Åbn hovedmenuen

Politik & Administration, politologi/offentlig forvaltning (lat.: læren om politik/offentlig forvaltning) eller på engelsk political science/public administration dækker over de samfundsvidenskabelige områder offentlig politik, og -forvaltning, komparativ politik og international politik herunder politisk indflydelse, sociologi, politisk teori, offentlig ret og økonomi.

Den, som har en kandidatgrad i Politik & Administration fra Aalborg Universitet, kan kalde sig cand.scient.adm. Titlen kand.samf.adm. blev også anvendt i en årrække, men tildeles ikke længere. En politik og administrationstuderende kaldes stud.scient.adm. Uddannelsen hed tidligere blot Administration, men skiftede til dens nuværende navn i 2006.

I Danmark udbydes politik og administrationsuddannelsen på Aalborg Universitet og Roskilde Universitet (her kaldet Forvaltning). Der udbydes dog på Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet i Odense nært beslægtede uddannelser i statskundskab. Kandidater uddannet herfra får titlen cand.scient.pol..

Uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration (administrationsbachelor), der udbydes af de danske professionshøjskoler, minder om uddannelserne i Politik & Administration, men indeholder også praktik og er i sin opbygning og længde på 3,5 år på linje med de øvrige professionsbacheloruddannelser til f.eks. socialrådgiver.

En cand.scient.adm uddannet vil oftest være kendetegnet som AC-fuldmægtig i enten stat, region eller kommune, men nogle dimittender finder job inden for private rådgivnings- og konsulentvirksomhed som fx Rambøll Management Consulting, Deloitte, KPMG mv. Endvidere er en række danske kommunaldirektører og regionsdirektører uddannet inden for hhv. politik og administration eller statskundskab.

Eksterne henvisningerRediger