Paul Hirsch

tysk politiker

Paul Hirsch (17. november 1868 i Prenzlau, Uckermark – 1. august 1940 i Berlin) var en tysk politiker (SPD) som var ministerpræsident i Fristaten Preussen fra 1918 til 1920.

Paul Hirsch
Gedenktafel Wilmersdorfer Str 15 (Charl) Paul Hirsch.jpg
Mindeplade for Paul Hirsch
Personlig information
Født 17. november 1868Rediger på Wikidata
PrenzlauRediger på Wikidata
Død 1. august 1940 (71 år)Rediger på Wikidata
BerlinRediger på Wikidata
Nationalitet Tyskland Tysk
Politisk parti SPDRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Humboldt-Universität zu BerlinRediger på Wikidata
Beskæftigelse PolitikerRediger på Wikidata
Arbejdssted BerlinRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Paul Hirsch var medlem af SPD og blev i 1899 valgt som borgmester i den dengang selvstændige by Charlottenburg. Fra 1908 var han en af de første socialdemokratiske medlemmer af deputerkammeret (Preußisches Abgeordnetenhaus) i Preußischer Landtag, hvor han var leder af SPDs gruppe.

Under Den tyske revolution i 1918-19 blev Hirsch sammen med USPD-politikeren Heinrich Ströbel formand for den provisoriske regering (Arbejder- og soldaterråd) i den prøjsiske fristat, hvor han også var indenrigsminister. Den 4. januar 1919 afskedigede Hirsch politichefen, USPD-politikeren Emil Eichhorn, hvilket udløste Spartakistoprøret.

Hirsch frstrådte sin stilling efter Kappkuppet, men forblev medlem af den prøjsiske landdag indtil 1932. Han var fra april 1921 til november 1925 byrådsmedlem og vice-borgmester i Charlottenburg. Herefter blev han udnævnt til vice-borgmester i Dortmund. Nogle kilder angiver, at Hirsch blev tvunget til at fratræde i 1933 i begyndelsen af nazitiden på grund af hans jødiske oprindelse, men lokale kilder angiver, at han allerede havde opgivet sin position i 1932 af helbredsmæssige årsager. Antisemitiske angreb på ham kan også have spillet en rolle.[1][2]

Paul Hirsch flyttede herefter tilbage til Berlin med sin familie og blev tilknyttet det jødiske samfund i Berlin, som han havde udtrådt af i 1918. Fra maj 1934 udbetalte den nationalsocialistiske stat ikke længere pensionsydelser. Hirschs to døtre emigrerede fra Tyskland i 1936 og 1939, men Hirsch og hans hustru forblev i Berlin, hvor de blev tvunget til at flytte til et hus, der kun var beboet af jøder. Paul Hirsch døde den 1. august 1940 af alderdom og underernæring. Han blev begravet på den jødiske kirkegård i Berlin-Weißensee . Hans kone, Lucie Hirsch (født Jacoby), begik selvmord et år senere for at undgå deportation til en koncentrationslejr.[3]

ReferencerRediger

  1. ^ Renate Karnowsky: Paul Hirsch, ein preußischer Ministerpräsident aus Prenzlau in Prenzlau. In: Prenzlau. Hauptstadt der Uckermark, 1234 - 1984, ein bürgerliches Lesebuch, Herausgeber: Heimatkreis Prenzlau, 1984, S. 314f.
  2. ^ Renate Karnowsky: Paul Hirsch. in: Biographien bedeutender Dortmunder. Menschen in, aus und für Dortmund. Bd. 1 Dortmund, 1994, S. 42f.
  3. ^ Renate Karnowsky: Paul Hirsch, ein preußischer Ministerpräsident aus Prenzlau in Prenzlau, Hauptstadt der Uckermark, 1234 - 1984, ein bürgerliches Lesebuch, Herausgeber: Heimatkreis Prenzlau, 1984, S. 301–321, online.

Kilder/LitteraturRediger

  • Klaus MalettkeHirsch, Paul. I: Neue Deutsche Biographie (NDB). Bind 9, Duncker & Humblot, Berlin 1972, ISBN 3-428-00190-7, Side 217 f. (Digitalisering).
  • Wilhelm Heinz Schröder: Sozialdemokratische Parlamentarier in den deutschen Reichs- und Landtagen 1867–1933. Biographien, Chronik und Wahldokumentation. Ein Handbuch. Düsseldorf, 1995. ISBN 3-7700-5192-0, S. 509.
  • Hirsch, Paul. In: Lexikon deutsch-jüdischer Autoren. Band 11: Hein–Hirs. Hrsg. vom Archiv Bibliographia Judaica. Saur, München 2002, ISBN 3-598-22691-8, S. 393–397.
  • Renate Karnowsky: Paul Hirsch, ein preußischer Ministerpräsident aus Prenzlau. In: Prenzlau, Hauptstadt der Uckermark, 1234–1984, ein bürgerliches Lesebuch. Herausgeber: Heimatkreis Prenzlau, 1984, S. 301–321, online.
  • Renate Karnowsky: Paul Hirsch. In: Biographien bedeutender Dortmunder, Menschen in, aus und für Dortmund. herausgegeben von Hans Bohrmann, Verlag des Historischen Vereins Dortmund, 1994, S. 41–43, online.
 Stub
Denne politikerbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.