Ophelia er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 20. januar 1986 ved hjælp af billeder fra rumsonden Voyager 2, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/1986 U 8. Senere har den Internationale Astronomiske Union vedtaget at opkalde den efter Polonius' datter Ophelia i William Shakespeares Hamlet. Ophelia kendes desuden også under betegnelsen Uranus VII (VII er romertallet for 7).

Ophelia
Ophelia og Cordelia set fra Voyager 2
Ophelia og Cordelia set fra Voyager 2
Opdaget
20. januar 1986, af Richard J. Terrile
Kredsløb om Uranus
Afstand til Uranus (massecenter)
  • Min. 53 221 km
  • Maks. 54 307 km
Halve storakse 53 764 km
Halve lilleakse 53 761 km
Excentricitet 0,0101
Siderisk omløbstid 9t 2m 1,8s
Synodisk periode
Omløbshastighed
  • Gnsn. – km/t
  • Min. – km/t
  • Maks. – km/t
Banehældning 0,093° i fh. t. Uranuss ækv.
Periapsis­argument; ω 17,800 °
Opstigende knudes længde; Ω 164,000 °
Omgivelser
Fysiske egenskaber
Diameter 42,8 km
Fladtrykthed
Overfladeareal 5,76·103 km²
Rumfang 4,11·104 km³
Masse 5,040·1016 kg
Massefylde 1300 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 0,007 m/s²
Undvigelses­hastighed v. ækv. 65 km/t
Rotationstid 9t 2m 1,8s
(Bunden rotation)
Aksehældning 0
Nordpolens rektascension
Nordpolens deklination – °
Magnetfelt
Albedo 7 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. -209 °C
Min. – °C
Maks. – °C
Atmosfære
AtmosfæretrykhPa
Atmosfærens sammensætning
For alternative betydninger, se Ophelia. (Se også artikler, som begynder med Ophelia)

Ophelias kredsløb ligger lige uden for den såkaldte epsilon-ring i Uranus' system af planetringe. Månen fuldfører et omløb hurtigere end Uranus når at dreje én gang omkring sig selv. Konsekvensen er, at tidevandskræfterne tvinger Ophelia til at kredse gradvist tættere og tættere omkring Uranus, og engang i fremtiden ender det med at Ophelia falder ned i Uranus' atmosfære.