Mogens Frijs

dansk godsejer og politiker (1849-1923)
(Omdirigeret fra Mogens Frijs-Frijsenborg)
Denne artikel omhandler Mogens Frijs. Opslagsordet har også en anden betydning, se Mogens Friis.

Mogens Christian lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs (født 4. maj 1849Søbygaard, død 22. maj 1923Frijsenborg) var en dansk godsejer og politiker. Han var kendt som grev Mogens Frijs til Frijsenborg. Han blev lensgreve ved faderens død i 1896.

Mogens Frijs
Personlig information
Født4. maj 1849 Rediger på Wikidata
Søbygaard, Danmark Rediger på Wikidata
Død22. maj 1923 (74 år) Rediger på Wikidata
Frijsenborg, Danmark Rediger på Wikidata
Politisk partiDet Konservative Folkeparti Rediger på Wikidata
FarC.E. Frijs Rediger på Wikidata
MorThyra Valborg von Haffner Rediger på Wikidata
BørnVibeke, Komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs,
Inger Wedell Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Mogens Frijs

Han blev student i Horsens 1868, cand.phil. 1869 og var legationssekretær i Sankt Petersborg og London 187680.

Politiker

redigér

Frijs var Landstingsmand for 10. kreds fra 1880, medlem af Skanderborg Amtsråd 1886-1904 og medlem af Rigsretten. I 1899-1918 var han De frikonservatives leder.

Han var Storkors af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand.

Godsejer

redigér

I kraft af sin besiddelse af grevskabet Frijsenborg var Mogens Frijs Danmarks største jordbesidder. Gennem datteren Inger Dorte, (der den 26. januar 1906 blev gift med Julius Carl Hannibal lensgreve Wedell), kom Frijsenborg i slægten Wedells besiddelse.

Familie

redigér

Mogens Frijs var søn af C.E. Frijs, der var konseilspræsident i 1865-1870. Han giftede sig med Frederikke (Fritze) Sophie Elisabeth komtesse af Danneskiold-Samsøe (26. juni 1865 - 8. juli 1949). De fik 5 døtre, Inger Dorte, Helle Vibeke (1886-1974, London), Anne Margrethe (Daisy) (12. september 1888 - 12. januar 1917, London; selvmord pga afhængighed af morfin), Agnes Louise (1992-1975) og Berete (29. juli 1900 - 11. september 1901), men ingen sønner.

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.