Mogens Scheel von Plessen
Der er flere personer med dette navn, se Mogens Scheel-Plessen (flertydig).
Mogens Scheel von Plessen (født 28. december 1713 på Fussingø, død 23. marts 1749 i København) var en dansk godsejer, kammerherre og overceremonimester ved hoffet.
| Mogens Scheel von Plessen | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
28. december 1713  Fussingø, Danmark |
| Død |
23. marts 1749 (35 år) København, Danmark |
| Nationalitet |
 Dansk |
| Far |
Christian Ludvig von Plessen |
| Mor |
Charlotte Amalie Skeel |
| Søskende |
Berte Scheel von Plessen, Charlotte Dorothea von Plessen, Charlotte Louise Scheel von Plessen, Christian Sigfred von Plessen, Eleonore Hedevig von Plessen, Frederik Christian von Plessen |
| Børn |
Baronesse Elisabeth Christina von Scheel-Plessen, Christian Frederik Scheel von Plessen, Christian Ludvig Scheel von Plessen, Ida Lucie Scheel von Plessen |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Ceremonimester, storgodsejer, kammerherre |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Virke redigér
Han var ældste søn af Christian Ludvig von Plessen og Charlotte Amalie Skeel, arvede Stamhuset Fusingø med Fussingø mm. ved sin moders død 1729, men døde i ung alder og blev overlevet af faderen med tre år. I stedet blev det derfor Mogens Scheel von Plessens ældste søn, Christian Ludvig Scheel von Plessen, der arvede sin farfaders gods (Selsø) og faders gods (Fussingø) og endda også i 1757 fik nogle af Carl Adolph von Plessens mange besiddelser, nemlig Saltø, Harrested og Lindholm.
Mogens Scheel von Plessen var Hvid Ridder.
Han blev gift 3. oktober 1736 i Preetz med Elisabeth Christine von Thienen (27. september 1715 på Gut Güldenstein - 31. juli 1788 på Gut Wahlstorf), datter af Henrik von Thienen (1686-1737) og Ida Lucie Brockdorff (1698-?).
Han er begravet i Ålum Kirke.
Gengivelser redigér
Scheel von Plessen er gengivet i et portrætmaleri af Carl Gustaf Pilo (ca. 1745, Statens Museum for Kunst) og i et maleri af Peter Cramer, som er gengivet i et kobberstik (1751 af Odvardt Helmoldt von Lode), samt i en miniature.
