Åbn hovedmenuen

Oluf 2.

Konge af Danmark og Norge
(Omdirigeret fra Olav Håkonsson)
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Disambig bordered fade.svg Dette opslag handler om kong Oluf 2. Håkonsen. For andre konger med navnet Oluf, se Oluf (flertydig)

Oluf 2. (Oluf Håkonsen, norsk Olav IV Håkonsson, 13703. august 1387) var konge i Danmark 1376-1387 og i Norge 1380-1387. Indtil han blev 15 år, var hans mor Margrete 1. hans formynder.

Oluf 2.(dansk)
Olav IV Håkonsson (norsk)
Olavs gravsten Sorø.JPG
Oluf 2. gravsten i Sorø Klosterkirke, indmuret i korets østvæg.
Konge af Danmark, de Venders og Gothers
Regerede 3. maj 1376
3. august 1387
Forgænger Valdemar Atterdag
Regent Oluf 2.
Efterfølger Margrete 1.
Hus Danmark: Jellingdynastiet
Norge: Folkungaslægten
Far Håkon 6.
Mor Margrete 1.
Født December 1370
Død 3. august 1387
Falsterbohus
Hvilested 1387
Sorø Klosterkirke
Oluf 2. i et udsnit fra Kronborgtapeterne,
GobelinHans Knieper (1581-1584)

BiografiRediger

Oluf 2. var søn af Valdemar Atterdags datter, Margrete 1. Da han døde, havde han ingen sønner, og af seks børn var kun Margrete tilbage. Hun blev gift med Håkon 6. af Norge og fik sønnen Oluf. Valdemar havde lovet den svenske konge, Albrecht af Mecklenburg, at dennes søn, Albrecht 4., skulle overtage den danske trone efter Valdemars død. Men hverken befolkningen eller Rigsrådet med drosten Henning Podebusk i spidsen ønskede Albrecht 4. som konge. Hansestæderne var heller ikke begejstrede. Fyrstedømmerne Pommern og Sachsen-Lauenburg ønskede heller ikke en mecklenburgisk stormagt til nabo. Valget faldt i stedet på den blot femårige Oluf med hans mor, Margrete, som formynder. Oluf måtte underskrive en håndfæstning, hvori han lovede at indkalde til danehof hvert år, samt at en del af de ejendomme, som Valdemar Atterdag havde konfiskeret, skulle tilbageleveres.

En mecklenburgisk hær gik i 1376 i land ved København, men drost Henning Podebusk klarede sagen ad forhandlingens vej. I 1380 døde kong Håkon 6. af Norge, og Oluf overtog tronen. Margrete vendte nu blikket mod Skåne, hvor flere borge – og især det indbringende sildemarked – var på Hansestædernes hænder. Ved fredsslutningen ved Stralsund i 1370 under Valdermar Atterdag var det aftalt, at sildemarkedet skulle være på udenlandske hænder til 1385. Margrete lagde et stort diplomatisk pres på Hansestæderne for at få dem til at opgive Skåne. Og hun nøjedes ikke med diplomatiske midler, men stod også bag egentlige pirattogter mod Hansestædernes handelsskibe. Til sidst føjede Hansestæderne sig, og Skåne var igen på danske hænder.

I Sverige var svenskerne yderst utilfredse med deres konge, Albrecht 3. af Mecklenburg. Margrete indledte forhandlinger med svenske stormænd, som var meget tilbøjelige til at lade Oluf bestige den svenske trone. Men før det lykkedes Oluf at forene de tre nordiske lande, døde han den 3. august 1387 knap 17 år gammel. Han blev begravet i Sorø Klosterkirke. Han blev aldrig gift og efterlod sig ingen børn.

I 2015 kom det frem, at Oluf muligvis døde af Brugadas syndrom[1].

Foregående: Konge i Danmark
1376-1387
Efterfølgende:
Valdemar 4. Atterdag
1340-1375
Margrete 1.
1375-1412
Foregående: Konge i Norge
13801387
Efterfølgende:
Håkon 6. 13431380 Margrete 1.
13881412


Oluf 2.s anetavle i to generationer
P I II

Proband:
Oluf 2.

Far:
Håkon 6.

Farfar:
Magnus Eriksson af Sverige
Farmor:
Blanka af Namur
Mor:
Margrete 1.
Morfar:
Valdemar 4. Atterdag
Mormor:
Helvig af Slesvig

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger