Niels Erik Leschly

Niels Erik Leschly (født 23. februar 1910 i Gentofte, død 2. november 1986 i Gentofte) var en dansk officer, kammerherre og militaryrytter.

Niels Erik Leschly
Født 23. februar 1910 Rediger på Wikidata
Gentofte Rediger på Wikidata
Død 2. november 1986 (76 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Redaktør Rediger på Wikidata
Deltog i Sommer-OL 1936 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af generalmajor Erik Leschly, blev premierløjtnant i rytteriet 1933 og blev berider-, generalstabs- og NATO-stabsuddannet. 1943-45 indgik han som ritmester i Den Danske Brigades stab i Stockholm og London (dæknavn "Niels Jönson"), blev 1951 oberstløjtnant og var på kursus i USA i Kentucky og Californien 1955-61 og 1968-72. Leschly blev oberst og chef for Gardehusarregimentet fra 1955, var chef for Hærens OfficersskoleFrederiksberg Slot 1959-61 og kommandantBornholm og leder af Bornholms Værn 1968-71. Han var midlertidig NATO-generalmajor 1961-68 ved NATO's militærkomité i Washington D.C. samt militærattaché i USA og Canada 1961-64. Stedfortrædende stabschef ved NATO's nordkommando, Kolsås ved Oslo 1964-68.

Leschly blev derpå chef for H.M. Kongens adjudantstab 1971-72, for H.M. Dronningens 1972 og tog afsked 1972.

Han deltog på hesten Wartburg i military i OL i Berlin 1936, hvor han blev diskvalificeret efter dressurøvelsen i den individuelle konkurrence. Da resultaterne i den individuelle konkurrence indgik i holdkonkurrencen, blev Danmark diskvalificeret her.[1] Han blev danmarksmester i military 1935, i ridebanespringning 1937, autoriseret international skoleridningsdommer 1959, førsteudgiver og redaktør af panservåbnets blad Kentaur 1954-57, medforfatter af bogen Frederiksberg Slotskirke 1710-1960 og formand for Københavns Officersforening 1959-61. Han blev tildelt Det Danske Spejderkorps' hæderstegn 1961.

Han blev gift 2. april 1938 med Agnete Ehnhuus (13. august 1917 på Hindsgavl -), datter af godsejer Hans Wissing Ehnhuus (død 1945) og hustru Sophie f. Hedemann.

OrdenerRediger

KilderRediger

  1. ^ Niels Erik Leschly, olympedia.org, hentet 14. juni 2021. 

Eksterne henvisningerRediger