Millenniumproblemerne

(Omdirigeret fra Millennium Problemer)

Millenniumproblemerne eller Millennium Prize Problems er syv problemer indenfor matematik som i 2000 blev listet af Clay Mathematics Institute. problemerne er listet her:

Den rigtige løsning til ethvert af disse problemer udløser en pengepræmie på $1 mio. (nogle gange kaldet en Millenniumpris) der udbetales af Clay Mathematics Institute. Det eneste af de syv problemer, der er blevet løst, er Poincaréformodningen, der blev løst af Grigori Perelman i 2003.[1]

Løste problemer redigér

Poincaréformodningen redigér

 
Illustration af hvordan en sfære altid en en enkelt sammenhængende mængde.
  Uddybende artikel: Poincaréformodningen

I topologi bliver en sfære med en todimensionel overflade karakteriseret ved at være kompakt og en enkelt sammenhængende mængde. Poincaréformodningen er at dette også gælder for en tredimensionel overflade. Det analoge problem for højere dimensioner er bevist.

Den officielle beskrivelse af problemet blev formuleret af John Milnor.

I 2003 fremlagde Grigori Perelman et bevis for formodningen; gennemgangen af beviset var færdig i august 2006, og Perelman blev også udvalgt til at modtage Fields Medal for sin løsning af problemet, men han frasagde sig prisen.[2] Perelman blev officielt tildelt Millenniumprisen den 18. marts 2010, [3] men han frasagde sig ligeledes denne pris, og samtidig præmiesummen fra Clay Mathematics Institute. Nyhedsbureauet Interfax citerede Perelman for at udtalte, at han mente at prisen var urimelig. Perelman sagde til Interfax at han betragtede sit bidrag til løsningen af Poincaréformodningen til ikke at være større end matematikeren Richard Hamilton fra Columbia University.[4]

Uløste problemer redigér

P versus NP redigér

  Uddybende artikel: P versus NP

Spørgsmålet går ud på, om der for alle problemer, hvor en algoritme kan verificere en given løsning hurtigt (det vil sige i polynomisk tid), findes en algoritme der kan finde denne løsning hurtigt. Siden førstnævnte beskriver en klasse af problemer der kaldes NP, mens sidstnævnte beskrives P er spørgsmålet det samme som at spørge om alle problemer i NP også er i P. Dette betragtes et af de vigtigste åbne spørgsmål inden for matematik og datalogi, da det har vidtrækkende konsekvenser for andre problemer i matematik, biologi, filosofi[5] og kryptografi.

  Scott Aaronson, MIT[6]  

De fleste matematikere og computerforskere forventer at P ≠ NP.[7]

Den officielle beskrivelse af problemet blev formuleret af Stephen Cook.

Hodges formodning redigér

  Uddybende artikel: Hodges formodning

Hodges formodning er at for der for projektiv algebraiske varianser vil Hodge cyklus være rationale lineærkombinationer af algebraiske cyklusser.

Den officielle beskrivelse af problemet blev formuleret af Pierre Deligne.

Riemannhypotesen redigér

 
Den reelle del (rød) og den imaginære del (blå) af Riemanns zetafunktion sammen med den kritiske linje Re(s) = 1/2. Det første ikke-trivielle nul kan ses ved Im(s) = ±14,135, ±21,022 og ±25,011.
  Uddybende artikel: Riemannhypotesen

Riemannhypotesen er, at alle ikke-trivielle nuller af den analytiske fortsættelse af Riemanns zetafunktion har en reel del af 1/2. Et bevis eller modbevis ville have vidtrækkende konsekvenser for talteori, særligt for fordelingen af primtal. Det var Hilberts ottende problem, der blev formuleret i 1900, og bliver stadig betragtet som et vigtigt uløst problem over et århundrede senere.

Den officielle beskrivelse af problemet blev formuleret af Enrico Bombieri.

Yang–Mills eksistens og massegab redigér

I fysik er klassisk Yang–Millsteori en generalisering af Maxwellteori om elektromagnetisme, hvor chromo-elektromagnetiske felter selv bærer ladningen. Som en klassisk feltteori, har det løsninger, som bevæger sig med lysets hasighed, så dens kvanteversioner , der skulle beskrive masseløse partikler (gluoner). Postulatet om fænomenet farveconfinement tillader kun gluoner i bundne stadier at forme partikler med en masse. Dette er massegabet. Et andet aspekt af confinement er asymptotisk frihed, som gør det muligt at Yang-Mills kvanteteori eksisterer uden begrænsninger for energi i lav skala. Problemet er grundigt at påvise eksistensen af Yang-Mills kvanteteori og massegab.

Den officielle beskrivelse af problemet blev formuleret af Arthur Jaffe og Edward Witten.[8]

Navier–Stokes eksistens og glathed redigér

Navier-Stokes' ligning beskriver bevægelsen af væsker. Selvom den første blev formuleret i 1800-tallet er den endnu ikke særlig velforstået. Problemet er at gøre fremskridt i retning af en matematisk teori, der vil give indsigt i disse ligninger.

Den officielle beskrivelse af problemet blev formuleret af Charles Fefferman.

Birch og Swinnerton-Dyers formodning redigér

Birch og Swinnerton-Dyers formodning behandler særlige typer ligninger; dem som definerer elliptiske kurver over rationale tal. Formodningen er, at der er en simpel måde at afgøre på, om ligningen har et endeligt eller uendeligt antal løsninger. Hilberts tiende problem behandlede en mere generel type ligning, og i dette tilfælde blev det bevist, at der ikke var en måde at bestemme om ligningen overhovedet har nogen løsninger.

Den officielle beskrivelse af problemet blev formuleret af Andrew Wiles.[9]

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ https://www.businessinsider.com/millennium-prize-problems-million-dollar-prize-2017-12?r=US&IR=T poincaréformodningens blev løst
  2. ^ "Maths genius declines top prize". BBC News. 22. august 2006. Hentet 16. juni 2011.
  3. ^ Clay Mathematics Institute (18. marts 2010). "Prize for Resolution of the Poincaré Conjecture Awarded to Dr. Grigoriy Perelman" (PDF). Pressemeddelelse. Hentet 17. august 2016. Arkiveret fra originalen den 31. marts 2010. “The Clay Mathematics Institute (CMI) announces today that Dr. Grigoriy Perelman of St. Petersburg, Russia, is the recipient of the Millennium Prize for resolution of the Poincaré conjecture.”
  4. ^ "Russian mathematician rejects million prize - Boston.com". Arkiveret fra originalen 4. juli 2015. Hentet 17. august 2016.
  5. ^ Scott Aaronson (14. august 2011). "Why Philosophers Should Care About Computational Complexity". Technical report.
  6. ^ Scott Aaronson (4. september 2006). "Reasons to believe". Hentet 8. oktober 2014.
  7. ^ William Gasarch (juni 2002). "The P=?NP poll" (PDF). SIGACT News. 33 (2): 34-47. doi:10.1145/1052796.1052804.
  8. ^ Arthur Jaffe and Edward Witten "Quantum Yang-Mills theory. Arkiveret 30. marts 2015 hos Wayback Machine" Official problem description.
  9. ^ Wiles, Andrew (2006). "The Birch and Swinnerton-Dyer conjecture Arkiveret 29. marts 2018 hos Wayback Machine". In Carlson, James; Jaffe, Arthur; Wiles, Andrew. The Millennium Prize Problems. American Mathematical Society. pp. 31–44. ISBN 978-0-8218-3679-8.

Yderligere læsning redigér

Eksterne henvisninger redigér