Wikipedia

Grundstof

Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout
Grundstoffers forekomst sorteret efter atomnummer i planeten Jordens øvre kontinentale skorpe, på atombasis vist med logaritmisk skala. Der vises også hvilke, der danner klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller.

Vand er derimod en kemisk forbindelse bestående af molekyler, der er sammensat af flere forskellige atomer – et iltatom O og to brintatomer H med formlen H2O, så vand er ikke et grundstof.

Atomer er bygget op af protoner, neutroner og elektroner. Det samlede antal af neutroner og protoner kaldes for nukleoner. Alle grundstoffer har et forskelligt antal protoner, som også er det man kalder atomnummeret (Z). Antallet af neutroner kan variere, og antallet af neutroner kaldes neutrontallet og betegnes med N. Antallet af nukleoner (protoner + neutroner) kaldes massetal (A). Det vil altid være lige mange elektroner og protoner i et grundstof, og da elektroner har en lige så stor negativ ladning, protoner har en positiv er grundstoffet neutralt ladet udadtil.

Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Der findes 92 naturligt forekommende grundstoffer på Jorden,[1][2][3][4] de resterende er fremstillet kunstigt. Plutonium, nummer 94 i det periodiske system, er det tungeste grundstof, som dannes i naturen.[4] Mange tunge, og supertunge, grundstoffer er fremstillet i laboratorier.

Atomer består af en lille kerne indeholdende positivt ladede protoner og neutrale neutroner. Protoner og neutroner kaldes også kernepartikler eller nukleoner. Rundt om kernen kredser en sky af elektroner med forskellige energiniveauer afhængigt af, hvor i skyen elektronerne befinder sig.[5] Det er antallet af protoner, der afgør, hvilket grundstof der er tale om. Atomer af samme grundstof, der dog indeholder et andet antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Som udgangspunkt har grundstoffet lige mange protoner og elektroner (dvs. et neutralt ladet atom), men fordi mange grundstoffer gerne vil følge oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen), vil grundstoffet enten afgive eller optage elektroner. På den måde opstår ioner, som enten er positivt eller negativt ladede afhængigt af om atomet er oxideret eller reduceret.

Alle grundstoffer har deres eget unikke kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor natrium hedder "sodium". Selv kemibøger skrevet med kyrilliske bogstaver[6] eller med kinesiske skrifttegn[7] bruger de vedtagne latinske bogstaver på grund af det internationale samarbejde.

Nr. Navn Kem. sym­bol Atom­masse Den­si­tet
ved 20 °C [g/cm3] 		Smel­te­punkt [°C] Koge­punkt [°C] Ra­di­us [pm] MF i Jor­den [%] MF i Jord­skor­pen [%] MF i hav­vand [%] MF i atmo­sfæren Op­daget år Op­dager
1 Hydrogen H 1,008 0,0001 -259 -253 25 0,003 0,14 10,820 0,53 ppm 1766 Cavendish
2 Helium He 4,003 0,0002 -272 -269 31 0,000 0,00 0,000 5,2 ppm 1895 Ramsay og Cleve
3 Lithium Li 6,941 0,5340 181 1287 145 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1817 Arfvedson
4 Beryllium Be 9,012 1,8500 1287 2469 105 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1797 Vauquelin
5 Bor B 10,811 2,3400 2076 3927 85 0,000 0,00 0,007 0,00 % 1808 Davy og Gay-Lussac
6 Carbon C 12,011 2,2670 3527 4027 70 0,045 0,02 0,003 337 ppm forhistorisk Ukendt
7 Nitrogen N 14,007 0,0013 -210 -196 65 0,000 0,00 0,000 78,1 % 1772 Rutherford
8 Oxygen O 15,999 0,0014 -219 -183 60 30,120 45,96 85,840 20,9 % 1774 Priestley og Scheele
9 Fluor F 18,998 0,0017 -220 -188 50 0,001 0,06 0,000 0,00 % 1886 Moissan
10 Neon Ne 20,180 0,0009 -249 -246 38 0,000 0,00 0,000 18 ppm 1898 Ramsay og Travers
11 Natrium Na 22,990 0,9710 98 883 180 0,125 2,35 1,080 0,00 % 1807 Davy
12 Magnesium Mg 24,305 1,7380 650 1090 150 13,900 2,32 0,129 0,00 % 1755 Black
13 Aluminium Al 26,982 2,6980 660 2519 125 1,410 8,20 0,000 0,00 % 1825 Ørsted
14 Silicium Si 28,086 2,3296 1414 3265 110 15,120 28,11 0,000 0,00 % 1824 Berzelius
15 Fosfor P 30,974 1,8200 44 277 100 0,192 0,10 0,040 0,00 % 1669 Brandt
16 Svovl S 32,066 2,0670 115 445 100 2,920 0,03 0,091 1 ppm forhistorisk Ukendt
17 Klor Cl 35,453 0,0032 -102 -34 100 0,002 0,01 1,940 0,00 % 1774 Scheele
18 Argon Ar 39,948 0,0018 -189 -186 71 0,000 0,00 0,000 0,93 % 1894 Ramsay og Rayleigh
19 Kalium K 39,098 0,8620 63 759 220 0,014 2,08 0,000 0,00 % 1807 Davy
20 Calcium Ca 40,078 1,5400 842 1484 180 1,540 4,14 0,040 0,00 % 1808 Davy
21 Scandium Sc 44,956 2,9890 1541 2836 160 0,001 0,00 0,000 0,00 % 1879 Nilson
22 Titan Ti 47,880 4,5400 1668 3287 140 0,082 0,56 0,000 0,00 % 1791 Gregor og Klaproth
23 Vanadium V 50,942 6,1100 1910 3407 135 0,008 0,01 0,000 0,00 % 1801 del Rio
24 Krom Cr 51,996 7,1500 1907 2671 140 0,412 0,01 0,000 0,00 % 1797 Vauquelin
25 Mangan Mn 54,938 7,4400 1246 2061 140 0,075 0,09 0,000 0,00 % 1774 Gahn
26 Jern Fe 55,847 7,8740 1538 2861 140 32,070 5,61 0,000 0,00 % forhistorisk Ukendt
27 Kobolt Co 58,933 8,8600 1495 2927 135 0,084 0,00 0,000 0,00 % 1735 Brandt
28 Nikkel Ni 58,690 8,9120 1455 2913 135 1,820 0,01 0,000 0,00 % 1751 Cronstedt
29 Kobber Cu 63,546 8,9600 1085 2562 135 0,003 0,01 0,000 0,00 % forhistorisk Ukendt
30 Zink Zn 65,390 7,1340 420 907 135 0,007 0,01 0,000 0,00 % forhistorisk Ukendt
31 Gallium Ga 69,723 5,9070 30 2204 130 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1875 Lecoq de Boiskaudran
32 Germanium Ge 72,610 5,3230 938 2833 125 0,001 0,00 0,000 0,00 % 1886 Winkler
33 Arsen As 74,922 5,7760 817 614 115 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1250 (ca,) Albertus Magnus
34 Selen Se 78,960 4,8090 180 685 115 0,001 0,00 0,000 0,00 % 1817 Berzelius
35 Brom Br 79,904 3,1220 -7 59 115 0,011 0,00 0,000 0,00 % 1826 Balard
36 Krypton Kr 83,800 0,0037 -157 -153 88 0,000 0,00 0,000 1,14 ppm 1898 Ramsay og Travers
37 Rubidium Rb 85,468 1,5320 39 688 235 0,046 0,01 0,000 0,00 % 1861 Bunsen og Kirchhoff
38 Strontium Sr 87,620 2,6400 777 1382 200 0,001 0,04 0,000 0,00 % 1790 Crawford
39 Yttrium Y 88,906 4,4690 1526 3336 180 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1794 Gadolin
40 Zirconium Zr 91,224 6,5060 1855 4409 155 0,001 0,02 0,000 0,00 % 1789 Klaproth
41 Niobium Nb 92,906 8,5700 2477 4744 145 0,080 0,00 0,000 0,00 % 1801 Hatchet
42 Molybdæn Mo 95,940 10,2200 2623 4639 145 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1778 Scheele
43 Technetium Tc 98,906 11,5000 2157 4265 135 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1937 Perrier og Segrè
44 Ruthenium Ru 101,070 12,3700 2334 4150 130 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1844 Claus
45 Rhodium Rh 102,906 12,4100 1964 3695 135 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1803 Wollaston
46 Palladium Pd 106,420 12,0200 1555 2963 140 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1803 Wollaston
47 Sølv Ag 107,868 10,5010 962 2162 160 0,000 0,00 0,000 0,00 % forhistorisk Ukendt
48 Cadmium Cd 112,411 8,6900 321 767 155 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1817 Stromeyer og Hermann
49 Indium In 114,820 7,3100 157 2072 155 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1863 Reich og Richter
50 Tin Sn 118,710 7,2870 232 2602 145 0,000 0,00 0,000 0,00 % forhistorisk Ukendt
51 Antimon Sb 121,750 6,6850 631 1587 145 0,000 0,00 0,000 0,00 % forhistorisk Ukendt
52 Tellur Te 127,600 6,2320 450 988 140 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1782 von Reichenstein
53 Iod I 126,904 4,9300 114 184 140 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1811 Courtois
54 Xenon Xe 131,290 0,0059 -112 -108 108 0,000 0,00 0,000 0,086 ppm 1898 Ramsay og Travers
55 Cæsium Cs 132,905 1,8730 28 671 260 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1860 Kirchhoff og Bunsen
56 Barium Ba 137,327 3,5940 727 1897 215 0,000 0,04 0,000 0,00 % 1808 Davy
57 Lanthan La 138,906 6,1450 920 3464 195 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1839 Mosander
58 Cerium Ce 140,115 6,7700 795 3443 185 0,000 0,01 0,000 0,00 % 1803 von Hisinger og Berzelius
59 Praseodym Pr 140,908 6,7730 935 3520 185 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1895 von Welsbach
60 Neodym Nd 144,240 7,0070 1024 3074 185 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1895 von Welsbach
61 Promethium Pm 146,915 7,2600 1042 3000 185 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1945 Marinsky og Glendenin
62 Samarium Sm 150,360 7,5200 1072 1794 185 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1879 Lecoq de Boisbaudran
63 Europium Eu 151,965 5,2430 826 1529 185 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1901 Demaçay
64 Gadolinium Gd 157,250 7,8950 1312 3273 180 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1880 de Marignac
65 Terbium Tb 158,925 8,2290 1356 3230 175 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1843 Mosander
66 Dysprosium Dy 162,500 8,5500 1407 2567 175 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1886 Lecoq de Boisbaudran
67 Holmium Ho 164,930 8,7950 1461 2720 175 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1878 Soret
68 Erbium Er 167,260 9,0660 1529 2868 175 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1842 Mosander
69 Thulium Tm 168,934 9,3210 1545 1950 175 0,004 0,00 0,000 0,00 % 1879 Cleve
70 Ytterbium Yb 173,040 6,9650 824 1196 175 0,023 0,00 0,000 0,00 % 1878 de Marignac
71 Lutetium Lu 174,967 9,8400 1652 3402 175 0,039 0,00 0,000 0,00 % 1907 Urbain
72 Hafnium Hf 178,490 13,3100 2233 4603 155 0,023 0,00 0,000 0,00 % 1923 Coster og vón Hevesy
73 Tantal Ta 180,948 16,6540 3017 5458 145 0,002 0,00 0,000 0,00 % 1802 Ekeberg
74 Wolfram W 183,850 19,2500 3422 5555 135 0,018 0,00 0,000 0,00 % 1783 Brdr. Elhuyar
75 Rhenium Re 186,207 21,0200 3186 5596 135 0,006 0,00 0,000 0,00 % 1925 Noddack, Tacke og Berg
76 Osmium Os 190,200 22,6100 3033 5012 130 0,088 0,00 0,000 0,00 % 1803 Tenant
77 Iridium Ir 192,220 22,5600 2446 4428 135 0,084 0,00 0,000 0,00 % 1803 Tenant m.fl.
78 Platin Pt 195,080 21,4600 1768 3825 135 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1557 Scaliger
79 Guld Au 196,967 19,2820 1064 2856 135 0,026 0,00 0,000 0,00 % forhistorisk Ukendt
80 Kviksølv Hg 200,590 13,5336 -39 357 150 0,001 0,00 0,000 0,00 % forhistorisk Ukendt
81 Thallium Tl 204,383 11,8500 304 1473 190 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1861 Crookes
82 Bly Pb 207,200 11,3420 327 1749 180 0,000 0,00 0,000 0,00 % forhistorisk Ukendt
83 Bismuth Bi 208,980 9,8070 272 1564 160 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1540 Agricola
84 Polonium Po 208,982 9,3200 254 962 190 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1898 Marie og Pierre Curie
85 Astat At 209,987 7,0000 302 337 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1940 Corson og MacKenzie
86 Radon Rn 222,018 0,0097 -71 -62 120 0,000 0,00 0,000 spor 1900 Dorn
87 Francium Fr 223,020 1,8700 27 677 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1939 Perey
88 Radium Ra 226,025 5,5000 700 1737 215 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1898 Marie og Pierre Curie
89 Actinium Ac 227,028 10,0700 1050 3198 195 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1899 Debierne
90 Thorium Th 232,038 11,7200 1842 4788 180 0,005 0,00 0,000 0,00 % 1829 Berzelius
91 Protactinium Pa 231,036 15,3700 1568 4027 180 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1917 Soddy, Cranston og Hahn
92 Uran U 238,029 18,9500 1132 4131 175 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1789 Klaproth
93 Neptunium Np 237,048 20,4500 644 4000 175 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1940 McMillan og Abelson
94 Plutonium Pu 244,064 19,8400 639 3228 175 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1940 Seaborg
95 Americium Am 243,061 13,6900 1176 2607 175 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1944 Seaborg
96 Curium Cm 247,070 13,5100 1340 3110 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1944 Seaborg
97 Berkelium Bk 247,070 14,7900 986 2627 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1949 Seaborg
98 Californium Cf 251,080 15,1000 900 1470 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1950 Seaborg
99 Einsteinium Es 252,083 8,8400 860 996 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1952 Seaborg
100 Fermium Fm 257,095 N/A 852 N/A N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1952 Seaborg
101 Mendelevium Md 258,099 N/A 827 N/A N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1955 Seaborg
102 Nobelium No 259,101 N/A 827 N/A N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1958 Seaborg
103 Lawrencium Lr 260,105 N/A 1627 N/A N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1961 Ghiorso
104 Rutherfordium Rf 261,109 23,2000 2127 5527 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1964/69 Flerov eller Ghiorso
105 Dubnium Db 262,114 29,3000 N/A N/A N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1967/70 Flerow eller Ghiorso
106 Seaborgium Sg 263,118 35,0000 N/A N/A N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1974 Oganessian
107 Bohrium Bh 262,123 37,1000 N/A N/A N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1976 Oganessian
108 Hassium Hs 265,000 40,7000 N/A N/A N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1984 GSI
109 Meitnerium Mt 266,000 37,4000 N/A N/A N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1982 GSI
110 Darmstadtium Ds 269,000 34,8000 N/A N/A N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1994 GSI
111 Røntgenium Rg 272,000 28,7000 N/A N/A N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1994 GSI
112 Copernicium Cn 277,000 23,7000 N/A 84 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1996 GSI
113 Nihonium Nh 284,000 16,0000 427 1127 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 2003 JINR
114 Flerovium Fl 289,000 14,0000 67 147 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 1998 JINR
115 Moscovium Mc 288,000 13,5000 427 1127 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 2004 JINR
116 Livermorium Lv 292,000 12,9000 435 812 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 2000 LLNL og JINR
117 Tennessin Ts 294,000 7,2000 400 550 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 2010 JINR
118 Oganesson Og 294,000 5,0000 -15 -10 N/A 0,000 0,00 0,000 0,00 % 2006 LLNL og JINR

MF = Massefordelingen
Radius repræsenterer den empiriske værdi. Kun i tilfælde hvor denne ikke kendes (bl.a. ædelgasserne), er der brugt en teoretisk værdi.
GSI = GSI Helmholtz Centre for Heavy Ion Research - (artiklen på engelsk Wiki).

Kilder/Henvisninger

redigér
  1. ^ Technetium (43) dannes i røde kæmpestjerner - Nature. "Production of technetium in red giants by γ- ray-induced fission" (engelsk). Hentet 12. oktober 2016.
  2. ^ Promethium (61) er kun fundet naturligt udenfor Solsystemet - Jefferson Lab. "Promethium does not occur naturally on earth, although it has been detected in the spectrum of a star in the constellation Andromeda" (engelsk). Hentet 12. oktober 2016.
  3. ^ Neptunium (93) findes naturligt i små mængder i uranmalm - Royal Society of Chemistry. "Trace quantities occur naturally in uranium ores" (engelsk). Hentet 12. oktober 2016.
  4. ^ a b Scientific America. "Do transuranic elements such as plutonium ever occur naturally?" (engelsk). Hentet 12. oktober 2016.
  5. ^ Nielsen, Knud Erik; Fogh, Esper (2007). Vejen til fysik C (1 udgave). Forlaget Hax. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  6. ^ russisk artikel om jern (Fe)
  7. ^ kinesisk artikel om jern (Fe)
  • Grundstoftabel: Værdier, datoer o.a. er fundet på andre sider af wikipedia
  • Grundstoftabel: Indhold i atmosfæren er for grundstofferne 1 til 109 fra Henning Henriksen & Erik Pawlik: Bogen om Grundstofferne, 1998, Gyldendal, ISBN 87-00-22384-0.
  • Morgan, John W., and Edward Anders. "Chemical composition of earth, Venus, and Mercury." Proceedings of the National Academy of Sciences 77.12 (1980): 6973-6977.

Eksterne henvisninger

redigér

Se også

redigér
 
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
  Se Wiktionarys definition på ordet:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Grundstof&oldid=11707134"