Muse

gudinder i græsk mytologi

Denne artikel omhandler muser i den græske mytologi, for band, se Muse (gruppe), for Multiple Streaming Engine, se MuSE

Flere af muserne, som Raffaello Santi tænkte sig dem.
Muserne danser med Apollon, af Baldassare Peruzzi.

Muse (af græsk mousa fra verbet mimnésko (= jeg mindes, erindrer), knyttet til musernes mor Mnemosyne. Plutark kaldte muserne mneiai, dvs "minder".[1]) er én af ni muser i græsk mytologi. De er børn af Zeus og Mnemosyne, og modsat de fleste andre olympiske guder kendtes de ikke i ældre, før-græsk tid. Muserne opstod som selvstændige, mytiske skikkelser, da dyrkelsen af den olympiske gudeverden blev indført. Muserne er angiveligt født ved Olympens fod, på sletten Piéria, og fik så bosætte sig oppe på selve bjerget. I græsk mytologi er det kun muserne, ved siden af deres far Zeus, som bærer tilnavnet "olympiske".[2]

Ordet "muse" beskriver også en person, der inspirerer en kunstner til arbejde med sine værker.[3]

De ni olympiske muser er:

HistorieRediger

Musernes tilblivelse forbindes med en anekdote knyttet til en tabt hymne af Pindar, hvor det berettes, at Zeus, efter at have skabt alt, spurgte de andre guder, om der ikke var noget, der ligesom manglede. De svarede, at der manglede nogen til at give udtryk for glæde over, hvor godt alt var blevet skabt.[6]

Muserne er nært knyttet til Apollon Musagetes (= musernes anfører),[7] og det tvetoppede bjerg Parnassos hvis kilde Castalia Musae af Apollon var viet til muserne.[8] Kildens vand flød mellem de to store bjergtoppe, og blev samlet i et bassin, hvorfra vand blev hentet af Pythia-præstinder til brug ved forudsigelser ved oraklet i Delfi.[9]

Homer og HesiodRediger

 
Apollon spiller på lyre for sine muser på Parnassos.
 
Apollon og muserne, som Claude Lorrain tænkte sig dem.

Digteren påkaldte muserne for overhovedet at kunne digte. Han appellerede til sin muse, for det var egentlig hendes stemme, der lød, med digteren som sit medium. Muserne regnedes også som alvidende. Meget sjældent omtaler digteren sig selv i Homers epos, men når det sker, henvender han sig hverken til læseren eller tilhørerne, men til muserne i håb om at blive delagtig i deres viden, som i Iliaden (2, 484 ff):

Sig mig nu, muser, som bor i Olympens strålende sale,
I er gudinder, er overalt og har viden om alting.
Vi kan kun lytte til sagn og ved ikke noget med vished —[10]

På samme vis åbnes både Iliaden og Odysseen med anråben af digterens muse.

I Iliaden:
Syng, gudinde, om vreden, der greb peleiden Achilleus.

I Odysseen:

Syng for mig, muse, om manden, der videnom strejfed' -

Tilsvarende har Hesiod åbnet Theogonien med ordene:

Muserne, Helikons døtre, jeg åbner min hyldest og sang med;
dem, der har tilhold på Helikons tinde, storslået og hellig.

Hesiod er den, der i Theogonien gav muserne deres individualitet ved, som den første vi kender til, at navngive hver enkelt muse:

...døtre af Zeus i et antal af ni, og benævnes som følger: Klió, dernæst Eutérpe, Thalía og så Melpoméne og Terpsichóre,
Polýmnia og Erató, Uranía,
samt Kalliópe, for hun er den første og fremste af alle.[11]

I Theogonien fortælles om musernes ophav, at:

Fødslen stod i Piéria, hvor Mnemosyne dem fødte,
efter at Zeus og Eleútheros-højdens gudinde lå sammen.
Ulykkers glemsel og hvile fra alskens bekymring formår de.
Favntaget varede ni hele nætter, da rådvise fader,
fjernt fra de øvrige guder, steg op i det hellige leje.[12]

Han hylder dem for at have inspireret ham:

Nylig de lærte Hesiod kunsten at synge så smukt,
dengang han vogtede får i hellige Helikons bakker,

lyder det i Theogonien. Hesiods hymne er afgjort knyttet til den lokale kult for muser ved hans hjemsted Askra, ved Helikon-bjerget. Derfor åbner han hymnen med at omtale Helikons muser, for derpå at hylde Olympens muser, som anråbes i homeriske sange. Det kan være Hesiods protest mod homerisk tradition. Han kan have været tilknyttet en episk fastlandstradition, der har eksisteret side om side med jonernes homeriske tradition.[13]

Hesiod lader muserne udtrykke sig kun gennem ord (dvs. sang) og dans, men aldrig gennem noget instrument - tilsvarende forholdene i hans hjemlige kult for muser, hvor instrumenter aldrig blev anvendt - ikke engang Apollons lyre. Det forlød, at Hesiod selv var så dårlig til lyrespil, at han aldrig fik lov til at deltage i festspillene i Delfi.[14]

GalleriRediger

KilderRediger

  1. ^ Tore Frost: "De ni muser", Græsk åndsliv (s. 29), forlaget Tanum-Norli, Oslo 1983, ISBN 82-518-1805-2
  2. ^ Tore Frost: "De ni muser", Græsk åndsliv (s. 29)
  3. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=muse
  4. ^ Erato med kithara
  5. ^ https://snl.no/muser
  6. ^ Tore Frost: "De ni muser", Græsk åndsliv (s. 26)
  7. ^ https://denstoredanske.lex.dk/muser
  8. ^ MaatRaAh: Pagan Goddesses and Gods of the Delphi Oracle
  9. ^ "Polyhymnia". www.talesbeyondbelief.com. Hentet 2016-09-12. 
  10. ^ Tore Frost: "De ni muser", Græsk åndsliv (s. 25)
  11. ^ Tore Frost: "De ni muser", Græsk åndsliv (s. 28)
  12. ^ Tore Frost: "De ni muser", Græsk åndsliv (s. 26)
  13. ^ Tore Frost: "De ni muser", Græsk åndsliv (s. 27)
  14. ^ Tore Frost: "De ni muser", Græsk åndsliv (s. 28)

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger