Muflon er benævnelsen på flere former af vilde får i Europa og Asien, men på dansk menes som regel den europæiske muflon (Ovis musimon). Det er omdiskuteret om muflonen er en af stamformerne til tamfåret eller selv er en forvildet efterkommer af tamfår.[1][2][3] Muflonen lever i bjergegne, normalt over trægrænsen.

Europæisk muflonvædder

Bestanden af asiatisk muflon og urialfår bliver samlet af IUCN kategoriseret som sårbar (VU), fordi bestanden er gået drastisk tilbage i de seneste årtier.[3]

Beskrivelse redigér

 
En europæisk muflonvædder i en tysk skov

Muflonen har en rødbrun, kort pels med en mørk stribe langs ryggen og en lys saddeltegning.[4] Hanner og nogle hunner har horn. Hos udvoksede hanner er hornene snoede næsten en hel omgang og er op til 85 cm lange. Skulderhøjden er cirka 90 cm og vægten er omkring 50 kg hos hanner og 35 kg hos hunner.[5]

Udbredelse redigér

 
Udbredelsen i dag af europæisk muflon
 
Grøn viser udbredelsen af europæisk muflon. Den historiske udbredelse af asiatisk muflon[6] og urialfår[7] er vist i beige med den nutidige udbredelse af underarter i afvigende farver.

Europæisk muflon redigér

Den europæiske muflon (Ovis aries musimon eller Ovis musimon) er i Europa oprindeligt udbredt på Sardinien og Korsika, men er siden blevet indført mange steder i det øvrige Europa som jagtvildt, især til Tyskland og Østrig i begyndelsen af 1900-tallet.

Muflonen er fra i 1950'erne blevet indført til Danmark, hvor der nu findes fritlevende bestande på isolerede øer som Vejrø ved Samsø, Æbelø og Brandsø samt ved Skuldelev ÅsHornsherred.[kilde mangler] Mufloner foretrækker et landskab, der veksler mellem åbne, solbeskinnede sletter og krat af stedsegrønne vækster. Mufloner klarer sig derimod dårligt i tætte træbevoksninger eller på fugtig bund.[8]

Asiatisk muflon redigér

Den asiatiske muflon er udbredt i Kaukasus, Anatolien, nordlige Irak og vestlige Iran. Det videnskabelige navn varierer alt efter systematisk opfattelse og er enten en gruppe af underarter under Ovis aries (kaldet orientalis-gruppen)[9] eller en gruppe af underarter under urialfåret (Ovis orientalis).[3]

Undertiden benævnes også østligere bestande gennem Centralasien til Mongoliet som mufloner, det vil sige inklusiv urialfår og argalifår.[8]

Referencer redigér

  1. ^ Hiendleder S, Kaupe B, Wassmuth R, Janke A. (7. maj 2002). "Molecular analysis of wild and domestic sheep questions current nomenclature and provides evidence for domestication from two different subspecies". Proceedings. Biological sciences, The Royal Society of London. Hentet 2. august 2006.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  2. ^ Hiendleder S, Mainz K, Plante Y, Lewalski H. (marts 1998). "Analysis of Mitochondrial DNA Indicates that Domestic Sheep Are Derived from Two Different Ancestral Maternal Sources: No Evidence for Contributions from Urial and Argali Sheep". Department of Animal Breeding and Genetics, Justus-Liebig University. Hentet 10. april 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  3. ^ a b c Valdez, R. 2008. Ovis orientalis. The IUCN Red List of Threatened Species 2008
  4. ^ Bengt Holst (2003), Politikens bog om pattedyr, side 381. Politikens Forlag. ISBN 87-567-6830-3.
  5. ^ MacDonald, David; Priscilla Barret (1993). Mammals of Britain & Europe. Vol. 1. London: HarperCollins. s. 220-221. ISBN 0-00-219779-0.
  6. ^ Asiatisk muflon er på kortet angivet som underarterne gmelinii, laristanica, isphahanica og ophion.
  7. ^ Urialfåret er på kortet angivet som underarterne arkal, bocharensis, cycloceros, punjabiensis og vignei.
  8. ^ a b Hans J. Baagøe, Thomas Secher Jensen (2007): Dansk Pattedyratlas. Side 242-243. ISBN 978-87-02-05506-1. Teksten kan læses online i Den Store Danske.
  9. ^ Wilson & Reeder (Mammal Species of the World) Mammal Species of the World - Browse: aries

Eksterne links redigér