Muhammad Ali

amerikansk bokser
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler den amerikanske bokser. Se Muhammad Ali Pasha for opslag om Egyptens 1800-tals-vicekonge og reformator.

Muhammad Ali (født 17. januar 1942 i Louisville, Kentucky som Cassius Marcellus Clay jr., død 3. juni 2016[1] i Scottsdale, Arizona) var en amerikansk professionel bokser, som tre gange var verdensmester i sværvægt. Ali, der selv omtalte sig som "the Greatest", bliver også af mange andre regnet som en af tidernes største boksere. Han boksede i alt 61 kampe som professionel, hvoraf han vandt de 56, og forsvarede sværvægtstitlen i alt 19 gange. Samtidig blev han med en karismatisk personlighed og et vedvarende samfundsmæssigt engagement et symbol på afrikansk-amerikanernes borgerrettighedskamp både i og udenfor ringen.

Muhammad Ali
Verdensmester i sværvægtsboksning
Muhammad Ali NYWTS.jpg
Personlig information
Navn Muhammad Ali
Fighternavn The Greatest
The People's Champion
The Louisville Lip
Land USA USA
Født 17. januar 1942(1942-01-17)
Louisville, Kentucky
Død 3. juni 2016 (74 år)
Vægtklasse Sværvægt
Højde 190 cm
Kampe
Kampe i alt 61
Vundne 56
KO's 37
Uafgjorte 0
Tabte 5

KarriereRediger

Muhammad Ali blev født i 1942 i Kentucky og navngivet Cassius Marcellus Clay efter sin far, der igen var opkaldt efter sydstatspolitikeren og plantageejeren Cassius Marcellus Clay, der, på trods af, at han selv var slaveejer, var kendt som en ivrig modstander af slaveriet.[2][3][4]

1960'erneRediger

Cassius Clay jr. begyndte at bokse som 12-årig.[1] Hans gennembrud som bokser kom, da han som 18-årig vandt guldmedalje i letsværvægt under Sommer-OL 1960 i Rom og derefter blev professionel.[5] Den 25. februar 1964 vandt han VM-titlen i sværvægt ved at besejre Sonny Liston på teknisk knockout efter 6. omgang, hvor Liston ellers havde været favorit med oddsene syv mod én.[4] Her proklamerede Clay i bokseringen efter sejren:"I am the greatest! I am the greatest! I'm the king of the world."[1]

Omkring samme tidspunkt konverterede han til islam og tilsluttede sig den amerikanske organisation Nation of Islam. Han skiftede derpå navn til Muhammad Ali med begrundelsen, at hans tidligere navn var et slavenavn, som han ikke havde valgt, og som han ikke ønskede, mens hans nye navn var et frit navn, som betød "elsket af Gud".[2]

I 1967 afviste han af religiøse grunde at aftjene sin værnepligt i Vietnamkrigen. Det førte til, at han fik frataget sin bokselicens, mistede sin titel som verdensmester og i første omgang blev idømt fem års fængsel.[5][1] Han forblev dog på fri fod, mens sagen blev appelleret, men kunne hverken bokse eller forlade landet. Efter fire år nåede sagen den amerikanske Højesteret, som i juni 1971 omstødte dommen og frikendte Ali.[1]

The fight of the centuryRediger

Derefter kunne han genoptage sin professionelle boksekarriere. I 1971 mødte han som udfordrer den siddende verdensmester Joe Frazier i Madison Square Garden i en dyst, der traditionelt betegnes "The fight of the century". Frazier vandt her 9-6 på point. Det var Alis første nederlag som professionel bokser. I 1974 vandt han i en ny kamp mod Frazier, efter at denne havde mistet sin titel. Med denne sejr blev Ali den fremmeste udfordrer til George Foreman, der nu var siddende verdensmester.[1]

The Rumble in the JungleRediger

Ali og Foreman mødtes derpå i en anden af Alis mest berømte kampe, kendt som "The Rumble in the Jungle", som blev arrangeret i Zaïre i oktober 1974. Ali var udfordreren og vandt på knockout i ottende runde.

Thrilla in ManillaRediger

I 1975 kæmpede Ali sin tredje og sidste kamp mod Joe Frazier, kendt som "Thrilla in Manilla", som betragtes som en af de bedste boksekampe nogensinde. Ali vandt kampen i en teknisk knock-out i 15. runde.[1]

Afslutning på karrierenRediger

Ali forsvarede sin titel med succes indtil 1978, hvor han blev slået af en ung Leon Spinks, men genvandt titlen i returkampen samme år. Ali annoncerede i 1979, at han trak sig tilbage fra boksningen. Imidlertid forsøgte han alligevel et comeback i 1980 mod den regerende verdensmester Larry Holmes i et forsøg på at vinde VM-titlen for fjerde gang. Kampen blev dog afgjort i Holmes' favør. Efter endnu et nederlag i 1981 til Trevor Berbick trak Ali sig tilbage fra boksningen for alvor.[1] Hans samlede kampstatistik lyder på 56 sejre, hvoraf 37 var på knockout, og fem nederlag.[5]

Året efter blev Ali diagnosticeret med Parkinsons sygdom. Han kom til at kæmpe med sygdommen de næste 32 år, indtil den til sidst forårsagede hans død.[1]

Efter at hans professionelle karriere var slut, kastede Muhammad Ali sig over en række humanitære gøremål. Han foretog talrige rejser over hele kloden og mødtes bl.a. med politikere, kongelige og Paven.[1]

I 1996 antændte han den olympiske flamme ved de olympiske lege i Atlanta, hvor han på grund af sin sygdom måtte løfte faklen med rystende arme.[1]

DødRediger

Muhammed Ali døde i 2016, og til hans begravelse mødte angiveligt 500.000 mennesker op til begravelsesprocessionen. Ved begravelsesceremonien talte bl.a. USA's tidligere præsident Bill Clinton, der beskrev Ali som "den universelle kriger for en fælles menneskehed."[4]

BoksestilRediger

Muhammad Ali tilførte boksesporten en hidtil ukendt hurtighed og dansende elegance.[5] Han var hurtig, elegant og let til bens og i stand til løbende at ændre boksestil og taktik. Han var ikke en udpræget puncher, men kunne både bokse kontra og bokse offensivt.[6] Efter eget udsagn "dansede han som en sommerfugl og stak som en bi."[7] Af mange opfattes han som den største bokser eller endda den største sportsmand nogensinde.[1][8][9]

EftermæleRediger

Mange faktorer spiller ind, som har ført til anerkendelse af Muhammad Ali som en af de allerstørste indenfor boksesporten gennem tiderne. Udover hans præstationer i ringen, der omfatter nogle af de mest berømte kampe i historien, var hans aktiviteter udenfor ringen medvirkende til at ophøje ham til "the Greatest" i manges øjne. Hans eftermæle blev også hans nej til at deltage i Vietnamkrigen, hans vedvarende arbejde for sortes rettigheder og en lang række uforglemmelige citater. Han udnyttede sit sportslige talent og sin popularitet til at ytre sig om bl.a. politiske sager, og han var samtidig en karismatisk person med gode talegaver.[10] Dermed blev han både i og udenfor ringen et symbol på afrikansk-amerikanernes borgerrettighedskamp.[5]

Professionelle boksekampeRediger

56 sejre (37 knockouts, 19 på point), 5 nederlag (4 på point, 1 KO)[11][12]
No. Res. Record Modstander Type Rd., Tid Dato Alder Lokation Noter
61 Nederlag 56–5   Trevor Berbick UD 10 1981-12-11 39 år og 328 dage   Nassau, Bahamas "Drama in the Bahamas"[13]
60 Nederlag 56–4   Larry Holmes TKO 10 (15) 1980-10-02 38 år og 259 dage   Las Vegas, NV Tabte The Ring & Lineal Sværvægt titler.
For WBC World Sværvægt titel.
59 Sejr 56–3   Leon Spinks UD 15 1978-09-15 36 år og 241 dage   New Orleans, LA Vandt WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler;
Vacated WBA titel on 1979-09-06.
58 Nederlag 55–3   Leon Spinks SD 15 1978-02-15 36 år og 29 dage   Las Vegas, NV Tabte WBC, WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
57 Sejr 55–2   Earnie Shavers UD 15 1977-09-29 35 år og 255 dage   New York, N.Y. Beholdt WBC, WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
56 Sejr 54–2   Alfredo Evangelista UD 15 1977-05-16 35 år og 119 dage   Landover, MD Beholdt WBC, WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
55 Sejr 53–2   Ken Norton UD 15 1976-09-28 34 år og 255 dage   The Bronx, N.Y. Beholdt WBC, WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
54 Sejr 52–2   Richard Dunn TKO 5 (15) 1976-05-24 34 år og 128 dage   München, Vesttyskland Beholdt WBC, WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
53 Sejr 51–2   Jimmy Young UD 15 1976-04-30 34 år og 104 dage   Landover, MD Beholdt WBC, WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
52 Sejr 50–2   Jean-Pierre Coopman KO 5 (15) 1976-02-20 34 år og 34 dage   San Juan, Puerto Rico Beholdt WBC, WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
51 Sejr 49–2   Joe Frazier TKO 14 (15), 0:59 1975-10-01 33 år og 257 dage   Quezon City, Philippines "Thrilla in Manila";
Beholdt WBC, WBA The Ring & Lineal Sværvægt titler.
50 Sejr 48–2   Joe Bugner UD 15 1975-06-30 33 år og 164 dage   Kuala Lumpur, Malaysia Beholdt WBC, WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
49 Sejr 47–2   Ron Lyle TKO 11 (15) 1975-05-16 33 år og 119 dage   Las Vegas, NV Beholdt WBC, WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
48 Sejr 46–2   Chuck Wepner TKO 15 (15), 2:41 1975-03-24 33 år og 66 dage   Richfield, OH Beholdt WBC, WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
47 Sejr 45–2   George Foreman KO 8 (15), 2:58 1974-10-30 32 år og 286 dage   Kinshasa, Zaire "The Rumble in the Jungle";
Vandt WBC, WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
46 Sejr 44–2   Joe Frazier UD 12 1974-01-28 32 år og 11 dage   New York, N.Y. "Ali-Frazier II".
Beholdt NABF Sværvægt titel, vacated later in 1974.
45 Sejr 43–2   Rudie Lubbers UD 12 1973-10-20 31 år og 276 dage   Jakarta, Indonesia
44 Sejr 42–2   Ken Norton SD 12 1973-09-10 31 år og 236 dage   Inglewood, CA Vandt NABF Sværvægt titel.
43 Nederlag 41–2   Ken Norton SD 12 1973-03-31 31 år og 73 dage   San Diego, CA Tabte NABF Sværvægt titel.
42 Sejr 41–1   Joe Bugner UD 12 1973-02-14 31 år og 28 dage   Las Vegas, NV
41 Sejr 40–1   Bob Foster KO 8 (12), 0:40 1972-11-21 30 år og 309 dage   Stateline, NV Beholdt NABF Sværvægt titel.
40 Sejr 39–1   Floyd Patterson TKO 7 (12) 1972-09-20 30 år og 247 dage   New York, N.Y. Beholdt NABF Sværvægt titel.
39 Sejr 38–1   Alvin Lewis TKO 11 (12), 1:15 1972-07-19 30 år og 184 dage   Dublin, Ireland
38 Sejr 37–1   Jerry Quarry TKO 7 (12), 0:19 1972-06-27 30 år og 162 dage   Las Vegas, NV Beholdt NABF Sværvægt titel.
37 Sejr 36–1   George Chuvalo UD 12 1972-05-01 30 år og 105 dage   Vancouver, Canada Beholdt NABF Sværvægt titel.
36 Sejr 35–1   Mac Foster UD 15 1972-04-01 30 år og 75 dage   Tokyo, Japan
35 Sejr 34–1   Jürgen Blin KO 7 (12), 2:12 1971-12-26 29 år og 343 dage   Zurich, Switzerland
34 Sejr 33–1   Buster Mathis UD 12 1971-11-17 29 år og 304 dage   Houston, TX Beholdt NABF Sværvægt titel.
33 Sejr 32–1   Jimmy Ellis TKO 12 (12), 2:10 1971-07-26 29 år og 190 dage   Houston, TX Vandt vacant NABF Sværvægt titel.
32 Nederlag 31–1   Joe Frazier UD 15 1971-03-08 29 år og 50 dage   New York, N.Y. "The Fight of the Century";
Tabte The Ring & Lineal Sværvægt titler.
For WBA & WBC World Sværvægt titler.
31 Sejr 31–0   Oscar Bonavena TKO 15 (15), 2:03 1970-12-07 28 år og 324 dage   New York, N.Y. Beholdt The Ring & Lineal Sværvægt titler.
30 Sejr 30–0   Jerry Quarry TKO 3 (15) 1970-10-26 28 år og 282 dage   Atlanta, GA Beholdt The Ring & Lineal Sværvægt titler.
Udelukkelse
29 Sejr 29–0   Zora Folley KO 7 (15), 1:48 1967-03-22 25 år og 64 dage   New York, N.Y. Beholdt WBC, WBA, The Ring & Lineal Sværvægt titler;
Stripped of titler on April 28, 1967.
28 Sejr 28–0   Ernie Terrell UD 15 (15) 1967-02-06 25 år og 20 dage   Houston, TX Beholdt WBC, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
Vandt WBA titel.
27 Sejr 27–0   Cleveland Williams TKO 3 (15) 1966-11-14 24 år og 301 dage   Houston, TX Beholdt WBC, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
26 Sejr 26–0   Karl Mildenberger TKO 12 (15) 1966-09-10 24 år og 236 dage Skabelon:Lande data West Germany Frankfurt, West Germany Beholdt WBC, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
25 Sejr 25–0   Brian London KO 3 (15) 1966-08-06 24 år og 201 dage   London, U.K. Beholdt WBC, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
24 Sejr 24–0   Henry Cooper TKO 6 (15), 1:38 1966-05-21 24 år og 124 dage   London, U.K. Beholdt WBC, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
23 Sejr 23–0   George Chuvalo UD 15 1966-03-29 24 år og 71 dage   Toronto, Canada Beholdt WBC, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
22 Sejr 22–0   Floyd Patterson TKO 12 (15), 2:18 1965-11-22 23 år og 309 dage   Las Vegas, NV Beholdt WBC, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
21 Sejr 21–0   Sonny Liston KO 1 (15), 2:12 1965-05-25 23 år og 128 dage   Lewiston, ME "Ali vs. Liston (II)"
Beholdt WBC, The Ring & Lineal Sværvægt titler.
20 Sejr 20–0   Sonny Liston TKO 7 (15) 1964-02-25 22 år og 39 dage   Miami Beach, FL "Clay Liston I",
Vandt WBA, WBC, The Ring & Lineal Sværvægt titler;
Stripped of WBA titel on June 19, 1964.
19 Sejr 19–0   Henry Cooper TKO 5 (10), 2:15 1963-06-18 21 år og 152 dage   London, U.K.
18 Sejr 18–0   Doug Jones UD 10 1963-03-13 21 år og 55 dage   New York, N.Y.
17 Sejr 17–0   Charlie Powell KO 3 (10), 2:04 1963-01-24 21 år og 7 dage   Pittsburgh, PA
16 Sejr 16–0   Archie Moore TKO 4 (10), 1:35 1962-11-15 20 år og 302 dage   Los Angeles, CA
15 Sejr 15–0   Alejandro Lavorante KO 5 (10), 1:48 1962-07-20 20 år og 184 dage   Los Angeles, CA
14 Sejr 14–0   Billy Daniels TKO 7 (10), 2:21 1962-05-19 20 år og 122 dage   New York, N.Y.
13 Sejr 13–0   George Logan TKO 4 (10), 1:34 1962-04-23 20 år og 96 dage   New York, N.Y.
12 Sejr 12–0   Don Warner TKO 4 (10), 0:34 1962-03-28 20 år og 70 dage   Miami Beach, FL
11 Sejr 11–0   Sonny Banks TKO 4 (10), 0:26 1962-2-10 20 år og 24 dage   New York, N.Y.
10 Sejr 10–0   Willi Besmanoff TKO 7 (10), 1:55 1961-11-29 19 år og 316 dage   Louisville, KY
9 Sejr 9–0   Alex Miteff TKO 6 (10), 1:45 1961-10-7 19 år og 263 dage   Louisville, KY
8 Sejr 8–0   Alonzo Johnson UD (10) 1961-7-22 19 år og 186 dage   Louisville, KY
7 Sejr 7–0   Duke Sabedong UD 10 1961-6-26 19 år og 160 dage   Las Vegas, NV
6 Sejr 6–0   LaMar Clark KO 2 (10), 1:27 1961-4-19 19 år og 92 dage   Louisville, KY
5 Sejr 5–0   Donnie Fleeman TKO 7 (8) 1961-2-21 19 år og 35 dage   Miami Beach, FL
4 Sejr 4–0   Jim Robinson KO 1 (8), 1:34 1961-2-17 19 år og 21 dage   Miami Beach, FL
3 Sejr 3–0   Tony Esperti TKO 3 (8), 1:30 1961-1-17 19 år og 0 dage   Miami Beach, FL
2 Sejr 2–0   Herb Siler KO 4 (8) 1960-12-27 18 år og 345 dage   Miami Beach, FL
1 Sejr 1–0   Tunney Hunsaker UD 6 (6) 1960-10-29 18 år og 286 dage   Louisville, KY

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger


Forrige:
Sonny Liston
WBA Verdensmester i sværvægtsboksning
25. februar 1964 - 19. juni 1964
Følgende:
Ernie Terrell


Forrige:
Ernie Terrell
WBA Verdensmester i sværvægtsboksning
6. februar 1967 - 9. maj 1967
Følgende:
Jimmy Ellis


Forrige:
George Foreman
WBA Verdensmester i sværvægtsboksning
30. oktober 1974 - 15. februar 1978
Følgende:
Leon Spinks