Kommunalvalg i Danmark

Kommunalvalget i Danmark afholdes hvert fjerde år om medlemmer af Danmarks kommunalbestyrelser. Kommunalbestyrelser benævnes også i nogle kommuner byråd, og Københavns kommune vælger medlemmer af Borgerrepræsentationen. Afstemningen ved valgene er frie og hemmelige.

Kommunalvalg falder altid samtidig med valg til regionsrådene, og de afholdes fast hvert fjerde år den tredje tirsdag i november.

Det er ikke muligt at udskrive kommunalvalg i utide, i modsætning til folketingsvalg. En kommunalbestyrelses valgperiode begynder den førstkommende 1. januar efter valget således, at den afgående kommunalbestyrelse fortsætter til den 31. december samme år, som kommunalvalget blev afholdt.[1] Frem til 1978 blev valget afholdt i marts, og valgperioden løb fra 1. april.[2]

Tidligere blev betegnelsen kommunalvalg også anvendt om valg til amtsrådene, fordi amtskommunerne var en del af den kommunale inddeling (officielt primærkommuner og amtskommuner).

Valg til regionsråd er formelt set ikke kommunalvalg, idet regionerne ikke har ret til at udskrive skatter. Mere symbolsk er det, at de ikke har ret til at føre våbenskjold.

Det seneste kommunal- og regionsrådsvalg fandt sted den 16. november 2021.[1]

Valgret og valgbarhed Rediger

I den enkelte kommune har samtlige myndige borgere med folkeregisteradresse i kommunen valgret. De, der ikke har dansk indfødsret, har dog valgret, hvis de har boet i Danmark i 4 år forud for valget. Dog har alle EU-borgere, samt islandske og norske statsborgere valgret på lige fod med personer, der har dansk indfødsret. På samme måde er alle valgbare. Eneste undtagelse er, hvis man er straffet for en handling, der i almenheden gør en uværdig til at være medlem af en kommunalbestyrelse.[1]

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem mister sin valgbarhed, bortfalder vedkommendes mandat, og hvis et kommunalbestyrelsesmedlem bliver straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette det til valgbarhedsnævnet, der afgør hvorvidt vedkommende fortsat er valgbar.[1]

Opstilling og mandatfordeling Rediger

Medlemmer af politiske partier, lokallister samt enkeltpersoner, der har valgret kan opstille til valgene. Enkeltpersoner (løsgængere) skal aflevere 25 (i Aarhus, Odense og Aalborg Kommune er mindsteantallet dog 50, og i Københavns Kommune er mindsteantallet 150) underskrifter fra stemmeberettigede i deres hjemkommune/region for at opnå valgbarhed.[3] Det er muligt at indgå valgforbund, hvilket mange partier gør sig brug af for at minimere stemmespild.[4] D'Hondts metode anvendes, når de opnåede stemmer skal omsættes til mandater.[3]

Mandatfordeling på landsplan Rediger

Før Kommunalreformen (1970) Rediger

ValgårABCEFKIMNSVØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
1921 u/ s.jyl.1885121078527026153107
1885121078526153107
987277.7
9775
1922 kun s.jyl.86331745614668
8656668
87876.8
874
1921-22197112438022745626293775
1971124380226293775
1075077.25
10649
192519571237626102586426154562
1957123762626154562
1132976.3
11239
192922111159536182257026884496
2211115953626884496
1140378.9
11310
1933249610786022131837223744596
2496107860223744596
1142580.2
11290
193728781002622207147218821584428
2878100262221584428
1137179.0
11254
1943271394172414164122173795
271394172422173795
1056976.2
10405
194629758705922711917725194209
297587059225194209
1148880.5
11140
19502960824647138331374523424373
296082464723424373
1149981.6
11095
1954313976460936291265223534397
313976460923534397
1150574.0
11076
1958302364860325261275024054622
302364860324054622
1152976.6
11034
19623096501707174571104421924695
309650170721924695
1141474.4
10768
196626383408428748424217474264
263884217474264
1000577.0
9033
  • Da Sønderjylland blev dansk, afholdt man først kommunalvalg i 1922, mod 1921 i resten af landet. Her valgtes 878 byrødder, til de 9872 der var valgt i resten af Danmark.
  • Fra 1943 er Indre Mission opgjort sammen med alle kirkelige lister.
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Efter Kommunalreformen (1970) Rediger

ValgårABCDEFGKKOPSVYZØØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
1970176932365012742010801802
17693236501080802
467772.6
4187
197415323114392437846371612774297671
15323114391277297671
473562.9
4160
1978170419250813580522814115521348639
17041925081155348639
475973.3
4184
1981160118764081155222712124027279570
16016401240279570
476973.3
37681001
198517221088244320117331412011530484
17228243201201484
477369.8
36421131
19891788736052330177502912904220447
17886053011290220447
482667.6
35531273
19931700804932228321916011336418
17004932281601418
470371.2
33921311
19971648874814233301191815574414459
16484812331557459
468570.1
34241261
200115518844432373116871666511436
15514442371666436
464785.0
33931254
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Efter Strukturreformen (2005) Rediger

ValgårABCDFIKOSVZÆØÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
200590086257162151254804124144
900257162125804144
252269.5
1833689
20098015026234016186669914103
801262340186699103
246865.8
1683785
201377362205116336255976711999
77320511625576711999
244471.9
1711733
2017842802251126289223106881022078
842225126223688102
243270.8
1631801
202175595403651689119110620114590
755403168620114
243667.2
1565871
10 aug. 2023741903994216719126110609241106146
741399167609110146
2436
1567869
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Antal borgmesterposter per parti/liste siden strukturreformen Rediger

ValgårABCFGILOSVÅØVRGrafik: Mandatfordeling og valgdeltagelseTOT%Kønsfordeling (M/K)
2005461111354
4611354
9869.5
91
20094912211312
491231
9865.8
8315
20133311311148
331348
9871.9
86
201747181113711
47837
9870.8
8414
202144114211341
441434
9867.2
7919
  • Øvrige 2005: Borgerlisten Langeland (1), Borgerlisten Faxe (1), Borgerlisten Bornholm (1) og Borgerlisten Norddjurs (1)
  • Øvrige 2009: Fælleslisten Sønderborg (1) og Løsgænger (1)
  • Øvrige 2017: Nytgribskov (1)
  • Øvrige 2021: Nyt Odsherred (1)
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Kilder Rediger

  1. ^ a b c d "Kommunale og regionale valg". Indenrigs- og Boligministeriet. Hentet 6. august 2021.
  2. ^ Kommunal- og amtsråds/regionsrådsvalg afholdt siden 1920. Økonomi- og Indenrigsministeriet.
  3. ^ a b "Det danske valgsystem - Kommunale- og regionale valg" (PDF). Indenrigs- og Boligministeriet. Hentet 6. august 2021.
  4. ^ "Kommunalvalg". Danmarks Statistik. Hentet 6. august 2021.

Eksterne henvisninger Rediger