Åbn hovedmenuen

Min pige er så lys som rav

dansk sang
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

"Min pige er så lys som rav" er en dansk sang med tekst af Helge Rode og musik af Carl Nielsen. Sangen kendes også som "Prinsesse Tove af Danmark" eller blot "Prinsesse Tove".

"Min pige er så lys som rav"
Sang
Skrevet i 1920(?)
Udgivet i sang ?
Komponeret i 1920(?)
Udgivet i musik ?
Ambitus Lille septim
Tekstforfatter(e) Helge Rode
Komponist(er) Carl Nielsen

Min pige er så lys som rav
(Wikisource)
Klaverindspilning

Sangen er skrevet til skuespillet Moderen i 1920. Anledningen til skuespillet var Genforeningen.[1] To andre populære musikstykker fra skuespillet er Som en rejselysten flåde og Tågen letter for fløjte og harpe.

TekstRediger

Teksten har en kvindeskikkelse som hovedmotiv i lighed med en anden af Nielsens sange: "Den milde dag er lys og lang" fra Fynsk Foraar fra 1921.[2] Teksten har 5 strofer, hvor hver strofe har 5 verselinjer og krydsrimet efter skemaet aBaBc. Stavelsesskemaet er 8.7.8.7.7. Hver strofe afsluttes med linjen "Prinsesse Tove af Danmark!". Prinsesse Tove er Valdemar Atterdags elskerinde, som dog ifølge Georg Metz efter alt at dømme i stedet var Valdemar den Stores elskerinde.[3]

I skuespillet er det rollen "Skjalden" der synger sangen.[4]

MusikRediger

Nielsens melodi er skrevet i en letflydende 6/8-takt men afsluttets dog i 4-delt taktart hvor der synges 'Prinsesse Tove af Danmark'.[5] Den melodiske rytme i sangen er forholdsvis simpel hvor næsten alle takterne i 6/8-delen består er en fjerdelsnode, en ottendedelsnode, en fjerdedelsnode og ottendedelsnode.

 

Melodien begynder med et faldende motiv. Nielsens 8 første toner i sangen følger 8 toner i melodien til "He shall feed His flock like a shepherd" fra Händels Messias.[6]

 
 
Carl Nielsens melodi sat i D-dur.

Vurderinger, udgivelser og indspilningerRediger

Melodien anses for en af Nielsens allermest kendte og iørefaldende,[2] og er at finde i flere populære sang- og melodibøger, for eksempel Folkehøjskolens Melodibog, 555 sange for folkeskolen og Edition Wilhelm Hansens Sangbogen.

Sangen findes i flere indspilninger blandt andet med Barytonen Bo Skovhus og Radiosymfoniorkesteret,[7]tenoren Mathias Hedegaard og DR Radiounderholdningsorkestret, [7], tenoren Aksel Schiøtz,[8]Tonny Landy, Ars Nova, Erik Grip[9] og Marie Carmen Koppel, Mads Bærentzen & Peter Vuust.

HenvisningerRediger