932228321916011336418
17004932281601418
470371.2
33921311
19971648874814233301191815574414459
16484812331557459
468570.1
34241261
200115518844432373116871666511436
15514442371666436
464785.0
33931254
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Efter Strukturreformen (2005)Rediger

ValgårABCDFIKOSVZØÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
200590086257162151254804124144
900257162125804144
252269.5
1833689
20098015026234016186669914103
801262340186699103
246865.8
1683785
201377362205116336255976711999
77320511625576711999
244471.9
1711733
2017842802251126289223106881022078
842225126223688102
243270.8
1631801
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Antal borgmesterposter per parti/liste siden KommunalreformenRediger

ValgårABCFGGLLLOVÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
20054611111353
461135
9869.5
91
200949122111311
491231
9865.8
8315
20133311311148
331348
9871.9
86
201747181111371
47837
9870.8
8414
  • Øvrige 2005: Borgerlisten Langeland (1), Borgerlisten Faxe (1), Borgerlisten Bornholm (1)
  • Øvrige 2009: Løsgænger (1)
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger