Åbn hovedmenuen

Oluf Munck (14. oktober 1886 i København23. juli 1943 i Antjol, Indonesien) var dansk læge og modstandsmand under 2. verdenskrig.

Oluf Munck
Født 14. oktober 1886Rediger på Wikidata
Død 23. juli 1943 (56 år)Rediger på Wikidata
Dødsårsag HalshugningRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse LægeRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv og karriereRediger

Munck var søn af grosserer Erik Munck og Ellen Margrethe Friehling. I 1908 gift med Bodil Jerichau. Han blev student fra Herlufsholm, blev cand.med. og deltog 1918 i den finske borgerkrig.

Munck emigrerede til Hollandsk Østindien i 1920. Her blev han ansat i de hollandske kolonistyrker (KNIL) som løjtnant og læge og han arbejdede på militærhospitalet i TjimahiJava som specialist i tropemedicin. Da japanerne besatte Java i 1941 blev Oluf Munck involveret i modstandsarbejde, hvilket gjorde at han blev arresteret, tortureret og til sidst halshugget af japanerne. Han ligger i dag begravet sammen med tusind andre ofre for modstandskampen mod japanerne på den internationale mindeplads for krigens ofre i Anjol, nord for Jakarta, Indonesien.

Munck har posthumt modtaget æresmedaljer fra det hollandske og danske kongehus (Chr. X) og der er mindesmærker for ham i Domus Medica i Kristianiagade og i slotskirken ved Herlufsholm Kostskole.

KilderRediger