Newtons afkølingslov
Newtons afkølingslov er en lineær førsteordens differentialligning,[1][2] som beskriver, hvordan et legeme[3] (eller en varm[4] væske i en åben beholder) afkøles.[5]
Det kan f.eks. dreje sig om en kop te.[6] Hastigheden, hvormed teens temperatur ændrer sig, er proportional[7][8] med forskellen mellem téens temperatur[9] og omgivelsernes temperatur.[10][11]
Afkølingsloven handler således om temperaturudligning.[12]
Afkølingsloven redigér
Teens temperatur er , mens omgivelsernes temperatur er , så er afkølingsloven givet ved denne lineære første ordens differentialligning:[13]
, hvor
Differentialligningens venstre-side er den hastighed, hvormed teens temperatur ændrer sig med tiden .[14]
På højresiden er en positiv konstant. For vil temperaturen altså være faldende, indtil teen har samme temperatur som omgivelserne ( ).
Termisk ligevægt er da opnået.
Teens afkøling er proportional med differencen mellem teens temperatur og omgivelsernes temperatur.[15]
Differentialligningens løsning redigér
Differentialligningen kan løses vha. separation af de variable. Først skrives temperaturforskellen som :
En ændring i er det samme som en ændring i . Ligningen kan da løses vha. separation af de variable, hvilket giver:
hvor er en konstant. Det ses, at konstant er lig med temperaturforskellen til tiden nul :
skrives ud igen:
Hvilket giver:
Differentialligningens løsning[16][17] er altså et forskudt eksponentielt fald,[18][19] hvor aftager eksponentielt og nærmer sig asymptotisk.[20]
Det ses, at bestemmer tidsskalen for nedkølingen. Til tiden , hvor
er temperaturforskellen faldet med en faktor ( er Eulers tal) eller ca. 63 %. er altså den karakteristiske tid for nedkølingen.
Eksempel redigér
Loven beskriver for eksempel en kande tes afkøling. Téens begyndelsestemperatur er 95 °C, mens omgivelsernes temperatur er 20 °C, hvilket vil sige, at teen er 75 °C varmere end omgivelserne. Dvs. at:
Efter 5 minutter
er téens temperatur 75 °C, hvilket er 55 °C over omgivelserne:
Ud fra disse oplysninger kan estimeres:
hvor er den naturlige logaritme. Værdierne fra eksemplet indsættes, og er dermed:
Tilsvarende er den karakteristiske tid:
Ud fra de givne oplysninger kan loven altså bruges til at forudsige, at temperaturforskellen vil falde med 63 % i løbet af 16 minutter. Det svarer til, at teen da kun er 48 °C.[21]
Opståen redigér
Issac Newton publicerede sin afkølingslov i 1701.[22]
Se også redigér
Eksterne henvisninger redigér
Bog redigér
- Hebsgaard, Thomas m.fl. (1990): Matematik højniveau 2. Forlaget Trip, Vejle. ISBN 87-88049-17-5
Referencer redigér
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. februar 2021. Hentet 20. februar 2022.
- ^ http://web.math.ku.dk/~moller/e01/matbio/lektion8/lektion8a.pdf
- ^ http://olewitthansen.dk/LMFK/Om%20opvarmning%20og%20afkoeling.pdf
- ^ https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/62493562/FUFEksamensprojekt.pdf
- ^ http://www.nakgym.dk/fysik/la/termodynamik_webmappe/afkoeling_aeg.htm
- ^ https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/centre/c_lsul/skriftserie/labmat/matematik+i+eks+vaekst_web.pdf
- ^ https://www.skoleflix.dk/watch/differentialligninger-newtons-afkølingslov-forskudt-eksponentiel-vækst-y-039-b-ay_OzTXlFZhciqCWYr.html (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ https://www.lmfk.dk/artikler/data/artikler/1302/1302_42.pdf
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 11. november 2020. Hentet 17. november 2020.
- ^ Hebsgaard (1990), s. 73.
- ^ https://uvmat.dk/bentzen/DIFF%202%20-%20Kap.%201-7.pdf
- ^ https://www.uvmat.dk/bentzen/DIFF%202%20-%20Kap.%201-7.pdf
- ^ Hebsgaard (1990) s. 72
- ^ https://cmu.math.ku.dk/projekter/dasg/cas-paa-ag/aflevering14-newtons-afk__lingslov.pdf
- ^ http://www.frividen.dk/wp-content/uploads/SRO-Fysik_Matematik-10-tal-Newtons-afk%C3%B8lingslov.pdf
- ^ http://www.mathe.tu-freiberg.de/~bernstei/HMI/mNewton.pdf
- ^ https://www.mathelounge.de/696571/gesetzmassigkeit-von-isaac-newton-abkuhlungsgesetz
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. februar 2021. Hentet 20. februar 2022.
- ^ https://www.science-gym.dk/cas-it/it1213/Numerisk_l%F8sning_af_differentilligninger_og_linjeelementer.pdf
- ^ https://www.science-gym.dk/cas-it/it1213/Koblede_differentialligninger.pdf
- ^ Hebsgaard (1990) s. 73
- ^ http://people.uncw.edu/hermanr/mat361/Simulink/FirstOrder.pdf